Den lille dumme - nu lidt mere voksen at se på

Jeg har lige taget lidt billeder af “den store tykke” (aka. Skofus Jr.) og “den lille dumme” (aka. Silas).
Jeg synes jo egentlig at Silas stadig bare ligner en lille nuttet japansk tegneseriekat med sine STORE runde øjne - men kan egentlig godt se på billederne fra idag sammenlignet med billederne fra maj, at han er blevet lidt mere voksen at se på.
Det er stadig ikke sådan at det skriger til himlen at han er en fertil hankat på lidt mere end et år når man ser ham, meeen han er da holdt op med at ligne en killing helt så meget :tihi: Og det er som om hans små fine hankattekinder får hans øjne til at være lidt mindre dominerende.

Billede fra idag:

Billede fra Maj

Uden at vide ret meget, ser det ud til at han også er vokset en del i bredden?
Og har fået lidt mere pels, eller mere fylde i den? :slight_smile:

[QUOTE=Ravn;1197128]Uden at vide ret meget, ser det ud til at han også er vokset en del i bredden?
Og har fået lidt mere pels, eller mere fylde i den? :)[/QUOTE]

Han er vokset en del. Mener at han vejede lige godt 3 kg da han flyttede ind og nu ligger han på knapt 4 kg. Han er stadig en lille sportsmodel at se på, men overrasker vægtmæssigt når man løfter på ham. - og det er nok især når man ser ham ved siden af “den store tykke” at han ligner en lille nips. Skofus er både højere, længere, bredere - og en hel del tykkere end Silas :ups:
Og ja, hans pels har gennemgået en meget stor forvandling mens han har boet her. Jeg tror det var en lidt stor omvæltning for ham at flytte fra den finske vinter til den danske. Da han lige var kommet til Danmark var hans pels fin og tæt. Så gik der lidt tid og pludselig lignede han en plukket høne. Derefter blev pelsen meget kort og sommerlig stort set uden nogen form for underuld (hvilket har været til stor glæde for ham i den varme periode) og nu er han endelig ved at have en fornuftig sammensætning af underuld og dækhår i en ok længde, så han er næsten præsentabel for tiden :tihi:.

Man kan godt se han er mere voksen… Men hvor er han da stadig bare nuttet :hjerte:

Ja - der er høj nuttethedsfaktor! Og det er som om kinderne bare har fået ham til at se endnu mere nuttet ud istedet for at gøre ham mere barsk og maskulin :tihi:

Øj, hvor er det godt nok tydeligt at se forskellen når man holder de to billeder op mod hinanden! Han er jo pludselig blevet voksen og næsten lidt barsk at se på, den lille blide dreng :hjerte: