I mange år har jeg undret mig over alle de abe-programmer i TV, folks begejstring over abehuset i Zool. Have etc.
For det første er de i mine øjne meget grimme.
For det andet - og vigtigst - så er det muligt, at de på nogle punkter ligner mennesker, og har et vist mål af intelligens. Men f eks chimpanser har også en meget grusom side: De kan bogstaveligt pille og flå selv artsfæller i småstumper.
Det kan også gå ud over mennesker: Et par gange har jeg set brudstykker af et Ophra-program om en kvinde, der blev uhyggeligt maltrakteret af en chimpanse. Hun mangler idag hænderne, og hendes ansigt er deformt i meget svær grad. Aben åd hende simpelthen.
Begge gange har jeg måttet slukke for TV, idag var jeg tæt på at kaste op (og er det igen).
Selvom naturen er grusom nogle gange, så er jeg stadig meget fascineret af aber. Jeg ved ikke om jeg synes de er “søde”, men jeg synes det er spændende at se og læse om, og ville da synes det var skrækkeligt at aberne forsvandt fra vores planet fordi vi som mennesker udrydder deres naturlige bosteder.
I min verden synes jeg netop at det er spændende med den grusomme side netop fordi vi mennesker er så lig aberne. Mennesket er jo helt anderledes med moral, etik, opdragelse, normer (kald det hvad du vil), men lur mig om ikke massemordere, psykopater og andre har en snert af den grusomhed, vi ser i dyreverdenen.
Jeg er ikke speciel vild med aber, jeg er facineret af levende væsner, planter og så videre, og naturen er grum ind i mellem.
At aber og andre dyr gør skade eller æder mennesker, er i bund og grund da mennesket’s egen skyld, vi trommler ind på deres teritorier, og så er det nogle meget onde dyr der æder mennesker.
I bund og grund kan vi lade dem være i fred, vi behøver jo ikke lige frem at gnide os op af de vilde dyr.
[quote=Lone;429307] Mennesket er jo helt anderledes med moral, etik, opdragelse, normer (kald det hvad du vil), men lur mig om ikke massemordere, psykopater og andre har en snert af den grusomhed, vi ser i dyreverdenen.
[/quote]
Njaah - jeg synes netop IKKE dyr er grusomme, sådan generelt. De myrder meget sjældent bare af lyst eller af anden grund end sult, frygt eller opretholdelse af arten.
Jeg er enig i, at verdens farligste og grusomste rovdyr - det er os. Desværre…
Tja… og i søndags var vi ude at spise ved Vallensbæk Havn… mens vi sidder og nyder maden på restaurantens terrasse, kommer et af disse dejlige sommersyn frem… en svane med hendes tre unger… og sørme lidt bage hende et svane par med fem unger…
Svaner er smukke og imponrende dyr… ungerne er søde, når de er i den størrelse…
Svaner er territorielle… det er der vist ikek mange som ved!
Og der gik da heller ikke længe før hannen i parret gik til angreb på den enlige hun - fik jaget hende og den ene unge op af kanten til havnebassinet… hvorefter han systematisk gik direkte efter at drukne den enlige huns to unger, der stadig svømmede rundt i vandet fortvivlet kaldende på deres mor.
Nu stod der en flok sentimentale mennesker og så på dramaet, så hannen blev jaget væk og ungerne kom op til deres mor…
Men - har vi egentlig ret til at blande os i den slags?
Eller dømme om det?
Flere stod og kaldte den enlige hun for dum og hannen for ondskabsfuld…
Begge dele er jo så forkerte udsagn som de kan være… Hunnen beskytter fornuftigt nok sig selv og sin ene unge (hun kan altid lave flere børn næste år og kan hendes unger ikke slippe fra en angribende hansvane, så er de måske ikke stærke nok) og hannen jager en konkurrent væk sådan at hans familie får større muligheder for at klare sig…
Nøjagtig ligesom at aber i naturen lærer at supplere deres kost med kød for at have et større og mere varieret “spisekammer”… Jeg har set programmer med abejagende chimpanser og flamingojagende bavianer…
Og ja… jeg fik også et chok første gang jeg så den slags… for jeg lå også under for ideen om at (menneske)aberne var vores moralsk bedre del, som aldrig kunne finde på at slå artsfæller ihjel
Selvom det her er lidt uden for abe-temaet, så kan jeg godt lide at se de naturprogrammer, hvor man kan se at menneskene bag IKKE blander sig. At det så betyder at der nogen gange er et dyr, de har knyttet sig til, der dør, det må man tage med… (Forstå mig ret)
Ang. svanehistorien: Det er jo naturens gang at de passer på deres territorium. Hvorvidt man skal blande sig eller ej vil jeg ikke gøre mig til herre over… Desværre har vi mennesker bare tendens til at pålægge dyr menneskelige egenskaber, så en svanehan bliver “ond” og en enlig svanemor “dum”…
Ved egentligt ikke helt hvad jeg ville med det her inlæg - det blev vist lidt rodet!
[quote=Ann K;429345]
Og ja… jeg fik også et chok første gang jeg så den slags… for jeg lå også under for ideen om at (menneske)aberne var vores moralsk bedre del, som aldrig kunne finde på at slå artsfæller ihjel ;)[/quote]
De kan faktisk som et af meget få dyr (måske det eneste?) finde på at føre krig mod andre chimpansegrupper. Jeg blev forbavset da jeg hørte det. Men så alligevel ikke. Chimpanser har så meget DNA tilfælles med os, at det måske egentlig er logisk at netop de har en opførsel der ligner menneskets.
Det er så ikke hvad jeg kalder grusomt. Katten er vel bange eller har ondt. Grusomhed - det er at påføre andre ondt uden at have nogen påviselig grund til det. I min personlige ordbog
[quote=Vivi_Fletcher;429370]Tvivler på dyrene slår op i ordbogen
Men jeg har da hørt om en del katte, der har angrebet mennesker - uden påviselig grund.[/quote]
Vivi, altså :høhø:
Jeg er nu sikker på at de katte har en grund - selv om vi måske ikke lige kan se den. Og grunden er ikke “hmmm… jeg tror jeg vil gøre ham/hende fortræd, bare fordi jeg kan/har lyst”. Men det kan mennesker udmærket finde på.
