Hvilken katterace(r) er den/de bedste muse- og/eller rottefængere?
Katte har gennem århundreder - måske årtusinder - hjulpet mennesker ved at holde mus og rotter nede. Mus og rotter spreder de mest skadelige bakterier, værst, når de fouragerer i madvarer, som senere indgår i menneskers mad.
Da den katolske kirke lagde kattene for had i forbindelse med heksejagt og kvinders nedgørelse, spredte f eks pest sig meget mere, fordi mus og rotter fik friere spil.
Jeg lader mig fortælle, at der er store individuelle forskelle mht huskattens evner som muse- og rottejæger.
Men hvad er jeres erfaringer mht de forskellige racers særlige jagttalenter?
Er der en slags bytte, som de foretrækker?
Og hvilke katteracer kan konkurrere om at være de skrappeste rottefængere?
Tjaaaa det er godt nok morsomt.
mine fladnæser kommer ikke ud, heller ikke min uægte “avalon”…men når huskræene en gang imellem slæber en levende mus ind, og slipper den løs, så ser jeg “samarbejde på tværs af racer” også i den grad…
forleden aften sad der et pivdyr (ja det kalder vi dem altså) under skænken, og så gik fladnæserne ellers i aktion…
Cheri (exo) i den ene ende, Tango og Avalon i den anden ende, og hunden og vores “hittekillingkat” Tami i midten… så snart musen vovede sig ud sagde det haps…
Cheri tog musen, men hunden overtog og blev lukket ud med trofæet
Jeg kender ikke til undersøgelser af emnet, men mit bud er, at det er arten Felis catus som alle racerne hører ind under, der kan jage.
Adfærden ligger genetisk prædisponeret i tamkatte, men for at få succes med det skal de lære det af deres mor eller en anden sprogstærk kat. Helst inden 7 ugers alderen, hvis de skal blive nogle rigtige dygtige jægere:-)
En kat, der altid har levet inde, kan man fx ikke bare sætte ud i en park og efterlade der (det sker desværre i fx New York ved jeg), for så kan den dø af sult - med mindre den er kvik nok til at opsøge mennesker og overleve.
Nemo kunne ikke jage, Tip kan ikke jage. Nemo kom her som 6 uger gammel, men lærte det aldrig - Tip er flasket op. Han ligner et spørgsmålstegn, når de andre fanger mus.
Eddie kan tilgengæld - han har lært det ved at observere Nanoq og Tara vil jeg tro.
Der er dog visse forskellige i jagtadfærden fra art til art inden for katteverdenen, og visse af disse kan vi se, hvis vi kigger på de hybrid-racer, der findes. Bengalen fx - nogle af kattene af denne race jager slet ikke som vores tamkatte - måske Elin vil berette om Leopold. Han er et godt eksempel på bengalens gode jagtfærdigheder.
De, der jager anderledes, stamper musene op i stedet for at vente:-)
Godt nok er jeg enig med Helle, dog ikke helt i at det skyldes bengalens hybrid-status, at den “stamper” mus/gnavere… Samme teknik ses også hos almindelige katte uden hybridblod - ofte om vinteren i sne, eller om sommeren i højt græs
Der, hvor forskellene virkelig kommer til udtryk, er nok i valget af foretrukne byttedyr… Det er bestemt ikke alle katte, som kan nedlægge rotter fx!
Mine NFOhankatte fanger både mus og rotter og fugle i deres løbegård. (undrer mig stadig over hvorfor de begår selvmord, men de vil måske have lidt mad, hvem ved). Alle de killinger jeg har solgt som ude/inde katte kommer hjem med bytte. Det er alt hvad en kat kan tænkes at fange. Faktisk den eneste klage jeg høre om mine katte, at de lægger gaver på trappesten som husets ejere ikke altid bryder sig om at flytte.
Mine er jægere om nogen. Dog syntes jeg at ane et mønster…Mandalay er noget der minder om verdensmester og hends børn arver henders færdigheder. At se hende fange en kæmpestor solsorthan er intet mindre end imponerende. At jeg så hader NÅR hun gør det, er en anden snak.
Mosegrise, rotter, muldvarpe (de ER smuttet forlængst så muldvarpeskud er en saga blot), frøer, stålorme, selv skovduer… i øjrblikket fanges der guldsmede dagligt og de knaser -brækkesig eller måske skulle jeg istedet skrive for det ligner noget mine dyr ynder. Fluerne ender også i maven på dyrene og det koster p.t. en urtepotteskjuler mere end ugentlig. Den sidste er lige limet igen
INTET overlever hvis det træder inden for tråden…desværre
De bedste jægere er efter min erfaring herhjemme damerne…med Shady som absolut topkat:rock:…der findes intet den lille 2,5 kg kat ikke kan fange:uha:…jeg har været vildt imponeret de gange jeg har set hende tage svaler i flugt…I ved når de dykker ned for at jage hende væk…haps, så hænger hun 1½ m oppe i luften med en svale i munden…dybt imponerende, selvom jeg nu helst så, at hun/de lader piphanserne være:S
Drengene kan nu nok jage…hvis de absolut skal… men det virker bare som om, de heller vil vente på, at en af damerne kommer forbi med et bytte, som de kan stjæle:tihi:
Den absolut dårligeste jæger herhjemme er Findus (MCO) skarpt forfulgt af Mulle (blev først udekat som 6 årig, sommerfugle er hendes eneste byttedyr:tihi:)
Min erfaring er bestemt også at pigerne er de dygtigste jægere.
Selv om de er opdrættet indendørs og de små ikke går ud endnu havde min 12 ugers pige alligevel mestret at fange en mus, super flot vil jeg sige, det lille myr.
Og de andre lod hende lege (Se det bryder jeg mig heller ikke om) Men når det er de voksne der fanger noget hjælper alle de andre til.
Jeg ser absolut mine mco som dygtige muse jægere, jeg har sågar set dem hoppe på en rotte som desværre slap væk fra dem, men de går på alt levende. (Ja ikke mennesker, kun småkravl) Nej pånær edderkopper, det kan ikke fange deres interesse, til min store ærgelse, måske de ikke er spændende nok da de ikke løber/flyver fra dem som mus og fluer.
Selv indenfor huskatte er der stor forskel på hvilke der er gode jægere og hvem der er knapt så gode.
En kat med slank bygning, lang krop, store spidse ører, lang hale, lange ben er ud fra min erfaring bedre jæger end de huskatte der er kompakt byggede med kortere ben, kortere hale og mindre, afrundede ører…min Ziggy er ikke en imponerende god jæger i forhold til de andre, fordi han er bygget kompakt og kortlemmet. Af fugle er det næsten kun solsorte han kan snuppe fordi de er så langsomme og bevæger sig så tæt på jorden.
Men forestil jer en huskat, der fanger en hare næsten så stor ham selv, eller en agerhøne eller fasan, det er imponerende at se…det kunne min, desværre nu afdøde, gamle hankat…og en kat som måske sidder på et stakit, og derfra springer et par meter ud i luften, gríber en forbiflyvende fugl i luften…som anne p nævner med svalerne…
Min lille hunkat har også en imponerende jagtteknik…for det første graver hun byttet op af jorden, muldvarpe og mosegrise, og derudover så har hun fundet ud af, at fugle oftest befinder sig i træer, så derfor generer hun sig ikke for at springe rundt i 8-10 meters højde og snuppe fugle deroppe når de sætter sig til hvile når det begynder at blive mørkt.
Kan desværre ikke huske hvor, men jeg har læst at katte ikke fødes med evner for jagt. De har selvfølgelig alle instinkt for at jage, men teknikken er vist noget de lære af deres mor. Så mit bud på hvilke katte som er de bedste jægere må være at det er dem som har haft en dygtig mor:)
Tusind tak for alle de interessante svar!
Jeg er heller ikke vild med, at de fanger fugle, og forstår godt, at en bekendt af mig stønnede over, at hans kat afleverede en blodig mus midt i sengen - midt på svarte natten - men han ku’ jo bare lade være med at lukke den ud!
Når jeg spørger, er det, fordi (har jeg allerede skrevet det :?) ejendommen her er lidt rotteplaget.
Min nabo på den anden side af opgangen fik en rotte ind via faldstammen og toilettet.
Og det gav helt vilde skader.
Den gnavede ca 30 cm af fra neden af toiletdøren, gnavede i møbler og tøj, havde været overalt - ja, hun var rystet, og det er helt ufatteligt ulækkert.
Så jeg er lidt glad for, at Gias yndlingsplads er på “tøndelåget”, men spekulerede lidt på perseres chancer overfor sådan en krabat.
Med alt det, folk siger om persere, så er jeg næsten mere nervøs over, hvad en rotte evt. kunne gøre ved dem :S
Et par gange har jeg nævnt for Leises opdrætter, at han da må have fanget mange mus i hendes have, for her er han helt vild med sin tøjmus, den får læsterlige klø tit og ofte. Men det har hun aldrig responderet på, så måske var han slet ikke nogen jæger :?
Men en hunkastrat MCO ville kunne kapere sådan et uhyre, hvis hun altså kommer fra et opdræt, hvor kattene kan jage og lære det fra sig?
Tamkatte fanger kun rotter, hvis de har lært det fra forældrene eller et andet sprogstærkt dyr under opvæksten.
Mine MCO fik lammetæv af mine to rotter. Jeg gik af med rotterne, fordi jeg var nervøs for katten.
At kunne fange rotter har intet med størrelse eller race at gøre - jeg har set små huskatte ala Nemo tage rotter. Det er ren indlæring via miljø under opvækst.
Kommer i tanke om, at der gik en mellemstor ung rotte ind i løbegården, da jeg boede i Viborg midtby.
Nanoq og Tara slog sig sammen om at tage den, men hold op de fik tæsk! Rotter bestemt ikke at spøge med - de er lynende aggressive, hvis de presses, og de bider med det der svarer til et ton, der falder ned plus de går gerne mod fjender flere gange egen størrelse.
På et tidspunkt var den kommet helt ud af indhegningen, men så vendte den lige om, og gik ind igen og bed Tara i ansigtet, før den så endelig gik.
Der skete ikke noget med Tara eller Nanoq, men rotten var altså den, der vandt den omgang - og æresrunden…
[quote=Felis;244757]Selv indenfor huskatte er der stor forskel på hvilke der er gode jægere og hvem der er knapt så gode.
En kat med slank bygning, lang krop, store spidse ører, lang hale, lange ben er ud fra min erfaring bedre jæger end de huskatte der er kompakt byggede med kortere ben, kortere hale og mindre, afrundede ører.[/quote]
Den statistik ødelægger min huskat Tinnie da lige…hun er en kompakt dame og i sine velmagtsdage kunne hun komme med op til 63 mus på en uge.
Arjjj Helle… det må du sgudda ikke sige!!!
Saga lærte godt nok at jage af sin mor, men man observerede aldrig nogensinde at Sille Morkat kom hjem med rotter…
Da Saga så flyttede hjem til os, var der ikke andre dyr/katte…
Så hvis hun skal have lært rottefangst af sprogstærke ældre dyr… ja, så ved jeg da, hvad du mener om mig og Jan!!! -LOL-LOL
Mine MCO fik lammetæv af mine to rotter. Jeg gik af med rotterne, fordi jeg var nervøs for katten.
Det passer ikke helt, det med at vi ikke havde andre dyr… her boede faktisk to marsvin, to undulater og en tamrotte.
Marsvinene lå Saga og sov i bunke med - hun så dem aldrig som jagtobjekter. Undulaterne kunne sagtens mobbe hende væk, når hun forsøgte at sove middagslur ovenpå deres bur… og tamrotten klatrede rundt på hende. Dog - med rotten var vi lidt mere observante end med de andre dyr… fik Saga et stift stirrende blik, så kom Rottis i bur omgående Det var som om den triggede noget i katten…
Saga kom første gang hjem med en død rotte, da hun var knap et år. På det tidspunkt havde hun været fritgående i ca ½ år… Og når man tænker på hvilken slags kat hun var, så tvivler jeg på, at nogen anden kat har lært hende rottefangst Men hun havde klart både intelligensen og modet til at gå i clinch med de svære byttedyr - fx har hun også en fiskehejre (sikkert syg/skadet i forvejen, men alligevel!) samt måger, krager, skader og alliker på samvittigheden…
Tjalfe er som søn af Saga naturligvis oplært i jagt af hende… han har aldrig taget en rotte - men han er eminent til at fange fugle! Og han bruger gerne “hop”, når han jager mus og mindre gnavere…
Aske er oplært i jagt af Tjalfe… som skovkat er han en fantastisk klatrer og rydder gerne fuglereder for gufmamse inden de volder for meget besvær (læs; inden ungerne er flyvefærdige)… Han kan faktisk også fange rotter! Vi har set ham med sådan et kræ 7-8 gange… Jeg tvivler dog på at det er Tjalfe, som har lært ham det… Og han har aldrig været på jagt sammen med Saga! Så han har lært sig selv rottefangst…
At kunne fange rotter har intet med størrelse eller race at gøre - jeg har set små huskatte ala Nemo tage rotter. Det er ren indlæring via miljø under opvækst.
Saga vejede, når hun var “vinterfed” ca 3½ kilo… Aske vejede på toppen af sin ungdom ca 6.5 kilo…
Så nej - det har intet med størrelsen at gøre!
Intelligens og mod… og at katten har haft mulighed for at blive en god og selvsikker jæger med mindre og lettere byttedyr…
Ingen af mine er nogensinde kommet hjem med en rotte:S…og jeg har heller aldrig set en’…udover Viktoriakælerotte fra min ungdom:tihi:…så enten er der forbavsende få her i området…har jeg lidt svær ved at tro… eller også er mine kræ bare ikke interesseret i dem som jagtbytte:høhø:
De kan da ikke under nogen omstændigheder være bange for dem…ligesom de er for fasanerne:tihi:
[quote=lenschow;244836]Ann: Du ved ikke om Sagas mor har lært hende det, som jeg læser dit indlæg… Normalt foregår det på den måde.
MVH[/quote]
Jo… Sille Morkat lærte ikke nogen af sine killinger at jage… med mindre da at sommerfugle, fluer og den slags træner killinger til rottejagt
Jeg ved “alt” om Sagas opvækst… hun blev født hos en meget, meget god ven og kollega - og jeg praktisk talt boede hos dem fra killingerne var ca 4 uger
Morkatten var fritløbende, men holdt sig faktisk inde de første 8 uger af killingernes levetid - trods åbne døre… Og hun bragte aldrig bytte hjem til sine killinger! Da hun ikke havde adgang til en kattelem, så har hun heller ikke kunne “snige” diverse byttedyr ind, når familien ikke var hjemme…
Familien beholdt Sagas søster - som blev en dygtig jagtkat, dog ikke helt i samme klasse som Saga, men dygtigere end sin mor, der aldrig blev set med et større jagtbytte…
Aske er født på tredje sal på Nørrebro… kom først udenfor da han var ca 8 måneder gammel… Askes mor var dog en forrygende jæger af de insekter som hendes hjemmiljø nu engang kunne præsentere… Ingen tvivl om at hun ville have været god, hvis hun havde gået frit!
Jeg mangler faktisk også Kludetæppet i denne fremstilling… hun er født i et hus, men opvokset på 10’ende sal i Stockholm… Hun kunne jage!!! næsten bedre og hurtigere end nogen af drengene… Godt nok var hun ikke fritgående her hos os - men kom der et dyr ind i løbegården, så var det dyr dælme også dødt!
Så selv om jeg faktisk mener, at sådan noget som selve drabsbiddet er utroligt vigtigt at indlære, og det bør/skal læres i en meget ung alder pgr den enorme bidehæmning der ligger i det, så findes der åbenbart undtagelser fra enhver regel… og jeg har i hvert fald haft to af disse undtagelser
Jeg kan så fortælle, at jagtinstinktet (og jagtevne) er noget medført og ikke tillært, og at den bedste jægerkat jeg nogensinde har haft, ganske bestemt ikke lærte at jage af hverken hans mor eller andre katte, for han kom i min varetægt som ganske få uger gammel, og voksede op uden kontakt til andre katte…det han kunne var det han selv fandt ud af og det jeg lærte ham…
Og det var ham der:
Men forestil jer en huskat, der fanger en hare næsten så stor ham selv, eller en agerhøne eller fasan, det er imponerende at se…det kunne min, desværre nu afdøde, gamle hankat
Men han holdt sig heller ikke tilbage for noget som helst…jeg husker stadig den dag jeg kom hjem, hvor katten sad i gangen og truede af min mand, der havde måttet opgive at jage ham ud, fordi han skulle til at brække sig inde på gulvtæppet…
for det ligner noget mine dyr ynder. Fluerne ender også i maven på dyrene og det koster p.t. en urtepotteskjuler mere end ugentlig. Den sidste er lige limet igen 
Det var som om den triggede noget i katten…