Dagen derpå

kom i godt ind i det nye år og hvordan var jeres aften og hvad med dyrene.

vi havde en meget stille og rolig aften og vi hyggede os kun fru tonya og jeg og så trixie og gaia,
her var meget stille i kvarteret, kun få steder blev der festet, hos et par naboer lidt henne af vejen var der kæmpefest med en masse unge, de festede igennem, men var alligevel stille og rolige, kl 12 da vi skød nytåret ind var mange af dem lige henne ved os og ønske godt nytår. skal så lige sige at de unge der virkelig gik til den med fyrværkeri, men kl 1 var alt ryddet op:ok:
vi var lige henne forbi et ældre ægtepar som bor lidt ned af vejen og ønske dme godt nytår og så sad vi en times tid og sludrede, derefter gik vi hjem og i seng.
trixie og gaia tog hele aftenen i stiv arm og de tog knap notits af hvad der skete, dog kom der et par meget meget voldsomme brag i nærheden sp forskrækkede dem lidt, men 5 min efter var det gemt.
alt i aften meget rolig aften.
fru tonya er lige nu på job og jeg har ryddet op i huset og udenfor og fjernet alt fyrværkeri-affaldet

:):slight_smile:

Her gik det også roligt for sig, vi spiste sammen med vores søn og svigerdatter, og de kørte hjem inden midnat.

Tøffe var først meget nysgerrig og sad og kiggede ud af terassedøren, så sov han et par timer, men omkring midnat da skyderiet var værst, lagde han sig ind i sin hule, men jeg synes ikke han virkede særlig nervøs. Så alt i alt en fredelig og god nytårsaften.:):slight_smile:

Mine har nu virket super stille og rolige, var godt nok ikke hjemme i aftes men da jeg var hjemme kom der nogle mega kanonslag, det gibbede da lidt i dem men så var det da også bare det, ellers lå de bare i vinduet og kiggede ud, for man er vel nysgerrige og ville jo ikke være godt hvis man gik glip af noget :slight_smile:

Vi havde min far, min bror og min stedsøn til mad. Stedsønnen daffede videre til kammerater efter maden.

Efter kl. 12 kom der så pludselig en del naboer til, så vi endte med fuldt hus. Den blev vist lidt sent, inden vi kunne komme i seng, for der skulle jo ryddes op af hensyn til kattene.

De “gamle” katte tog nytåret med ophøjet ro, som de plejer, og killingerne blev lidt usikre der kl. 24, men da ingen reagerede på bragene, så faldt de til ro. Og vovsen bliver ikke påvirket.

Nogle af dem bag os fyrede ellers af, som gjaldt det livet :tihi:

Da jeg så endelig kom i seng i morges, kunne jeg ikke sove - typisk.

Og om lidt skal jeg til kaffe hos mandens svigerinde og se hundehvalpe :wehuu:

Mine tog også aftenen rigtig flot. Dog var de alle tre noget urolige, mens det var værst lige efter klokken 12. Ikke bange, men noget overgearede. I dag er de trætte og har sovet lige siden, de fik morgenmad. Men ingen dybe traumer her :slight_smile:

Her var der stille og roligt. Vi var kun Kim og jeg og misserne. Kl midnat var vinduerne optaget af katte der undrende fulgte med i alle de farver på himlen. Vi bor uden for byen, og lige her var der intet knald eller andet.Men det var et flot skue ind over Nykøbing, Nørre Alslev og Eskilstrup. Selv havde vi ikke købt noget.

Kattene var alene hjemme, med lyset tændt og radioen kørende.
Nu bor jeg jo laaaaaangt ude på landet (fik at vide i går, at det var synd for mig :S), så der er ikke voldsomt megen larm her og alle katte var glade og ved godt mod, da jeg indfandt mig kl. 02:30 i nat.
Jeg selv fejrede nytår i Næstved med nogle venner … vi havde to gamle hunde i selskabet og de var godt nok meget påvirkede, stakkels vuffere :frowning:

Vi fejrede nytår hos naboen, så misserne var alene hjemme, men de er totalt ligeglade med fyrværkeri. Men naboens hund var et rystende nervevrag, ved det mindste lille brag, også selvom det var langt væk. Det var så synd for ham. Han puttede sig op af os, og rystede det lille skind. Ind imellem smuttede han ind under sengen i soveværelset, men kom hurtigt ind til os igen i stuen. Han er lige så skræmt når der er tordenvejr, så han har det ikke let. :S

Men ellers havde vi en rigtig hyggelig nytårsaften, med lækker mad og matador. Altså spillet matador. Det var så hyggeligt og sjovt :smiley:

Vi spiste ude ved Janniks mor. Det var nu rigtig hyggeligt.
Hendes hund gøede hver gang folk fyrede af… Svigerindens hund lå og sov.
Vi tog hjem omkring kl 22, og satte en god film på.
Da klokken slog 12 gik det løs udenfor… Der var ingen af kattene der reagerede på noget, jo Sylvester, han skulle op i vinduet og kigge ud og fulgte raketterne nøje. Det var spændende.
Probie var fuldstædig ligeglad, han boblede…

Her tog de det stort set med ophøjet ro - trods partypoppers og bordbomber indenfor og en masse fyrværkeri udenfor. Ib var faktisk den eneste der var lidt nervøs, han løb hen i en mørk krog bag nogle møbler når det hele blev for meget - men hans nysgerrighed tillod ham jo ikke at sidde der ret længe af gangen :slight_smile: De andre sov gennem en stor del af aftenen. De vågnede op da det hele var overstået og tog en tur rundt på vægge og lofter og juletræ - helt som de plejer der ved 2-tiden om natten :slight_smile:

Og i dag har de været MEGET hjælpsomme med at pille julepynten af træet og pakke juletræet sammen. De virker lidt skuffede over at deres nye legeplads er pakket væk, men til gengæld har de fået deres kurvestol tilbage, den har været forvist til soveværelset mens juletræet stod her :slight_smile:

De tidligere nytårsaftener, har jeg haft problemer med Ami, men en kombination af Zylkene (givet i 6 dage) + et par Kong Kickaroo gjorde at hun slet ikke var skræmt - heller ikke, da der var meget larm omkring kl. 12. Så alt i alt havde kattene og jeg en god aften med masser af lækker mad (melon med parmaskinke, sushi og is). Misserne fik tre Cosma Glory-varianter med hummer, tunkaviar og vagtelæg.

Her er hele december måned gået fint. Der har været nogle gevaldige brag som vanligt gennem hele måneden, og de er taget meget fint synes jeg.

Selve aftenen i går gik over al forventning, der var tryk på allerede fra fra kl. 17.00 (lidt usædvanligt) og helt til kl. 01.00. Men vi har en meget nysgerrig lille mis, der gerne vil være med til at undersøge alt, så hun fulgte flere gange de mange underlige ting, der hele tiden fløj til vejrs udenfor vinduerne med stor interesse.

Af en kat der normalt ikke bryder sig om at blive løftet/båret, så var det ret stort, at hun åbenbart satte pris på et par gange, at sidde i “fars” favn især da han gik op på førstesalen, så de sammen kunne kigge ud over nattehimlen, og studere “krigszonen” ind mod København kl. 24. På “fars” arm kunne man jo komme rigtig højt op og tæt på.

Dygtig mis - dejligt at vores første nytårsaften med Bina gik så fint, og at hun overhovedet ikke var bange, men bare nysgerrig overfor alle de ting der futtede og spruttede af, udenfor hendes daglige univers.

Mvh
Yvonne

Jeg kopierer lige fra tanketråden:

Sikke en fredelig nytårsaften. Der var næsten ingen fyrværkeri før kl. 24. Til gengæld var det flot, den lille times tid, det så varede. Datteren var til fest (vi har stadig ikke hørt fra hende), så sønnen måtte nøjes med de kedelige forældre, men han var godt tilfreds. God mad og hygge, så forlanger han (næsten) ikke mere :slight_smile: Kattene tog sig ikke særligt af fyrværkeriet - Aurora blev dog lidt lavbenet en gang imellem, Keanu var til gengæld sur over, at han ikke måtte komme ud. Og hunden er komplet ligeglad med bragene. Ved midnat insisterede han endda på at komme med os ud på altanen, hvor vi så på kvarterets fyrværkeri.

Og så lige en tilføjelse: Tidligt på aftenen troede vi, at det var lykkedes Tippe at smutte ud, men efter en længere eftersøgning fandt vi hende snorkboblende på en stol i kælderen :slight_smile:

Vi kom godt ind i det nye år …Jeg har en smule ondt under håret i dag, sikkert fordi jeg jo måtte finde ud af hvilke et af de tre varianter Asti, jeg synes bedst om :slight_smile:
I vores del af Næstved var der MASSER af skyderi, med nogle MEGET høje brag ( så ruderne rystede ) men alle vores 5 stribede tog det med ophøjet ro …meget meget bedre end forventet.

Havde en rar aften med besøg af kærestens 2 søskende med påhæng, barn og hund, så vi var 6 voksne, 2 børn 1½-2 år, 2 hunde og 2 katte. Kattene tog det i stiv arm og ville på trods af en startende krigszone allerede ved 20-tiden gerne ud omend det ikke kom det!! Dumme mor (mig altså), efterhånden som skyderiet tog til frem mod kl. 24, rykkede de dog op på soveværelset på førstesalen. Ungerne opførte sig eksemplarisk, de var skønne og legede fint sammen. Det værste var hundene. De var ikke påvirkede af fyrværkeriet i bange retning, men hver gang der var et brag, troede de det “bankede” på døren og man skulle jo forsvare hjemmet :wink: Så et stk meget dyb vov fra labrodoren og den lille chiahuahua (stavning ??) fulgte med med piv-gøen - totalt belastende… og der blev “forsvaret” hjem mange gange den aften. Ovenidet bor chihuahua’en dør om dør med et par løbske tæver så hans hormoner er helt oppe og køre lige for tiden :wink: Så labrador-damen der var tilstede var SÅ dejlig selvom hun overhovedet ikke var i løbetid, hun lugtede jo af dame… så han rendte rundt efter hende hele aftenen og prøvede det bedste han havde lært, både på mulige og umulige steder. Resultatet har jeg så lige fået at vide i min øresnegl er at han har sovet hele dagen idag… den lille stakkel plejer at sove hele aftenen, men igår skulle hun jo både forsvare hjem og forsøge at bidrage med sine gener til fremtiden samfulde timer han var her… så han har sovet og sovet :slight_smile:

Nu nydes der en stille stund ved computeren og et styks slumrende kat ved siden af… så hyggeligt :slight_smile:

Vi var bare os selv i aftes. Min datter spiste hjemme sammen med os, og skulle derefter videre i byen, sammen med nogle venner. Kattene tog det ganske afslappet, det gjorde vores hunde også. der var kun lidt vuf fra Bosco lige til midnat og Signe mis, gik og gnækkede i vindueskarmen.

Omkring kl 1 var der næsten ro igen.

For os er nytårsaften ikke noget vi går i selvsving over, men blot en hyggelig aften, som så mange andre aftener :slight_smile:

Vi havde også en stille og rolig og meget hyggelig nytårsaften…kombineret med masser af kanonslag, heksehyl og raketter udenfor altså :tihi:

Min far kastede som den første håndklædet i ringen omkring klokken 2 og ringede efter en taxakollega, men han havde også selv været ude og køre taxa siden klokken 6 samme morgen. Min bror gik hjem omkring klokken 5 og jeg fandt selv min seng ved 6-tiden, så det overraskede mig ikke at jeg vågnede halvdød ved 14-tiden i dag. Har ikke tømmermænd, fik kun en halv drink og fire mundfulde boblevand, men den sædvanlige tunge hovedpine og en hals som sandpapir fordi jeg har snorket i nat :ups:

Misserne var helt fantastisk dygtige, stort set ingen reaktioner på fyrværkeriet, men de er også ved at være vænnet til lydene. Vi bor i en boligblok mellem andre boligblokke så alle brag bliver voldsomt forstærket, så et kanonslag lyder altid som om en bil ryger i luften. Da vi var ude og fyre af ved midnat lød fyrværkeriet på den anden side af blokken til sammenligning som pistolskud uden lyddæmpning. Men misserne var afslappede, legesyge, kærlige og akkurat som de plejer, så ingen ko på isen der.

I dag er som sædvanlig brugt på ingenting, sent op, fjernsyn på sofaen under dynen som man kan falde i søvn til og ingen rigtig mad endnu - bare slik og chips rester fra i går :ups:

Tror jeg skal have lavet mig en rejemad eller noget i den dur snart…og drukket noget mere vand…og nej, jeg har altså ikke tømmermænd :høhø:

Jeg kom skønt ind i det nye år og misserne sov gennem alle bragende og raketterne

Idag har jeg brugt på absolut ingenting og Ramses er lige løbet med min skinkecullotte jeg skulle have spist til aftensmad Det er godt gjort Sulten i seng på årets første dag

Vi var os selv og havde en dejlig aften. Tikko er normalt meget bange, men hele december har vi fodret med RC calm, og det virkede somom han var mere rolig… Normalt går han i flyverskjul under sengen når det bliver mørkt d. 31, og så ser vi ham nærmest ikke før 2. januar. I år valgte han at flytte i vinkælderen, så vi lagde et tæppe ned til ham, som han puttede i. Og ved 1:30 tiden dukkede han frem igen. Har dog søgt i kælderen igen i dag - men jeg tror det er den der hyggehule dernede der lokker nu!

Kitten snorkede på klatretræet indtil vi trak i party-popperne, så fortrak hun til soveværelset. Vi var ude og se på lidt fyrværkeri lige efter midnat, men gik så ind i haven, hvor Whiskey var ude og kigge lidt raketterne og hvor Ziggy gerne ville. Men de høje brag var nu alligevel for farlige.

Så alt i alt en fin nytårsaften med relativt rolige katte herude på landet.

Det var en super aften med god mad og venner. Her hvor vi bor er der altid meget fyrværkeri og larm. Vi bor højt oppe også, så raketter nærmest sprænger foran vores vinduer…

Vores tre mislinger forholdt sig roligt. Skovdamen var lidt bange, men de to drenge gik rundt og var nygerrige og kiggede ud af vinduerne for at få alt fyrværkeriet med.
Det var Aslans første nytårsaften, så vi var spændte på hvordan han ville reagere, men han var nærmest ligeglad men nysgerrig…