Dårlig stil og opførsel på aftenens gåtur

Ja som alle sikkert ved går jeg jo tur med Bina ude i nærområdet, og oftest går det rigtig fint :ok:

Så er der lige en aften som nu her. Vi er lige kommet ind, har været nede for enden af vejen i det offentlige vildnis, og hygget. Bina kommer frejdigt gående, og ved hus nr. 2 ligger en lille velkendt smuksak af en langhåret tortiemis :hjerte: og nyder den sene aftensol i indkørslen.

Bina går i en halvbue ind i indkørslen, hen mod missen, som ligger helt stille med løftet hoved, uden nogen tegn på noget som helst. Den er blot stille og opmærksom, ikke truende på nogen måde.

Hvad sker for vores mis som reelt set er på totalt fremmed territorium:? Hun begynder at kæfte op, skruer sig helt op i det røde felt overfor den stakkels mis, der blot ligger og nyder aftensolen.

Fy føj da for en beskidt mund Bina brugte, og jeg måtte halvleende trække hende ud af indkørslen og hjemad i små ryk, alt mens hun blot blev større og større med strittende pels, krum ryg, stive poter og ja jeg ved ikke hvad strittede på hende. Samtidig med, at hun vrælede højere og højere af den formasteligt mis, der faktisk var meget venlig og imødekommende, idet den blot løftede hovedet og kiggede da vi kom forbi. Dog følte den sig presset da Bina kom for tæt på, lagde ørerne tilbage og hvæsede tilbage. Helt i orden respons efter min mening :ok: Man skal ikke finde sig i hvad som helst på eget område, derudover kom Bina helt tæt på, på en helt unaturlig måde i forhold til hvis hun havde været fritløber, og uden selskab af sele, line og mig. Så havde tilnærmelsen været helt anderledes efter min mening.

Halvvejs hjemme kom et ældre par gående forbi os. Jeg havde spottet dem helt i starten af vores lille vej 500 m væk, allerede inden vi mødte missen. Da de passerede os, mig halvkvalt af grin og Bina i total stritmode :GRR:, sagde kvinden til sin mand - nej se der er en der går tur med katten :klapper: hun havde overhovedet ikke ænset at missen nærmest var en kamphund i fuldt udbrud :høhø:

Turen blev afsluttet med, at Bina ikke som vanligt gik helt hen til terrassedøren og splattede ud. Næh hun lagde sig på den yderste del af terrassen, og tronede over hendes imperium, og havde fuld fokus på hele forhaven og indkørslen.

Noget seriøst må jeg have med. Hvorfor dælen kan en kat der efter sigende skulle være en der har været kuet tidligere i forhold til andre katte og dermed valgt fra i avlen af den årsag (hos opdrætter) ende med, at blive så frembrusende og kampdygtig her hos os. Hun virker overhovedet ikke kuet den vej rundt, og vi har oplevet det mange gange efterhånden, at hun reagerer på den måde, overfor andre katte især i vores egen have selvfølgelig. Men på fremmed grund/vej, det har jeg ikke oplevet før.

Desværre gør disse episoder mig ikke bedre tilpas i forhold til, at få en kammi til hende på sigt. Jeg har svært ved reelt, at tolke hendes adfærd, for hun er super nysgerrig, men når hun så kommer helt tæt på, så ændrer hun fuldstændig karakter, og synes den fremmede er noget der bare skal dø, og hun skal hævde sig, vise hvor stor og stærk hun er.

Nogle input :? Ved godt vi er et aparte par, Bina og jeg, sådan en enemis, der går ture. Hendes adfærd skal ikke tolkes som hun er en overstresset kat eller noget. Hun hviler i den grad i sig selv, og jeg tror lidt selv, at hun er blevet enormt styrket i de par år vi har haft hende, og ved at hun hver evig eneste dag har mig eller manden med ude på hendes gåture. Hun ved hun har opbakning, og færdes helt frit og generelt upåvirket med høj haleføring i vores område.

Men for pokker Bina altså, du er sgi’ en skrubskak er du :klappekat:

PS. Det er nu et par timer siden vi kom ind efter gåturen, jeg er elendig og lang tid om at skrive indlæg af den her slags. Missen nyder pt. det tiltagende mørke på terrassen, og inde vi går op i seng, skal vi have en lille aftenrunde i haven, så den på behørig vis er afpatruljeret for natten af Bimselimsen :hjerte:

Uden at ane en pind om det, tænker jeg lidt at netop fordi hun har været kuet, og er kommet ud et sted hvor hendes selvtillid er blevet bygget op,
at hun så er ekstra kamp-beredt og villig til at hævde sig selv?

Bina opfører sig som Jesper når der er flyttet en ny kat ind :slight_smile: for hold da helt ferie for nogle gloser den kat kan, og han forsvinde op i højden i ca en uges tid alt i mens den nye bliver skældt godt og grundig ud. Jesper har aldrig været underkuet, han var derimod en lille tyran, som nu kan sættes på plads af selv den mindste perser, Mikkel med en sølle kampvægt på 2,5 kg, mod Jespers kampvægt på 4,3 kg :-).
Efter en uges tid, finde han så ud af at han alligvel ikke bliver spist, og den nye bliver gradvis acceptere som en ny ven

Selvtillid er nok den store forskel. At hun har fået ro til at blomstre op og få masser af selvtillid. Dog tror jeg at hendes vredesudbrud kan bunde i en usikkerhed overfor andre katte. Der kunne hun nok have godt af socialisering med velafbalancerede katte, som ikke lader sig ryste af hendes plebejer-sprog.

Hvis hun engang skal have en kammerat, så gælder det jo om at finde en blid killing, som hun kan få et godt forhold til.

Det er lidt den samme taktik, som jeg har til Fanni, hvis det bliver aktuelt med en kammerat. Hun er også gået fra en tilbageholdende panelkat, som ikke rigtig kunne finde sin plads i flokken uden at stresse. Til en glad og legesyg frøken, som hygger og kommanderer rundt med mig. Jeg har dog ikke haft hende med ud i selen endnu, da hun møver sig afsted på maven, når hun har den på. :klapper:

De maskekatte, altså! :doh: De er for viderekommende…
Nej jeg har ingen forslag - men tak for et vældig underholdende indlæg. Jeg håber ikke den stakkels tortie får mareridt i nat om hidsige blåøjede madammer… :wink:

Jeg har oplevet Basil, som ellers var verdens venligste siameser, løbe på bagbenene efter en kat han fik øje på engang vi var ude at gå tur. Grunden til at han løb på bagbenene var at jeg løb bagefter ham med snoren, så han blev holdt tilbage af selen. Nok til at han “stejlede” L Men det forhindrede ham ikke i at jage den anden kat væk fra HANS UDENDØRS!

Og han var jo ikke alenekat, han var bare den der bedst ku’ li’ at gå ture :slight_smile:

Så sent som i forgårs var Ib klar til at æde naboens lille terrier der glad kom hen for at se hvad han var for en sjov hund :wink: Og det var første gang i år at Ib var ude.

Jeg tror faktisk at selve det at de har deres menneske med sig som “backup” kan få katte til at være en anelse overmodige, selvom de er i snor. Så for mig at se er det en helt almindelig adfærd. Jeg har set den et par gange med flere af vores hvis jeg har haft dem ude i sele og der så har været en anden kat :slight_smile:

Jeg aner ik en kæft om det, men som Trekkie skyder jeg også på at modigheden også kommer lidt af at have sit menneske med sig :slight_smile:

Fx sidder kyllingen Nobby kun og kigger når der har været en kat udenfor hans have, men hvis en af os kommer ud i haven, så kaster han sig mod hegnet med et lille kampråb :tihi: Ja altså, han har jo ikke den mest mandige røst :wink: Så ved ham tror jeg helt sikkert det betyder noget at HANS mennesker kommer og passer på ham - jeg mener: har hans ryg for han er jo sej -, så måske Bina har det lidt på samme måde :slight_smile:

Jeg kommer til at tænke min allerførste kat, som gik tur sammen med os rundt i nabolaget. Hun gik dog ikke i sele, men var i fri dressur. :tihi: Hun vidste udmærket godt at vi passede på hende, så hun var ikke spor bange for andre katte eller hunde. Men nu var hun en alfa-kat i forvejen, der regerede sit territorium med en hård pote.

Når vi går tur i kvarteret, er der nogle katte Snehvide prøver at jage væk, og andre, hun undgår.

Katte lever efter regler, som vi tobenede ikke altid forstår. :slight_smile:

Tak for alle Jeres indspark og fortælling om hvordan Jeres missere har reageret/reagerer :slight_smile: De er altså sjove de kære dyr. Sidder og smiler for mig selv, kan levende se de forskellige situationer for mig :smiley:

Smågriner også stadigvæk af Bina, selv om situationen jo selvfølgelig godt kunne have udviklet sig til noget ikke så sjovt, hvis tortimissen havde været af den sure slags. Det var den jo heldigvis ikke - altså før der blev talt med grimme bogstaver til den.

Det lyder til, at de bliver styrket af at man er tilstede. Hun opfører sig normalt helt pænt når hun ligger på terrassen, og kattene går forbi ned gennem haven, hun sætter sig op, og kigger på dem, kan sidde og kigge længe helt rolig, og de kan få lov til at komme meget tæt på, men kommer vi ud til hende, så ændrer hun sig og vil rigtig gerne have lov til at løbe efter dem. Så står hun så langt linen rækker med høj haleføring og er bare så klar :rock: Forleden dag da manden skulle have hende ind var der åbenbart en mis på havegangen, der gjorde hun det samme, og han tog hende op, for hun reagerede overhovedet ikke på linen. Der blev der også råbt med store bogstaver efter den formastelige, og manden blev helt paf, for han har ikke hørt hende sige sådan før, og stod lidt i vildrede om han skulle sætte hende ned igen eller hvad pokker han skulle gøre. Forsøgte at tale beroligende til hende, men ikke på vilkår om hun ville beroliges, den kat skulle lige pludselig bare se, at komme ud af hendes have, og det kunne kun gå for langsomt. Så snart den galoperede ud af indkørslen, kiggede hun op på manden, klappede pænt i, og var uskyldigheden selv :neje: Så fik vi lige klaret den sammen :klapper:

Heldigvis sker det ikke så tit, for på et eller andet plan, så må det vel stresse hende i situationen, når hun hidser sig op på den måde, tænker jeg :gruble: selvom hun virker fuldstændig upåvirket ja nærmest sådan glad og selvtilfreds bagefter, sådan lidt ala ihh det var rart lige, at få brugt noget energi og få afreageret lidt. Ja jeg ved det ikke, og har jo læst om andres missere der bliver stresset af hvis der er fritløbere der kommer i nærheden af deres indhegninger, og hvor det kan være et stort problem. Men sådan er det slet ikke med Bina altså.

I starten da vi havde hende var hun meget mere usikker når der kom katte ind i haven, der blev hun altid urolig og utryg når hun lå alene ude, men var en af os i nærheden så var der ikke noget. Det er sket en enkelt gang, at der er kommet en kat helt op på terrassen til hende en aften hvor det var mørkt, den fik hun dog hurtigt smidt ned igen, men det var næsten uden lyd, kun et par enkelte hvæs. I dag mener hun åbenbart, at hun skal bruge sin stemme anderledes i de situationer, og der er ingen tvivl om, at hun er smækfyldt med selvtillid når hun ligger derude. Hun holder øje hvis hun ser en kat, men hun er overhovedet ikke urolig eller noget, som hun kunne være i starten. Hun har selvfølgelig også med tiden erfaret, at de jo normalt ikke kommer op til hende, så der er ikke noget, at være bange for.