Nej. Emnet handler om hvorvidt jeg skulle holde kattene isoleret i de 10 dages tid. Ikke hvorvidt du synes om jeg kan opdrage min hund eller ej.
Hold da op hvor er du agressiv - du vil bukke og bøje andre mennesker - endda mennesker der forsøger at hjælpe dig.
Ja, hold kattene isoleret - og med body’en på -. for din og for kattenes skyld.
Held og lykke.
Jeg har heller ikke nævnt aflivning…
Jeg har blot fortalt, at det er med at få opdraget hunden til at lade være med det NU, fordi kattene er ikke hundens levende legetøj, som dem må tygge i, efter for godt befindende…
HAR hunden lært en gang, at den IKKE må tygge i kattene (uhhh bare den sætning, giver mig kuldegysninger)Så burde den lade være med det…
Dengang jeg havde den hund, der troede katte var skabt udelukkende for at hun havde noget levende at tygge i, havde jeg sagt til mig selv, at kunne jeg ikke opdrage hende, så hun lod være, var der KUN to muligheder… Den ene var omplacering til et godt hjem, hvor der ikke var, eller ville komme katte (der findes jo stadigvæk nogen, som ikke bryder sig om katte jo)
Eller osse en aflivning, da jeg ikke ville omplacere en hund, der bed… Næste gang, var det måske et barn…
Jeg havde held med opdragelsen og det endte med, at katte og hunde elskede hinanden højt, og hunden fandt ud af, at dens snude pludseligt ikke gjorde ondt altid mere… For klart kattene forsvarede sig, over den voldsomme og skræmmende opførsel som det jo er, at blive tygget i…
Men tro mig, det er IKKE sjovt, at komme hjem og se en kat ligge død, og det hele er splittet ad, “bare” fordi hunden elskede at lage voldsomme lege med dem…
Jeg er både katte og hundemenneske. Så jeg hader ikke hunde…
Og så er der en ting til… En hund der ikke er opdraget ordentligt, er osse en ulykkelig hund, for den kan jo tydeliugt mærke, når dens mennesker er kede af, eller bliver glae over opførslen…
Jeg har rette en del hunde til, i mit liv… Osse hunde, der faktisk VAR opgivet, og jeg ved det KAN lade sig gøre…
Til gengæld ved jeg osse, at der ER hunde, der bare ikke kan opdrages, pga fortid, indavl, dårlige gener m.m, og med de hunde, der er der kun en vej, så hunden kan få fred.
Nu kender jeg overhovedet ikke din hund, og kan dermed ikke sige, hvad der er galt. Det eneste jeg kan sige er, at HAR du haft held af at få det til at lade kattene være, så må du arbejde noget mere med den, for så ER der en mulighed for at det kan lykkedes dig. Bare lov mig, at det ikke skal være på kattenes bekostning.
Jeg er meget glad for hunde… Men jeg er osse meget glad for mine katte, og har fravalgt at have hund, fordi jeg ikke vil udsætte min flok for det, når de ikke er vant til hund…
Jeg lyder måske sur, og det er jeg faktisk osse. Men det er fordi jeg ikke kan li, at katte skal være levende legetøj…
Men prøv nu at følge lenschows råd, om hvordan du opdrager din hund.
Jeg VED det kan lade sig gøre. OG evt holde dem adskilt, indtil hunden har forstået budskaber… Nu skal du jo alligevel holde dem væk fra hunden i omrking 10 dage, for en sikkerheds skyld, så har du jo den store chance nu, for at rigtigt arbejde med hunden…
Ville sgu være ked af at læse, hvis det gik galt en dag…
Håber du forstår mit budskab i tråden… Det er IKKE et angreb, det er en HJÆLP til dig, hunden og ikke mindst dine katte…
Øhm… hvor står der at hunden tygger i kattene?
Hvor står der at hunden er aggressiv, når den bider i kattene?
Hvor står der overhovedet noget om, hvad Natascha mener, når hun siger at hunden bider i mave og ryg?
Ja, jeg spørger… måske fordi jeg har en hund som til både sin men sandelig også kattenes store fornøjelse gnasker løs i deres ben og poter og ligefrem kan tørre gulv med katten, hvis det går rigtig vildt for sig!
Bortset fra at Dise som regel er fuld af små bitte prikker i hoved (mellem ørerne og i nakken), så er der altså ikke nogen som kommer til skade… og det sidste Dise er ude efter er at skade hendes bedsteste legekammerater!!!
Men hun tygger og gnasker og gumler lykkeligt løs, når hun får fat i sådan et godt katteben - alt imens samme katteben som regel flår løs i hendes hoved, ben, krop og poter…
Min beskrivelse lyder voldsom!!! Og det kan skam også se voldsomt ud… men - ingen kommer til skade!!!
Og så længe kattene selv kommer til Dise og opfordrer til en slåsseleg, kan jeg altså ikke se nogen grund til at stoppe det!
Men… det kræver selvfølgelig en hund, som både har styr på sine bidehæmninger og som er i stand til at fatte, når katten ikke gider mere… og som kan stoppe!
Hvis hunden ikke kan lade kattene være i fred, så vile jeg såmænd lukke kattene for sig selv resten af dage og måske også i morgen, og det ville så være det…
Hvis hunden jager kattene, så ville jeg sætte ind overfor det problem nu… evt ved at have hunden bundet tilmig i de følgende dage… det har flere fordele - en af dem er en tæt tilknytning og bedre forståelse mellem hund og ejer.
(Desuden har vi brugt metoden nu tre gange ved introduktion af nye katte i huset… det giver sikkerhed for at hunden ikke lige pludselig kan styrte afsted efter en usikker kat og måske få ødelagt et begyndende tillidsforhold mellem de to)
Selv om jeg klart mener at mine hunde SKAL være her, så er jeg villig til at tage stort hensyn, når en kat er svag, for katten SKAL også være her… og så er det katten som skal bekyttes bedst muligt!
Men hidse mig op over det og gøre det til et voldsomt kæmpeproblem - det orker jeg altså ikke!
De opdrættere, jeg indtil videre har købt kat fra, er alle orienteret om at der i mit hjem befinder sig to hunde… og at hunde og katte er sammen også når vi ikke er hjemme, samt at hunde og katte leger en del sammen…
Dvs at jeg har været nødt til at gøre “mine” opdrættere opmærksom på, at der er en forøget risiko for at en kat kommer alvorligt til skade i mit hjem… men også at det sikkert vil ske under voldsom leg…
Som en af opdrætterne sagde: Så må vi håbe at det, HVIS der sker noget, går hurtigt!
Lidt realisme er altså ikke af vejen… hunde og katte kan have enorm glæde af hinanden, men der er ALTID en risiko for at hunden kan skade katten - uanset, hvor godt opdraget hunden er!
Prøv at læs det første indlæg… Det var det, der gjorde mig nervøs for kattene… OG derfor fortalte jeg om risikoen og mulighedene… Længere er den ikke… Og som jeg skrev, det var IKKE et angreb, men en hjælp…
[quote=Ann K;78908]Øhm… hvor står der at hunden tygger i kattene?
Hvor står der at hunden er aggressiv, når den bider i kattene?
Hvor står der overhovedet noget om, hvad Natascha mener, når hun siger at hunden bider i mave og ryg?
Ja, jeg spørger… måske fordi jeg har en hund som til både sin men sandelig også kattenes store fornøjelse gnasker løs i deres ben og poter og ligefrem kan tørre gulv med katten, hvis det går rigtig vildt for sig!
Bortset fra at Dise som regel er fuld af små bitte prikker i hoved (mellem ørerne og i nakken), så er der altså ikke nogen som kommer til skade… og det sidste Dise er ude efter er at skade hendes bedsteste legekammerater!!!
Men hun tygger og gnasker og gumler lykkeligt løs, når hun får fat i sådan et godt katteben - alt imens samme katteben som regel flår løs i hendes hoved, ben, krop og poter…
Min beskrivelse lyder voldsom!!! Og det kan skam også se voldsomt ud… men - ingen kommer til skade!!!
Og så længe kattene selv kommer til Dise og opfordrer til en slåsseleg, kan jeg altså ikke se nogen grund til at stoppe det!
Men… det kræver selvfølgelig en hund, som både har styr på sine bidehæmninger og som er i stand til at fatte, når katten ikke gider mere… og som kan stoppe!
Hvis hunden ikke kan lade kattene være i fred, så vile jeg såmænd lukke kattene for sig selv resten af dage og måske også i morgen, og det ville så være det…
Hvis hunden jager kattene, så ville jeg sætte ind overfor det problem nu… evt ved at have hunden bundet tilmig i de følgende dage… det har flere fordele - en af dem er en tæt tilknytning og bedre forståelse mellem hund og ejer.
(Desuden har vi brugt metoden nu tre gange ved introduktion af nye katte i huset… det giver sikkerhed for at hunden ikke lige pludselig kan styrte afsted efter en usikker kat og måske få ødelagt et begyndende tillidsforhold mellem de to)
Selv om jeg klart mener at mine hunde SKAL være her, så er jeg villig til at tage stort hensyn, når en kat er svag, for katten SKAL også være her… og så er det katten som skal bekyttes bedst muligt!
Men hidse mig op over det og gøre det til et voldsomt kæmpeproblem - det orker jeg altså ikke!
De opdrættere, jeg indtil videre har købt kat fra, er alle orienteret om at der i mit hjem befinder sig to hunde… og at hunde og katte er sammen også når vi ikke er hjemme, samt at hunde og katte leger en del sammen…
Dvs at jeg har været nødt til at gøre “mine” opdrættere opmærksom på, at der er en forøget risiko for at en kat kommer alvorligt til skade i mit hjem… men også at det sikkert vil ske under voldsom leg…
Som en af opdrætterne sagde: Så må vi håbe at det, HVIS der sker noget, går hurtigt!
Lidt realisme er altså ikke af vejen… hunde og katte kan have enorm glæde af hinanden, men der er ALTID en risiko for at hunden kan skade katten - uanset, hvor godt opdraget hunden er![/quote]
Lige præcis. Samson har ikke nogen hensigt i at skade kattene. Det er hans bedste legekammerater, og som du selv siger… hvorfor slå sin bedsteste legekammerat ihjel?
Ja det kan ske at det går for voldsomt for sig. I skulle hellere have set i starten da vi fik ham. Der var det helt ustyrligt. Han er mere til at styre omkring det nu. Men der er stadig lidt problemer. Og ofte slås kattene altså igen… og provokerer ham. Hvilket så må betyde at de kan lide det.
Når samson jagter kattene og bider dem, og som du selv siger tørrer gulv med katten, så er det ikke noget der foregår hele dagen. Det er bare lige et flip han får engang imellem hvor kattene altså bare skal have nogle “tæv”.
Tusind tak for dit indlæg 
Men det kan så også være, at hunden og katten er dårlige til at læse hinandens signaler!
Uanset, hvordan de har det sammen, har jeg flere gange hørt om katte (specielt killinger), der er blevet bidt ihjel af en hund, så personligt ville jeg ikke tude lade mine dyr “lege” på den vis.
At katten “provokerer” hunden, kan også meget vel være kattens forsøg på at ville overtage styringen.
Jeg har skam selv haft en hund der bed 5 killinger ihjel mens jeg stod og så på det. (Jeg var ikke særlig gammel). Men den hund var tilgengæld os syg i hovedet.
Jeg er 100% sikker på at Samson ikke har nogen hensigt i at slå kattene ihjel… For hvorfor ialverden skulle han det? Så har han da ikke nogen at lege med.
Som Ann K os siger KAN det ske at der sker uheld… Og det er altså uanset om hunden er opdraget 100% eller ej
Nu mener jeg ikke at en kat kan provokere… men den kan opfordre til leg ved at gå og puffe, skubbe og evt daske løs…
Jeg vil IKKE acceptere at min hund lige pludselig stæser afsted efter enkat! eller at hunden bare vælter en kat omkuld og begynder at lege voldsomt…
Da Ting for nogle år siden blev neutraliseret var Dise i snor hele den første aften - bundet rundt om livet på mig, så jeg hurtigt kunne stoppe hende… Ting anede nemlig ikke at hun nu var “svag” og rendte rundt med et operationssår på ca 2 cm på mavsen, så hun blev ved med at ville lege med Dise… ikke særligt hensigstmæssigt!
Den følgende dag var Dise i snor hele formiddagen… og så havde hun faktisk forstået, at Ting ikke skulle leges med så længe hun rendte rundt med tøj på
Idag vil Dise stadig ikke lege med Ting, hvis vi giver Ting en trøje på!!! Heller ikke selv om Ting naturligvis er sund og rask og måske har tumlet rundt med Dise blot ½ time før…
[quote=Natascha;78923]Jeg er 100% sikker på at Samson ikke har nogen hensigt i at slå kattene ihjel… For hvorfor ialverden skulle han det? Så har han da ikke nogen at lege med.
[/quote]
Jeg tror nu ikke, at hunde konsekvensberegner -sorry
Hvordan går det med banden her efter de er blevet neutraliseret?
Ann: problemet er, at INGEN kender deres hunds bidehæmning FØR den har bidt… Beklager. Jeg giver mig ikke på den her. Vivi har i mine øjne ret.
Jeg får ondt i maven, når jeg læser, at en katteejer vil lade en hund “tørre gulv med katten”. Jesus!
Jeg får simpelthen ondt i maven altså.
Desuden så mener jeg, at der er for mange hvis og tror i det, som I skriver. I tror en masse. Men det er ikke det samme som at vide. I alle andre tilfælde lader jeg tvivlen komme mine dyr til gode - derfor også i dette.
Jeg synes simpelthen det er grumt at skirve “at så håber vi at det går hurtigt hehe”
Ja! Det gør jeg også. Men husk hvem der VALGTE at sætte disse to arter sammen!
Jeg synes faktisk, at I skulle skamme jer.
Og nej - at tro at hunde konsekvensberegner er det tætteste på antropomorfisme, som jeg har set i længe. En hund tænker ikke “Nu slår jeg min bedste legekammerat ihjel”. Den bider bare, hvis den bider.
Og INGEN kender deres hunds bidehæmning før den har bidt.
Jeg har set katte, som er bidt til atomer, fordi katten ved en fejl er faldet ned på en sovende hund. Jeg har set katte med indvolde ud af hele undersiden - skrigende og på vej til dyrlæge, fordi de blev fodret sammen med en hund. Og ja mange flere desværre.
Disse hunde og katte havde levet sammen i henholdsvis 4 og ni år…
Uanset hvad, så har både hunde og katte instinkter - og det uanset, hvor godt opdragede de er!
Enig med Vivi - og hundens eneste våben er munden.
Jeg tolererer fx heller ikke hundemund hen over menneskehånd, arm eller ben. Så hvorfor hen over kat?
nix ikke herhjemme.
Natascha, ville du acceptere, at et barn legede voldsomt med en killing og “tørrede gulv” med den?
Det tror (håber) jeg ikke.
Læg så dertil, at du ikke kender hundens grænse, før den bider til for alvor.
[quote=Mega;79327]Natascha, ville du acceptere, at et barn legede voldsomt med en killing og “tørrede gulv” med den?
Det tror (håber) jeg ikke.
Læg så dertil, at du ikke kender hundens grænse, før den bider til for alvor.[/quote]
Hvor skriver jeg at jeg accepterer hvad hunden gør?
For jeg kan ikke finde nogen steder hvor jeg skriver "Samson elsker det, så jeg lader ham bare gøre det. .Skide være med katten… "
Tro mig… jeg kender ALT til mine hundes bidehæmninger!
Der hvor jeg kan tage fejl, er omkring de omstændigheder, som vil kunne føre til at mine hunde vil droppe deres hæmninger!
Det er ikke sket endnu - og jeg håber inderligt aldrig det vil ske!
Men jeg er kun et menneske, og kan ikke altid forudse og tolke mine dyrs sprog og gerninger, hvor gerne jeg end ville…
[quote=lenschow;79131]Jeg får ondt i maven, når jeg læser, at en katteejer vil lade en hund “tørre gulv med katten”. Jesus!
Jeg får simpelthen ondt i maven altså.[/quote]
Det behøver du såmænd ikke at få! Jeg vil faktisk hellere invitere dig herhjem så du kan se, hvad der foregår… måske især delen med at Aske eller Ting går og skubber og puffer til Dise indtil hun endelig lægger sig ned og begynder at lege med dem
Jeg tror at du helt klart enten med vilje eller fordi du ikke kan se det for sig, misforstår ordene om at tørre gulv… der er jo ikke tale om at hunden har fat med kæberne rundt om ryggen på katten og går og maser en hylende og skrigende kat ned i gulvet (en sheltie kan faktisk ikke holde en kat i munden på den måde! 
)
Jeg har i en eller anden tråd herinde postet et billede af lillebitte Ting, der leger med Dise - Ting er vist ca 17 uger på blledet… Jeg kan forstå, at sådan en leg er det, der kan give dig ondt i maven?
Jeg må indrømme, at jeg ærligt talt bliver en anelse sur over sådan en sætning!
Så kraftigt at antyde, at jeg ikke gider at passe på mine dyr… tja, du kender mig vist ikke særligt godt!
Jeg skrev ikke noget om “he he”!!! Det er din tolkning af mit svar!
Hvad der er tale om er en realistisk holdning til at jeg har hunde og katte sammen… at jeg lader de to dyrearter lege sammen… og at de kan skade hinanden under deres leg!
I sin tid fortalte jeg også Dises opdrætter om kattene… og hun var fulstændig klar over risikoen for en klo i et hundeøje!!! Men det forhindrede hende ikke i at sælge mig en lille forsvarsløs hvalp…
Ja, det gør jeg! Og derfor er ansvaret, for at de kan omgås sikkert, også mit!
Det betyder at der er ting, som jeg ikke vil have og ting som er tilladt… der i blandt at lege med hinanden…
Hvordan er det nu den øvelse er?
Nå, ja… sit… og så dække mine øjne med en pote…
Gu’ vil jeg ej skamme mig over at mine dyr kan lide hinanden!
Jeg har ikke sagt noget om konsekvensberegning!
Som sagt - jeg kender alt til mine hundes bidehæmning! Den er nemlig på plads!
Hvad jeg ikke kender er deres triggerpunkt! Det kender ingen, før det er gået galt…
Og det er så min forbandede PLIGT at sørge for at mine hunde aldrig kommer derud!!!
Jeg har ikke set katte, men mindre hunde som du der beskriver… Der er tale om ekstrem situationer, hvor hundens adfærd har en reel forklaring…
Jeg kender også til tilfælde, hvor en hund har skadet en kat under leg…
Der hvor vi tydeligt skilles, er åbenbart, hvordan og i hvilke situationer hunde skader…
Hunde bider ikke i leg!
Dvs at de ikke bider, for at skade…
Ja, og den pudel, som blev bidt ihjel af sin bedste ven labben havde levet med den i ca 10 år… hvad beviser det?
Undskyld mit meget sene svar i en diskussion, som sikkert har udviklet sig videre, når jeg her flere timer senere sender… men I skulle bare vide, hvor mange gange jeg har redigeret væk!
Jeg er helt ærligt temmelig vred lige nu! Men har dog fået hidset mig så nogenlunde ned…
Ann: Der er ingen grund til at debattere det videre. Jeg har sagt, hvad jeg har at sige på baggrund af mine erfaringer. Du har dine erfaringer.
Jeg synes bare ikke, at det du lader dyrene gøre har meget med realisme og gøre, som du skriver.
Og nej - jeg har ikke skrevet at du ikke passer dine dyr. Det er en overdrivelse af dimensioner og at tillægge mig et motiv, som jeg ikke har.
Jeg har storr espekt for dig ifht til dyrehold. Men på dette punkt er vi uenige.
Jeg håber aldrig, at dine hunde når deres ukendte triggerpunkt. Eller kattene. For ja jeg har skam også set to hunde med kun et øje pga denne “sjove” leg…
Vi må enes om at være uenige. Jeg ændrer alligevel ikke min holdning, for så skulle jeg glemme mine triste erfaringer og det kan ikke lade sig gøre. Desværre. For hvor ville jeg ønske, at jeg kunne gå tilbage til den lykkelige uvidenhed, som jeg gik i før jeg så disse ting mellem hund og kat… Ingen ønsker det mere end mig.
Og naturligvis har det intet at gøre med hvordan du passer dine dyr. Helt ærlig…
MVH Helle
Jeg har ikke erfaring med hund.- jeg er bange for de fleste hunde. Har solgt flere katte der går sammen med hunde med fredelig gemyt.
Når det er sagt, overvejede jeg kraftigt at sætte ind i kontrakten hvilke dyr der ikke kunne være i husstanden hvis man havde købt kat af mig - men havde svært ved at remse op.
Jeg blev både klam og bleg da en køber af en af mine katte anskaffede sig en Serval og flaskede den op. Selvom den lille aby totalt styrede Servalen vidste jeg der skulle bare een uppercut til så var katten død. Katten døde af andre årsager før Servalen og fik en ny aby - ikke fra mig. Den nye aby styrer også Servalen
Nu er en af argumenterne i denne situation at katte og hunde kan påføre hinanden skader.
Jeg har også både set og hørt hvad katte og hunde kan påføre hinanden af skader, og det kommer slet ikke tæt på hvad jeg har set kat/kat påføre hinanden af skader og hund/hund påføre hinanden af skader. Og vi lader jo ikke være med at ha flere katte sammen, blor fordi de kan skade hinanden.
Vi har også hund, og har valgt at han ikke går sammen med kattene når vi ikke er til stede. Jeg er såmænd ikke bange for at han skal gøre kattene noget, det kunne ikke falde ham ind.
Men en mormis med små, som pludseligt føler sig truet af den ene eller anden grund;
- jeg vil helst ikke være den der skal pille hunden ud af gabet på hende bagefter.
Men jeg kender flere der har kat og hund sammen med stor succes også selvom der er killinger, og hunden er ikke i tvivl om hvem der bestemmer i det forhold.
Her vild et ikke fungere, og jeg tror i høj grad vi skal tage højde for vores dyr individuelle grænser.