Ja som alle sikkert ved går jeg jo tur med Bina ude i nærområdet, og oftest går det rigtig fint
Så er der lige en aften som nu her. Vi er lige kommet ind, har været nede for enden af vejen i det offentlige vildnis, og hygget. Bina kommer frejdigt gående, og ved hus nr. 2 ligger en lille velkendt smuksak af en langhåret tortiemis og nyder den sene aftensol i indkørslen.
Bina går i en halvbue ind i indkørslen, hen mod missen, som ligger helt stille med løftet hoved, uden nogen tegn på noget som helst. Den er blot stille og opmærksom, ikke truende på nogen måde.
Hvad sker for vores mis som reelt set er på totalt fremmed territorium:? Hun begynder at kæfte op, skruer sig helt op i det røde felt overfor den stakkels mis, der blot ligger og nyder aftensolen.
Fy føj da for en beskidt mund Bina brugte, og jeg måtte halvleende trække hende ud af indkørslen og hjemad i små ryk, alt mens hun blot blev større og større med strittende pels, krum ryg, stive poter og ja jeg ved ikke hvad strittede på hende. Samtidig med, at hun vrælede højere og højere af den formasteligt mis, der faktisk var meget venlig og imødekommende, idet den blot løftede hovedet og kiggede da vi kom forbi. Dog følte den sig presset da Bina kom for tæt på, lagde ørerne tilbage og hvæsede tilbage. Helt i orden respons efter min mening Man skal ikke finde sig i hvad som helst på eget område, derudover kom Bina helt tæt på, på en helt unaturlig måde i forhold til hvis hun havde været fritløber, og uden selskab af sele, line og mig. Så havde tilnærmelsen været helt anderledes efter min mening.
Halvvejs hjemme kom et ældre par gående forbi os. Jeg havde spottet dem helt i starten af vores lille vej 500 m væk, allerede inden vi mødte missen. Da de passerede os, mig halvkvalt af grin og Bina i total stritmode :GRR:, sagde kvinden til sin mand - nej se der er en der går tur med katten :klapper: hun havde overhovedet ikke ænset at missen nærmest var en kamphund i fuldt udbrud :høhø:
Turen blev afsluttet med, at Bina ikke som vanligt gik helt hen til terrassedøren og splattede ud. Næh hun lagde sig på den yderste del af terrassen, og tronede over hendes imperium, og havde fuld fokus på hele forhaven og indkørslen.
Noget seriøst må jeg have med. Hvorfor dælen kan en kat der efter sigende skulle være en der har været kuet tidligere i forhold til andre katte og dermed valgt fra i avlen af den årsag (hos opdrætter) ende med, at blive så frembrusende og kampdygtig her hos os. Hun virker overhovedet ikke kuet den vej rundt, og vi har oplevet det mange gange efterhånden, at hun reagerer på den måde, overfor andre katte især i vores egen have selvfølgelig. Men på fremmed grund/vej, det har jeg ikke oplevet før.
Desværre gør disse episoder mig ikke bedre tilpas i forhold til, at få en kammi til hende på sigt. Jeg har svært ved reelt, at tolke hendes adfærd, for hun er super nysgerrig, men når hun så kommer helt tæt på, så ændrer hun fuldstændig karakter, og synes den fremmede er noget der bare skal dø, og hun skal hævde sig, vise hvor stor og stærk hun er.
Nogle input :? Ved godt vi er et aparte par, Bina og jeg, sådan en enemis, der går ture. Hendes adfærd skal ikke tolkes som hun er en overstresset kat eller noget. Hun hviler i den grad i sig selv, og jeg tror lidt selv, at hun er blevet enormt styrket i de par år vi har haft hende, og ved at hun hver evig eneste dag har mig eller manden med ude på hendes gåture. Hun ved hun har opbakning, og færdes helt frit og generelt upåvirket med høj haleføring i vores område.
Men for pokker Bina altså, du er sgi’ en skrubskak er du
PS. Det er nu et par timer siden vi kom ind efter gåturen, jeg er elendig og lang tid om at skrive indlæg af den her slags. Missen nyder pt. det tiltagende mørke på terrassen, og inde vi går op i seng, skal vi have en lille aftenrunde i haven, så den på behørig vis er afpatruljeret for natten af Bimselimsen