Den gang jeg var barn

Jeg blev inspireret af tanketråden, så hvad med en tråd om “Den gang jeg var barn…”
Når jeg tænker tilbage til min barndom, og sammenligner den med nutiden, så er det som to vidt forskellige verdener. Vi børn fik lov til at rende rundt som vi ville og der var ingen voksne til at holde øje med os hele tiden. Men det var også en tid, hvor vi rendte ud og ind hos naboerne som hjemmevante, for der var ingen døre der var låste. Så hvis man slog sig, rendte man bare ind i det nærmeste hus og fik jod og plaster på.

Min far var fodermester, så vi boede ude på landet og i mange år, havde vi hverken rindende vand eller toilet. Der var en vandpost ude i gården og et gammeldags das ude i baghaven. Jeg mindes endnu stanken om sommeren, når man skulle derud. Til gengæld havde vi de største og flotteste rabarber :tihi:

Da en af naboerne fik indlagt toilet, turde jeg ikke bruge det. Der var ingen vandlås, så der var bare et hul direkte ned i septiktanken. Jeg var rædselsslagen for at falde ned i det, hvis jeg satte mig. Og da vi fik indlagt vand og fik installeret en bruser, skreg jeg som pisket og kæmpede en kamp uden lige, da min mor ville putte mig i bad. Jeg var helt sikker på jeg ville drukne. Jeg var jo vant til at komme i bad i vaskebaljen og skulle ikke nyde noget af at stå under sådan et vandfald.

Jeg husker også tydeligt, da en af naboerne fik et fjernsyn, som de første i nabolaget. Der var trængsel i deres stue, for ALLE kom jo for at se vidunderet. Alle os unger sad på gulvet foran det, med åbne munde og var fuldstændig betagede.

Vi havde ingen køleskab, men min far fik tiltusket sig et stort skrummel af et isskab på et tidspunkt. Så kom ismanden med en blok is engang imellem, som kunne holde maden nogenlunde kølig en tid. Desuden var der et andelsfrysehus, hvor vores kød blev opbevaret.

I køkkenet var der brændekomfur og jeg husker stadig ganske tydeligt duften af frisklavet kaffe, blandet med lugten af brænderøg. En duft af hjem, tryghed og hygge. Min mor kunne bage de fineste kager i den lille bitte ovn, på trods af at man jo ikke kunne skrue op eller ned for varmen. Men store stege måtte steges hos bageren, for der var ikke plads i ovnen. Komfuret var mors stolthed. Det fik sort sværte jævnligt og messingstangen var altid pudset så den skinnede.

Når der skulle vaskes tøj, foregik det ude ved vandpumpen og i bryggers med den store gruekedel. Det var med vaskebræt og vaskebalje og det var hårdt for hænderne om vinteren. Kan tydelig huske hvor røde mors hænder var, efter sådan en vaskedag og med fem børn var der altid tøj der trængte til at blive vasket.

Det var en tid der på mange måder var mere enkel end i dag, men også med hårdt fysisk arbejde hver eneste dag. Det var et paradis for os børn, fordi vi fik lov til at gøre vores egne erfaringer, uden voksne til at blande sig alt for meget. Men i dag fatter jeg ikke at der ikke skete flere ulykker. Det var en helt anden tid med en helt anden mentalitet end i dag.

Undskyld det blev vist lidt langt :tihi:

14 Synes om

Det er også den tanke jeg har :slightly_smiling_face:
Jeg er årgang 75 og derfor opvokset, hvor børn begyndte at komme i børnehave osv.
Mine forældre havde tankstation og værksted, hvor vi boede. Min mor var hjemme og hjalp til, så jeg var ikke i børnehave.
Jeg havde et bette intermistisk hegn til jeg var et par år, derefter måtte jeg lære at passe på bilerne :flushed: Ikke desto mindre er jeg aldrig kommet sådan rigtig til skade :slightly_smiling_face:
Det fedeste var når jeg måtte hjælpe Far med at tappe sprit på 1l flasker. (til at komme i benzinen om vinteren) Så stod jeg imellem fortynder, sprit, olie og spildolie og hyggede mig :smile: Så kemikalier dufter hyggeligt :crazy_face:
Jeg har på det tidspunkt været mellem 6-9 år.
Idag var de blevet meldt til kommunen :smile:
Men på trods af barnlig nysgerrighed, så viste man alligevel, hvornår man skulle fortrække. Når der skulle skiftes dæk på lastbiler, så var det en usagt regel, at jeg ikke måtte rende i værkstedet. Jeg har givet vis fået det at vide, men jeg mindes det ikke og selv idag når Lars makker med traktor, så skrider jeg når det går for vildt for sig :smile: Det er så dybt forankret, at nu kan det blive farligt :blush:

7 Synes om

Jeg kan huske at have set den slags på museer :tihi:

Ej, det lyder meget som min fars barndom. Det lyder helt vildt, når han fortæller historier fra dengang. Han er fra 1951.

Jeg er jo 87’er, så jeg har som flertallet være i institution det meste af mit liv. Mener min mor havde hele 6 mdrs barselsorlov med mig - med min bror fra 77 havde hun 3 mdr. Det virker helt sindssygt for mig, at så lille et barn skulle afleveres, men sådan var det.

Jeg elskede at være sammen med alle de andre børn, og dengang min mor skulle bruge en måneds orlov inden jeg fyldte 9, så græd jeg som pisket, fordi jeg ikke forstod hvorfor jeg skulle straffes på den måde :tihi:

Den store ting, jeg kan huske fra min barndom, var da vi fik computer! Det var helt vildt moderne med sådan en! Jeg brugte den ikke, men så på min ene bror spille. Og så var der en pauseskærm med en mand på en øde ø, som kunne fange hele familien under aftensmaden :tihi:

Jeg har så aldrig haft den oplevelse af at rende rundt med de andre unger på gaden uden opsyn. - selvom det lyder til at have været meget normalt dengang. Jeg ligger imellem de andre børn fra landsbyen, så der var ingen på min alder at lege med…

Det er en af grundene til, at vi bor hvor vi gør. Det er en meget rolig lille by med mange børn, så vi håber ungerne kan få oplevelsen af at kunne rende to huse hen og lege med deres børn :heart:

8 Synes om

Det var meget interessant at læse. :hugs:

2 Synes om

Det gjorde jeg også. Min veninde Karen og jeg elskede at cykle ned til en branddam og plukke blomster som vi maste mellem to sten og legede vi lavede parfume :smile:
Det var da farligt, men vores forældre viste, hvor vi var og blev formanet om at passe på :slightly_smiling_face: Så det gjorde vi :smile:
Den blev først hegnet ind, da min datter var lille og min første tanke var: “ så kommer hun ikke til at lave “parfume” :smile:

8 Synes om

Lige nu ved læse tråden her, sidder jeg og savner, de pulver saftvand vi måtte få hele sommeren men først fra Sankt Hans aften, lavet af ved ikke hvad, men fulde af e nummer, og andet skrammel. men hold op det var godt :yum:

Med venlig hilsen beimis ejer

5 Synes om

Ja jeg er så gammel at jeg er kommet på museum :tihi: Jeg er fra 57.

Vi lavede også parfume, men vi huggede roser fra haverne for de duftede nemlig rigtig meget. Så puttede vi de knuste rosenblade i flasker og hældte vand på. Den fineste parfume man kunne tænke sig :hoho:
Vores branddam havde salamandere, så dem fangede vi rigtig mange af. Og selvfølgelig haletudser. Min handikappede bror var engang ved at drukne, fordi han faldt i og ikke selv kunne komme op. Det var den dag vi alle sammen havde været oppe på skolen, for at blive vaccineret mod kopper, kan jeg huske.

Vi lavede også bål om sommeren uden opsyn. Vi bagte kartofler i gløderne, lavede snobrød og en gang imellem stegte vi pølser på bålet. Slagteren kom en gang om uge og hvis vi var heldige, fik vi unger en rød pølse ganske gratis.

8 Synes om

Og så de huse, hvor de uhyggelige boede :smile: I den bette by jeg voksede op i, var der et hus, hvor der boede en gammel ungkarl. Han var en særling, uvasket og forhutlet at se på. Der var ganske givet ikke ondt skabt i manden, men uha… alle de historier vi kunne fortælle hinanden om, hvad han gik og rodede med derinde i det forfaldne sted, med gardiner der engang var hele. :joy::joy::joy:
Det var altid spændende at se, hvor længe vi turde stå i nærheden, for tænk hvis han kom ud :joy::joy::joy:

5 Synes om

Sikke en god ide @solveig :slight_smile: Det er da lidt hyggeligt at blive klogere på vores forskellige erfaringer og oplevelser. :thumbup:

Jeg er årgang 82, på sin vis ikke så længe siden og på mange måder helt vildt længe siden. I hvert fald når jeg taler med mine kolleger som for de flestes vedkommende er noget yngre.

Jeg tænker især på, hvor mange flere valg vi alle sammen har i dag. Og at det er både godt og ondt. Jeg kan huske, da vi fik TV2 - så kunne man pludselig vælge mellem hele 2 ting, når man skulle se tv. :grinning:

Hos os var melodi Grand prix en kæmpe begivenhed, som samlede hele familien inkl. onkel, faster og deres børn. Vi havde pænt tøj på, spiste god mad og fik “drinks”. Og havde altid vores egen afstemning. Nu er der 2-3 talentshows i tv hver weekend.

Lige så var den lokale byfest en kæmpe begivenhed. Der var loppemarked og et lille Tivoli. Det helt store højdepunkt for mig, var et optog gennem byen, hvor foreninger, forretninger og institutioner havde pyntede vogne med forskellige temaer. Jeg kan huske at have ondt i maven af spænding, når jeg kunne høre musikken nærme sig. Min niece på 9 ville nok
rulle med øjnene - det var jo alt sammen hjemmelavet :grin:

Den sidste ting, som især får mig til at føle mig gammel i snak med kolleger, er julekalender. De kan slet ikke forstå at da jeg var barn var der 1 og kun 1 julekalender, som både børn og voksne så. Og det var kæmpe stort, de få gange jeg fik lov at få musikken på kassettebånd.

Nå sikke jeg lyder som en gammel kone. Jeg synes bare nogle gange, at der er gået inflation i oplevelser i dag. Alt er større og vildere, og der er så meget at vælge imellem. Gad vide, hvilke oplevelser Herman kommer til at huske som særlige…?

6 Synes om

Jeg er årgang '83, ikke så gammel men heller ikke helt ung mere.

Da jeg var spæd, lå jeg i en lift på bagsædet.
Da jeg var ca. 2 år og vi skulle på camping, så fik jeg en sele, tørresnor og en pløk i jorden mens mine forældre gik og satte fortelt op. Min bror synes at det var sjovt at spille bold lige udenfor min rækkevidde…
Jeg voksede op i et villakvarter med mange stier, så mine forældre lod os rende som vi ville, dog med et tidspunkt vi skulle være hjemme på. Der var stuearrest hvis vi overskred tiden.
Vi havde også en særling i mit kvarter, det var en gammel dame med en aggressiv sort puddel som nok har jagtet samtlige børn i området (inkl. mig selv), Vi havde også Palle Enøje (han manglede et øje) som kørte rundt på knallert og som var pædagog på Byggeren, han er her faktisk stadig og ligner sig selv…
Der kører et viralt meme på Tiktok hvor de forklarer at der er én lyd som for altid vil skille generationerne, de ældre generationer vil genkende den med det samme, de yngre vil aldrig vide hvad den betød, de vil aldrig kende til de problemer vi andre havde. Lyden er et modem som ringer op :tihi:

8 Synes om

Det husker jeg også fra min lille landsby. Den årlige byfest, Børnefesten, som det hed. De holder den stadig, men det er godt nok blevet en discountudgave siden min barn- og ogå ungdom.

Tivoli inklusive spillehal, radiobiler og candyfloss var stillet op allerede fredag aften, og der var fyldt med mennesker, indtil de lukkede søndag aften. De stillede op på Festpladsen, hvor også Estraden (vores forsamlingshus) lå (og ligger endnu), og lørdag aften var der fest med spisning og dans for byens borgere. På et eller andet tidspunkt i løbet af weekenden var der også optræden på blokvognen med en eller anden fra Dansktoppen.

Søndag var så optoget, og der var så mange vogne med - hjemmelavede naturligvis :slight_smile: Det blev altid anført af en eller anden kikset pigegarde, og bagefter kom Borgerforeningens kæmpebanner, som blev båret af - en eller anden fra borgerforeningen. Banneret havde snore i hjørnerne, som skulle holdes stramme af små piger i folkedragter. som blev ledsaget af den lokale politibetjent og små drenge i politiuniform. Et år var det mig, der fik lov at gå med politimesteren i hånden og holde i snoren :hoho:

Og apropos tv - så var det jo dengang sådan, at der var prøvebillede til kl. ca. 17, og så var der en halv times børne-tv. Noget i den stil. Super Carla, Pippi Langstrømpe, Sonja fra Saxogade (som vi ikke så så meget af, for min far havde en vældig aversion mod pigebarnet :hoho:). Det var sikkert også derfor, vi var ude hele tiden. Der var ikke noget at være inde for. Hverken tv eller computer eller den slags moderne underholdning. Den sørgede vi selv for :slight_smile:

9 Synes om

Der er stadig byfest med Tivoli i et par dage i byen, som jeg er fra. Koncert om fredagen og fælles spisning (partyaften :sweat_smile:) om lørdagen. Jeg er ret sikker på, der også stadig er optog om søndagen :thinking:

Så det er ikke helt uddødt :slight_smile:

5 Synes om

Det har helt sikkert en betydning!

Selvom jeg ikke måtte se tv så meget og ikke havde en computer, så var jeg dog ikke ret meget ude. Jeg har bare aldrig været udemenneske… Jeg læste i vildskab - selv før jeg kunne læse. Man kan få rigtigt meget ud af et Anders And Blad selvom man kun kan se på billederne :smiley: Og så legede jeg med Barbie, mine brødres Lego og bondegårdsdyr. Fik brugt fantasien og skabt verdener.

Jeg havde helt sikkert langt mere end min far, der fortæller om hulkøer (hulsten det blev brugt som køer).

Og så den anden vej til i dag… Synes det er super tidligt, mine nevøer og niecer er stoppet med at lege. De bruger iPad i stedet… Dog var det sjovt at se, at de faktisk legede sammen med dem, da de var mindre.

4 Synes om

Når jeg læser om alle I unge mennesker så føler jeg mig som en :olding:

2 Synes om

Jeg kommer til at tænke på - eksisterer sådan noget som poesibøger og venindebøger stadig mellem piger nu til dags?
Jeg har skrevet i utallige af slagsen og har såmænd selv stadig både en poesibog og en venindebog i gemmerne. :grin:

4 Synes om

Jeg tror bare det er et mirakel, at jeg er i live og ikke fyldt med medicin op til gællerne :rock:

Jeg havde en barndom fyldt med frihed (det ville nok blive kaldt noget andet i dag), hvor min far skubbede mig i havnen for at jeg kunne lære at svømme … vi unger havde vores egen kov, som vi sejlede rundt i uden redningsvest … jeg havde mit eget luftgevær, som jeg bla. skød naboens datter med (UPS) … vi legede med bue og pil (hvor vi satte dartpile pilepindene) og skød efter hinanden … vi legede med knive bla. hvor det gældt om, at ramme så tæt på foden som muligt … det husker jeg som en sjov leg :grin:
Vi hjælp den lokale landmand med at høste om sommeren og kørte med oppe i toppen af læsset, som væltede mere end en gang når et hjørne blev taget for skarpt :crazy_face:
Jeg pjækkede som en sindsyg i hele min skolegang, fordi jeg ikke kunne holde mund og sidde stille og jeg kedede mig bravt, så jeg endte udenfor døren alligevel og jeg blev opfattet som dum, fordi jeg er lettere ordblind :grin:
Jeg startede med at ryge da jeg var 11 og drak mig også i hegnet for første gang, ved den alder i æblesnaps :nauseated_face: … min mor var ved at pisse i bukserne af grin over, hvor syg jeg blev og jeg lærte helt sikkert at styre mit indtag efter den oplevelse og har aldrig kastet op pga. alkohol siden.

Jeg lavede så mange flere stunts, så lad mig bare konkludere, at der en grund til at jeg aldrig har fået børn … jeg bliver stiv af skræk ved tænken om, at jeg kunne have fået et afkom, der lignende mig :woozy_face:

13 Synes om

Bare tanken om vores potentielle døtre kunne have rendt sammen :astonished: men kæft en fest der kunne havde været :joy: Jeg vil mene vi to kunne følges på Kagskovhede på visit :sunglasses:

3 Synes om

Det kan jeg sørme godt forstå! :yikes:

Hvis vi skal nævne unoder fra vi var børn, har jeg også en del at dele ud af :hoho:
Vi gik på line på en smal planke, der lå på tværs hen over en åben tank med bladan. Min søster overvejede seriøst flere gange, om hun skulle skubbe mig i, fordi jeg var så irriterende. Jeg husker tydeligt lugten.

Jeg legede med gårdens benzinstander, med det resultat, at blev badet i benzin. Fuldstændig gennemvædet fra yderst til inderst.

Jeg sneg mig ned i Fru Hansen kælder og stjal en annanas sodavand, men havde ingen oplukker, så jeg kækkede halsen på flasken. Jeg kan stadig huske smagen. Vi fik kun en sodavand juleaften, på vores fødselsdag og hvis vi var syge, så sodavand var virkelig noget stort.

Jeg faldt i søen en dag da jeg stod og fiskede og havde nær aldrig kommer op igen. Jeg var alene, så der var ingen hjælp at hente og jeg kunne ikke svømme. Men op kom jeg da. Mine gummistøvler var fyld med mudder og min lyserøde nederdel ligeså. Men jeg fiskede da bare videre, og havde ikke tid til at gå hjem for det.

Jeg kravlede rundt på en stor bunke meget store kampesten, da en af stenene rullede ned over mig. Heldigvis var det kun min tommefinger det gik ud over, men den var til gængæld og mast helt flad. Jeg kunne ikke bruge den i flere uger. Jeg kom ikke til lægen for den smule, men jeg er ret sikker på den var brækket. Den dag i dag kan jeg føle en fortykkelse på knoglen.

Jeg sov oppe på loftet, hvor der bare var en åben lem med en stejl stige for at komme ned. En vinternat gik jeg åbenbart i søvne og faldt igennem lemmen og ned på stengulvet i bryggerset. Min mor fandt mig bevidstløs og den dag fik jeg besøg af lægen. Jeg slap med en hjernerystelse og jeg har stadig arret i den ene tinding.

6 Synes om

Og den slags kunne man engang uden ballade :heart:
Man viste godt, hvornår man skulle tude alene og hvornår det var ok at gøre det foran mor :joy:
Min bedste ven Thomas og jeg lavede også alverdens ting og sager, og den dag han hamrede et vandrør i nakken af mig, var vi godt klar over, at vi måtte tude sammen i stilhed :joy:

4 Synes om