Dagens gode gerning

For to mandage siden da jeg skulle på arbejde mødte jeg en lille tortie mis næsten inde midt i Skjørring Overskov. En ret stor skov og farlig for en lille bitte missepige. Jeg standsede selvfølgelig og LIGE den dag havde jeg af urandsagelige grunde ikke den ellers obligatoriske transportkasse i bilen. Jeg kunne ikke vende om, for jeg havde et møde og som altid var jeg i tidsnød. Men jeg stoppede og prøvede at kalde mis til mig. Jeg kunne komme omkring 2-3 meter tæt på hende og så ikke længere, men det var SÅ tydeligt, hun var en menneskevant mis. Jeg gav hende nogle hunde godbidder jeg havde i bilen …også her plejer jeg at have foder i bilen men ikke lige den mandag morgen. Hun guffede hundegufferne i sig og hun var huuundesulten. Jeg måtte køre fra hende. Jeg kørte hver dag derefter gennem skoven også selvom jeg skulle i en anden retning i håbet om jeg mødte hende. Det gjorde jeg så i mandags, men den transportkasse jeg så nu havde med, sad en af mine egne mis i da han skulle over på klinikken (opereres for en dims i nakken, tandrensning, blodtagning så jeg har en status på hans organer)…og fanme om ikke hun kommer valsende hen af en af stik-skov-vejene. Jeg græmmes for nu kan jeg IGEN ikke hjælpe. Jeg har nu mad i bilen og kaster noget af i skovbunden. Siden har jeg spejdet og spejdet og ingen missepige, før her for en lille time siden. Jeg har lukket biblioteket kl. 19 og derefter besøgt min mor der bor lige bag det for hun fylder 86 idag. Da jeg så kører hjem og igen glor som en gal ind i skoven kommer missepigen igen gående. For satan…jeg har igen ingen transportkasse i bilen fordi jeg var til katteudstilling i går og glemte at putte den i bilen i formiddags da jeg kørte på arbejde. Så breeems og ud og sætte en hel pose foder foran hende og sørme så. Hun kommer helt hen til mig og jeg får lov at kæle med hende. Vi aftaler hun BLIVER ved maden. I bilen har jeg en flaske med vand og i min taske en flad visitkortholder og den fyldes med vand. Ins i bilen og hjem og hente kasse og hun var der endnu eller d.v.s. hun var gået omkring 50-100 meter langs vejen i min retning:thumbup:. Med mig havde jeg en bøtte rejer…med rejer kommer man langt og ind i kassen med hende. Hun er nu installeret i vores fyrrym med kurv med tæppe, kattebakke masser af mad og vand.
Glemte forøvrigt at skrive…de der bor i skovbrynet talte jeg med i mandags da jeg hentede Findus hjem fra klinikken om eftermiddagen, for hvis nu det var deres kat. Det var det ikke, men de havde lagt mærke til hende de sidste 8-12 dage og hun havde ellers aldrig været der. Jeg kan kun tro hun er smidt af i skoven for der er ingen andre der bor i nærheden. Hun er ikke øremærket og hun har pink babser og jeg vil tro hun er omkring 1 måned drægtig. Imorgen tidlig går turen over på klinikken med hende inden jeg skal være i Horsens 9.30:bil:
Der må gerne sendes gode vibrationer mod Galten dyreklinik for hun er rask og fin. Hun har nogle bare pletter i hovedet og hals. Jeg tror det er efter flåter. Og desuden et sår i panden. Det ser ikke slemt ud. Jeg vil ikke generer hende mere iaften, for hun syntes ikke dette her er sjovt omend hun tager det ok. Da jeg forlod hende stod hun og spiste igen. Rejerne i skoven blev også spist så det er utroligt jeg har ti hele fingre endnu.
Jeg vilo tro hun er en killing fra sidste forår. Smuk tortie med en del hvidt

Du er altså en gutter-kvinde, Brita! Godt misserne har dig:-)

Og hermed :kryds: for at kattepigen er rask nok til att kunne få sit helt eget hjem at blive gammel i.

Har lige mailet min dyrlæge, så han ved vi kommer. Ikke at det gør en forskel, for jeg må altid komme med en hittemis. Men jeg kan godt lide de ved det.

Du er et helt unikt og pragtfuldt menneske med verdens største og dejligst hjerte overfor alle katte.

Nogle gange kommer jeg til at tænke på hvad ham gutten, der slog dig i kampen om årets dyreven i sin tid, egentlig bidrog med af praktiske gerninger - før og efter…! Næppe meget sammenlignet med din stædige og konstante indsats, Brita.
KH
Susanne

Godt der findes mennesker som dig :thumbup:

Men du er en af de mennesker, som jeg ville ønske, ikke havde arbejde. Så ville folk nemlig havet fattet, at en kat ikke er en brug og smid væk ting. Den bliver voksen. Den SKAL neutraliseres (hvordan kan det være så svært at få banket ind i folks hoveder?!). Den skal passes og have kærlighed. Og kan man ikke opfylde dette, jamen så skal man bare ikke have kat!

Men har MEGA! respekt for dit arbejde, og din ihærdige indsats, for at hjælpe nødstedte katte tilbage til et godt liv :ok: Du må være en slags katte skytsengel, som våger over de katte, som har brug for hjælp :engel2:

Håber hun er sund og frisk det lille pus, og at der er en perfekt og kærlig familie, som lige præcis mangler hende i deres liv :hjerte: Der må jo være en mening med, at netop du fandt hende :inlove:

  • og hvis du en dag har lidt for meget tid tilovers (sker nok ikke al for tit?!), ja så synes jeg, at have læst mig frem til (ret mig endelig, hvis jeg tager fejl!), at du laver nullerpuder? Og hvis du har lyst osv. så kunne jeg da mægtig godt tænke mig, at købe sådan en! Men vil du ikke lige skrive til mig, hvis du har lysten til det, med info osv.?

Og igen RESPEKT fra mig, du er en inspiration for mig, for du kæmper virkelig for, at hjælpe katte til en ny chance i livet :tak::storrespekt:

Jeg er sikker på, at Brita med stor glæde vil sy og sælge dig en ægte Kamikaze nullerputseng. Det er nemlig sådan, hun skaffer penge til at betale sine dygtige dyrlæger, når de tager sig af de nødstedte hittemisser :slight_smile:

Jamen så er det jo en Win-Win for alle :thumbup:

Jeg bidrager lidt, så hun kan fortsætte sit store arbejde. Jeg har en kat, som forhåbentlig, bliver glad. Og hun har lidt penge, til de små uldtotter, som behøver hendes kærlige hjælp :inlove:

Ganske kort af to grunde…jeg er på arbejde og jeg havde skrevet et laangt indlæg, men var, mens jeg skrev kastet af forumet, så det kunne ikke postes.Mis er ikke drægtig men har mislinger i skoven. Hun er både røntgenfotograferet og scannet og tom. Pou og jeg har storket skoven tynd mens klinikken tjekkede hende. Ingen mislinger, og så tog jeg en beslutning og satte hende af i skoven igen. Hun og jeg har så vadet rundt i over en time. Hun først og mig bagefter i håbet om hun ville vise mig killingerne. Hun er så nemt en kat og jeg vil til enhver tid kunne kalde hende til mig. Jeg har efterladt en masse vådmad og en hel pose tørkost i området og når jeg lukker biblioteket kl. 19.00 bliver skoven igen gået tynd. Jeg kunne have valgt at sige…nej hun bliver på klnikkken, men den viden at der med sikkerhed ligger et kuld mislinger et sted i skoven, kunne jeg bare ikke have

En allerhelvedes masse :kryds:'er for, at du finder dem, Brita!!!

:kryds: for at du finder de små, og helst inden de risikere at blive taget af rævene. :kryds:

Jeg KAN forsikre Jer for jeg gør alt. Aftenen er heldigvis lang og jeg ved Poul også hjælper. Kan dog se vejret er ved at se skidt ud, men regn/vand har ingen nogen sinde taget skade af, heller ikke jeg. og SKULLE AFTENEN INTET BRINGE ER DER EN DAG IMORGEN IGEN OG NÅR JEG HAR FRI I MORGEN EFTERMIDDAG SKAL JEG FØRST PÅ ARBEJDE PÅ TIRSDAG, SÅ TIDEN ER MED OS ALLE (HÅBER JEG)…hov caps Lock, sorry

Åh Brita Godt at kattene har dig !!

Jeg bev alligeveldt nostalgisk, da du skrev om Skjørring overskov, skoven jeg dagligt cyklede igennem fo,— r en menneskealder siden, i mine 4 år som elev på Galten Aptek fra Hammel =36 km dagligt) Jeg har alrig haft kattemad men, :stuck_out_tongue: men har dog haft en en killing med hjem fra apoteket i cykelkurven ) :stuck_out_tongue:
Cats g Conni

Verden er lille…tænk at du har trådt dine sko i Galten. Nu ligger apoteket nabo til biblioteket.

Kors mine fusser er ømme. Har vadet Skjørring Overskov tynd. Tog også alle skovvejene gennem hele skoven så jeg endte nhelt ovre på Toustrup Mark. Så ikke missepigen, men jeg er fortrøstningsfuld og tror på hun nok skal dukke op. Vådmaden jeg havde fyldt i en skål var væk, men tørkosten var så vidt jeg kunne se ikke rørt.

Åhh jeg krydser for at du finder hende og mislinger - alle i god behold

Kan du ikke låne et af de der halsbånd der har GPS sender i af klinikken og sætte på hende midlertidigt? :slight_smile:

Har slet ikke haft tanken. Halsbånd er dog noget møj i en skov med alle de grene. Hun skal nok dukke op.

Det er de - men man kan altid finde enten kat eller halsbånd hurtigt jo :slight_smile:
Men jeg håber hun dukker op…

Jeg spørger på klinikken idag. Tror ikke de har den slags