Søstjernerne:
"På en kyststrækning, hvor vejr og vind er sådan, at der ved pålandsvind skylles mange søstjerner op på stranden, foregik der engang et tankevækkende scenarium.
Det var sådan ved denne strand, at de usædvanligt mange søstjerner, der blev skyllet op, lå og udåndede, for kun få kom med bølgerne ud igen.
En ung mand, der boede i nærområdet, havde sat sig et ambitiøst mål. Det handlede ikke om søstjerner, og han havde ingen tanke for dette, men han havde tanke for sin motion og sin kondi, der var blevet temmelig dårlig grundet alt for mange pizzaer, byture og hvad en ung mand ellers bruger tid på. Og han havde besluttet sig for, at nu ville han komme i bedre form, og hans handling skulle være, at han hver morgen løb en lang tur langs stranden.
Han holdt sit løfte til sig selv, og morgen efter morgen kunne man se ham, uge for uge i bedre form, og han sluttede hver dags løbetur med at stå og lave udstrækningsøvelser i klitterne, skuende ud over havet.
Under disse afsluttende øvelser lagde han mærke til, hvad der skete på stranden. Og så, at der også hver morgen var en anden, der var ude at røre sig. Det var en gammel mand, og han gik stille og roligt en tur langs vandkanten. En gang imellem bøjede han sig ned, tog en søstjerne op og smed den ud til livet, i havet.
Dette så den unge mand igen og igen hver eneste morgen.
Og han begyndte så småt at bygge en irritation op. Han syntes, at det var tankeløst, det som den gamle mand gjorde. Den unge mand tænkte "hvis han virkeligt vil hjælpe søstjernerne, hvorfor tager han så ikke en pose eller en spand med, så han kan smide mange søstjerner tilbage til livet, i stedet for bare en gang imellem at smide en enkelt ud.
En dag gik det op for den unge mand, at den gamle mand måske slet ikke havde overvejet, at han kunne smide mange ud søstjerner ud ad gangen, og fordi den unge mand havde lært, at hvis der er noget, der irriterer en kraftigt nok, ja så må man forsøge at gøre noget ved det.
Og det besluttede han sig nu for at gøre.
Næste morgen, da han atter så den gamle mand gå morgentur, gik han derfor resolut ned til ham.
Han præsenterede sig og sagde, at han nu i mange morgener havde set den gamle mand smide en enkelt søstjerne ud i ny og næ, og at han havde et fedt forslag til ham.
Den gamle mand kiggede på den unge og sagde: jeg vil da gerne høre dit forslag. Sig frem.
Den unge mand sagde: hvis du virkeligt vil hjælpe søstjernerne, så tag en spand eller en pose med, næste gang du går morgentur, synes jeg, at du skal tage en pose eller spand med. Så kan du smide mange søstjerner tilbage til havet og dermed gøre langt større nytte. Jeg er ked af at måtte sige det, men at smide en enkelt søstjerne i ny og næ, det gør da ingen forskel.
Den gamle mand kiggede ud over havet. Og vendte sig så smilende til den unge mand.
Han sagde: jeg er glad for, at du vil dele dit forslag med mig. Jeg er en gammel mand. Jeg har kræfter til at smide en søstjerne ud i ny og næ, og har førhen mange gange haft både spande og poser med herned. At du siger, at det stort set ikke nytter at smide en søstjerne ud i ny og næ, er jeg ikke helt enig med dig i.
For, sagde den gamle mand, bukkede sig ned, tog en endnu levende søstjerne op og smed den tilbage til havet, det nytter for den der."
