Dagen derpå

Ja tak, vi kom godt ind i det nye år :slight_smile:
Kattene var alene hjemme og jeg kom så hjem ved 3 tiden - der var ophøjet ro, men det plejer der nu også at være når der bliver skudt af… Ingen slinger i valsen :smiley:

Vi var inviteret til eftermiddagshygge hos genboen (på den anden side af vejen) mellem kl 14 og 17. Vi gik derover omkring kl 15, og der var kommet nogle før os, og så dukkede der ellers nogen op med jævne mellemrum. Der blev løbende serveret chips og slik, øl,snaps, sodavand m.m. og da sidste par var kommet ved 15.30 -16 tiden kom der hjemmebagt brød med ost og pålæg på bordet. Vi var vel omkring en 25 stykker, alle her fra byen. Det var bare så hyggeligt:). Kl 17 blev det kommende nye år fejret med et kæmpe festfyrværkeri og “audiensen” var forbi. Værtsparret skulle i byen og spise.

Da vi kom hjem, var misserne i vaskehuset forduftet:S, (de dukkede op igen i løbet af aftenen/natten). Mikki og Mollie stod i køkkenet og tog imod os, og Mille havde sædvanen tro gemt sig under sofaen, da skyderiet begyndte.
Vi spiste sent. Pga. eftermiddags besøget havde vi ikke appetit til mere før ved 20.30 tiden. Aftenen gik stille og roligt med hygge, god mad, slik og samvær med misserne, som endda var ude i kattegården et par gange i løbet af aftenen.
Til midnat da det igen bragede løs udenfor, lagde Mille sig ind under sofaen, Mollie satte sig ind under spisebordet på et tidspunkt og Mikki lå i sofaen ved siden af “far” og kiggede ud af vinduet på lysglimtene. Der var ingen panik på noget tidspunkt, en stille, rolig og hyggelig nytårsaften :).