(Ej hun er faktisk stadig en lille engel der aldrig laver ballade. Jeg har ikke pillet hende ned fra skabe, gardiner, ud af skraldespanden osv og jeg behøver aldrig sige nej eller Ah-Ah! til hende.
Jeg tror at hun har en følsom persersjæl. )
Tusind tak hvor er i søde. Jeg må indrømme at den der lilla (i non-agouti) også gror lidt på mig. Og jeg er helt vild med den kontrast imellem hendes øjne og pels. Jeg prøver at vænne mig til at hun bare er englesød og aldrig laver ballade. Det er meget underligt og atypisk. Men jeg har også lige været igennem Rufus/Røvfus som killing og teenager, og han var det modsatte.
Hun er jo daisy… Hun er en prinsesse og bliver du træt af hende henter vi hende da bare…
Når jeg tænker på alt det ballade andre tøser i vores hjem laver så er hun altså helt unik og dejlig…
Den blide artige og ordenligt mus og i guder jeg falder stadig i svime hver gang jeg ser billeder af hende og Laura snakker om hende for hun er bare så fin og smuk