Dårlig mave!

Hej alle,

Ludvig har i dag haft splatmave/dårlig mave (første gang i hans liv, han er nu lidt over 2,5 år). Jeg har ikke ændret noget i hans kost, han får det han plejer - men jeg kan selvfølgelig ikke udelukke at han har spist noget udenfor, som hans mave ikke bryder sig om.

Hvad kan jeg fodre ham med, for at stoppe det igen? Skal noget mad fjernes (tørkost/vådkost), skal han have noget andet foder end kødkost (synes jeg kan huske noget med noget ris, hvis jeg ikke er helt forkert på den?), og er der andet der kan gøres for at forebygge det fremover?

Jeg tror ikke Ofelia har dårlig mave, så det er nok kun ham der Ludvig, der skal have specialkost. Men hvad gør man så, når der er to katte, og kun den ene har behov for den kost?

Inden for kaniner og marsvin skal man jo bare give masser af hø, hø og atter hø, men det tror jeg ikke Ludvig vil være heeelt tilfreds med :høhø:

Kogt kylling er rigtig god skånekost. Det tager den anden kat heller ikke skade af at få en dags tid eller to. Du KAN blande det med meget udkogte ris, men hvis jeg gør det, gider mine ikke æde det. Kylling alene er også fint - en dag eller to, og så skulle det helst være synligt bedre.

I morgen kan du evt. hos dyrlægen købe noget Zoolac, som er mælkesyrebakterier i pastaform. Det er faktisk en god idé at have sådan en tube liggende, for det er altid om aftenen eller i weekenden, man får brug for den :slight_smile: Men skulle du ligge inde med nogle Paraghurt-tabletter, kan du i mellemtiden også bruge dem. Giv ham en enkelt i aften og en i morgen tidlig.

Tak for det, har allerede zoolac liggende til kaninerne! :ok: