Den her bolig-annonce er altså virkelig sjov

Hele annoncen kan ses her http://lokalavisen.dk/ny-skoer-maeglerannonce-huset-er-noget-gammelt-moeg-/Sjaelland-Politi/20130104/artikler/130109783/1265?ref=eblister112

eller i kanlæse et udpluk :lol:

Som fast bopæl eller måske som sommerhus - bestem selv. Grunden og de landlige omgivelser får automatisk pulsen til at falde, og man får den bedste medicin mod stress. Så på med gummirøjserne og græsstrået i mundvigen, mens den skønne danske natur kravler helt ind under huden på dig.

Herligheden er beliggende på 2.560 m2 stor grund i lille hyggelige Udby meget tæt på tilkørsel til motorvejen.

Det er praktisk talt en byggegrund man køber, hvor huset medfølger gratis. Det er dog nogenlunde tæt, knap så hyggeligt men til gengæld er det lige! For det rette sæt håndværkerlapper, kan der være muligheder for genopretning. Der er brugbart køkken og badeværelse. 2 stuer samt værelse med et samlet boligareal på 96 m2. Der er 2 skorstene på huset til brændeovne. Desuden gammelt udhus, der muligvis vælter i næste storm.

Sælges uden ansvar, da det er noget gammelt møg og sælger ikke har beboet ejendommen. Men så kan man også få det lige som man vil. Der er INTET, der er så skidt, at det ikke er godt for noget… HUSK DET!

Spindelvæv, hus og højt græs medfølger uden beregning. EDC Vordingborg står klar med nøglerne alle ugens dage, bare ring 5598 5620.

den er nemlig genial og man må da sige at mægleren har lagt en hel del humor ind i annoncen

Burde være inspiration til de københavnske mæglere, hæhæ. :rock:

Fedt at en mægler endelig er oprigtig - han kunne jo have skrevet en fuldstændig ligegyldig annonce om muligheder og fuglefløjt… det der er federe og det giver helt sikkert mere opmærksomhed! (godt reklame fremstød…)

Den er sgu god! Det er helt befriende med en ordentlig beskrivelse :slight_smile:

:smiley:
Med ærlighed kommer man længst, tak for et godt grin

:slight_smile:

Det er faktisk en ny trend at beskrive “boliger” sådan :høhø: Dejlig forfriskende og ærligt, hvis man spørger mig.