Jeg blev inspireret af tanketråden, så hvad med en tråd om “Den gang jeg var barn…”
Når jeg tænker tilbage til min barndom, og sammenligner den med nutiden, så er det som to vidt forskellige verdener. Vi børn fik lov til at rende rundt som vi ville og der var ingen voksne til at holde øje med os hele tiden. Men det var også en tid, hvor vi rendte ud og ind hos naboerne som hjemmevante, for der var ingen døre der var låste. Så hvis man slog sig, rendte man bare ind i det nærmeste hus og fik jod og plaster på.
Min far var fodermester, så vi boede ude på landet og i mange år, havde vi hverken rindende vand eller toilet. Der var en vandpost ude i gården og et gammeldags das ude i baghaven. Jeg mindes endnu stanken om sommeren, når man skulle derud. Til gengæld havde vi de største og flotteste rabarber
Da en af naboerne fik indlagt toilet, turde jeg ikke bruge det. Der var ingen vandlås, så der var bare et hul direkte ned i septiktanken. Jeg var rædselsslagen for at falde ned i det, hvis jeg satte mig. Og da vi fik indlagt vand og fik installeret en bruser, skreg jeg som pisket og kæmpede en kamp uden lige, da min mor ville putte mig i bad. Jeg var helt sikker på jeg ville drukne. Jeg var jo vant til at komme i bad i vaskebaljen og skulle ikke nyde noget af at stå under sådan et vandfald.
Jeg husker også tydeligt, da en af naboerne fik et fjernsyn, som de første i nabolaget. Der var trængsel i deres stue, for ALLE kom jo for at se vidunderet. Alle os unger sad på gulvet foran det, med åbne munde og var fuldstændig betagede.
Vi havde ingen køleskab, men min far fik tiltusket sig et stort skrummel af et isskab på et tidspunkt. Så kom ismanden med en blok is engang imellem, som kunne holde maden nogenlunde kølig en tid. Desuden var der et andelsfrysehus, hvor vores kød blev opbevaret.
I køkkenet var der brændekomfur og jeg husker stadig ganske tydeligt duften af frisklavet kaffe, blandet med lugten af brænderøg. En duft af hjem, tryghed og hygge. Min mor kunne bage de fineste kager i den lille bitte ovn, på trods af at man jo ikke kunne skrue op eller ned for varmen. Men store stege måtte steges hos bageren, for der var ikke plads i ovnen. Komfuret var mors stolthed. Det fik sort sværte jævnligt og messingstangen var altid pudset så den skinnede.
Når der skulle vaskes tøj, foregik det ude ved vandpumpen og i bryggers med den store gruekedel. Det var med vaskebræt og vaskebalje og det var hårdt for hænderne om vinteren. Kan tydelig huske hvor røde mors hænder var, efter sådan en vaskedag og med fem børn var der altid tøj der trængte til at blive vasket.
Det var en tid der på mange måder var mere enkel end i dag, men også med hårdt fysisk arbejde hver eneste dag. Det var et paradis for os børn, fordi vi fik lov til at gøre vores egne erfaringer, uden voksne til at blande sig alt for meget. Men i dag fatter jeg ikke at der ikke skete flere ulykker. Det var en helt anden tid med en helt anden mentalitet end i dag.
Undskyld det blev vist lidt langt