Nu sidder jeg her som helt ny katteejer og er ret nysgerrig. Hvordan var jeres kattekillinger/katte de første par dage i hjemmet? - Og hvordan er det gået senere.
Jeg fik min lille Mysli(14 uger) i fredag, hun var vildt sky og gemte sig under sengen, nu ser jeg forbedringer, men hun er stadig sky.
Jeg tror det handler meget om, hvilken kat det er og de forhold den kommer fra samt evt race.
Mine abyssinierkillinger går ud af kassen og så er de hjemme - medmindre der er andre katte i huset. Jeg har aldrig haft en killing, der har gemt sig. En enkelt gang har jeg prøvet, at den ikke ville ud af sin kasse, fordi den var bange for husets anden kat, der legede udenfor.
Hvor er Mysli fra? Evt race? Har du andre katte?
MIn lille Mysli kommer fra en gård, hvor hun er blevet holdt som indekat. Hehe, nu ved jeg ikke så meget om racer, men hun ligner en ganske normal kat. Jeg skal nok lige ligge et billede ud af hende 
Hun er den eneste og første kat jeg har… Men jeg overvejer meget at finde en legekammerat til hende.
Har hun boet i stuehuset på den gård?
Hun er nok en huskat - det er de fleste gårdkatte
Jeg synes helt klart du skal finde en legekammerat til hende - jo hurtigere des bedre
Vores Ozzy sad det første døgn eller mere i hjørnet under sofaen. Han ku’ lokkes frem med lidt mad, men han var ikke meget for det. Men da først han havde fundet ud af at hverken vi eller de andre katte havde tænkt sig at æde ham med salt og peber… så tog hans killinge-nysgerrighed over og han kom frem.
*hn kan stadig løbe ind i den krog hvis der er noget der skræmmer ham, men selv Basils og Delles indbyrdes slagsmål er han ved at være immun overfor
De første to katte (huskatte) jeg fik måtte jeg starte med at ha iet rum, pågrund af at den ene kat simpelthen krøb langs panellerne. Jeg sad så samme rum som killingerne det mste af dagen (sad bla og læste). Efter en halv daa kom han katten og lagde sig på mit skød, men hun katten gemte sig under et tæppe på en lænestol. Hun kom faktisk først frem efter fire dage. Jeg havde katten i det ene rum i 14 dage så åbnede jeg en dør ind til det næste rum og såvidere indtil de var i hele huset - det hele tog en månedstid. Gik jeg for hurtigt frem så gemte hunkatten sig straks under sit tæppe. Jeg må jo nok indrømme at jeg den dag idag ikke baare kan komme til at kæle med hun katten - løber eller kryber væk når man nærmer sig hende. Men hun komme nu selv op til en hvis man bla ligger på sofaen og vil kæle men igen på hendes premisser. Borg og Saga har været og er stadivæk de bedste venner.
Kat nr tre (nfo’er) blev lukket ud i hele huset fra dag et og bænnede rundt i hele huset med højt løftet hale fra første sekund. Hun var gode venner med de to huskatte fra dag to.
Kat nr fire (nfo’er) gik ligesom med kat nr tre han var dog en lile uge om at blive accepteret af de andre katte.
Ved du om din kat har gået sammen med mennesker og set og hørt hverdags livet i et hjem. Eller om den eventuelt har været lukket inde i et rum i uden meget kontakt til andet end dens mor og søskende de første 14 uger?
Jeg vil råde dig til at tage den med ro og lade killingen komme til dig. Du kan sætte ned på gulvet til den med nogle ektremt lækre godbidder og lokke og snakke med en blid stemme til den og rose den. En anden god ting er at blinke let til til den.
Kan klart anbefale dig at skaffe en ven til din killing de har så meget glæde af hinanden.
Vi har tre gange fået killinger ind i huset - altid med høj haleføring.
Den første var huskatten Rudolf tilbage i 1992. Han undersøgte lige stuen en gang og gik så hen og lagde sig i skødet på min kone, som ellers havde været så nervøs for at gøre noget forkert med den lille ny…
1½ år efter fik vi skovkatten Ronja, og hun indtog også hjemmet med det samme, mens Rudolf gemte sig under sofaen. Det gik dog snart over, og han blev en fantastisk onkel både for hende og senere også for hendes killinger.
Den seneste killing, vi har haft, var Somalien Ivanhoe, der skulle flytte sammen med 13-årige Milly. Han var vant til at omgås andre voksne katte end sin mor, så han vidste godt, at han skulle opføre sig med en passende respekt for de gamle. Men som en rigtig Somali var han også uimponeret og totalt frygtløs, så lidt skrammer fik han nok hen ad vejen.
Min lille killing var bange og sky (jeg bliver mere og mere overbevist om, at hun slet ikke var 12 uger, som sælger sagde) og boede i begyndelsen inde bag bøgerne på den nederste hylde i min reol. Her følte hun sig tryg - også så tryg, at hun efterhånden fra sin trygge base begav sig længere og længere ud i stuen for at gå på opdagelse. Og jeg lod hende bare gøre det præcis i det tempo, hun havde lyst til.
Hun blev ved med at være sky og bange for fremmede altid, men hun var helt tryg ved mig, selv om hun aldrig blev skødekat og ikke ville bæres. Men hun var den dejligste lille kælepot alligevel 
min bimse gemte sig den første uge efter han flyttet ind, nøj hvor var han bange for altid. Ikke fordi han kom fra “dårlige” kår, han var vokset op som en killing nu engang skal efter alle kunsten regle.
Jeg havde på det tidspunkt 3 andre unge / voksne katte, så han var ikke ene kat.
Idag er han den største bølle, gemmer sig absolut ikke mere.
Mine to MCOer gik ind som havde de boet her altid. Det samme gjorde Fie Snowshoen. Tip var godt GAL på de andre i nogle timer, men så blev de venner, og Eddie fik MIG narret til at han skulle løftes på bakken, så det tog to dage at aflære det:-) Men han gik fint med de andre katte…
Jeg har aldrig haft en kat, der gemte sig
Her kan du se en billedserie af aflevering af en killing - til et hjem med flere katte - det tog alle i stiv pote:
http://www.kattegale.dk/forum/showthread.php?32157-Frederik-i-sit-nye-hjem