Er det kun mig der har en “syg” form for humor, eller er det her bare ikke virkeligt sjovt;
[ame=“- YouTube”]YouTube- Zulu Comedy Galla 09 - Rasmus Botoft “Helt ind i sindet”[/ame]
hilsen
birthe & co
den ER sjov… jeg var ved at tude af grin da jeg så den første gang 
Den er virkelig sjov 
Sjældent har jeg grinet så meget, som da jeg så den første gang - eller 2. 3. 4. 8. gang…
Jeg ELSKER den :yah:
det er så god humor…
-LOL -LOL -LOL -LOL
Jeg må være fuldstændig humorforladt, for jeg kan slet slet ikke se det sjove i den -surrender Syns faktisk den er numsekedelig.
Glemte lige at skrive, at jeg nu har set den 4 gange og jeg syns den brager lige i gulvet hver gang.
Den er bare SÅ sjov
Inkludere min mand - jeg må hellere vise ham det når han kommer hjem
Den er fantastisk morsom… Hver gang man ser den…
Katten med de onde øjne… -what
Det fatter jeg så ikke, at det skulle være sjovt…her afstedkom det ikke engang den mindste lille trækning på smilebåndet
Og jeg har kun set den en gang, hvilket er mere end rigeligt 
Jeg melder mig som en af dem der ikke kan se det morsomme -surrender
Den er sjov;-)
Jeg synes blot, at han er dum at høre på.
Heller ikke det fjerneste træk på smilebånden har han kunne trække på mig.
Og jeg har set den fremført ved to forskellige show.
Same result…
He, her er jeg splittet.
Det var sært. Men når folk griner, så må det jo være en alment kendt oplevelse af hypnoseterapi :?
Min krølle på historien er, at jeg har mødt Rasmus og hans søster Tinne, da de var helt små, og jeg som lidt ældre var på ferie hos min søster. De 2 børns forældre var min søster & mands venner.
Når jeg glad har fortalt familie og folk på hjemegnen om gode resultater, så har svaret været et nedgørende overbud:
" Et stud.eks. gennemsnit på over 10? Ha, jeg kender da en, der har et snit på 11!" (så det er ikke noget særligt, det, du kan, uanset hvor stort, det er for dig).
" Bliver du undervist på det Kgl Teater? Nå, men Rasmus, Tinnes bror er ansat der" (så det er ikke noget særligt, det, du oplever, og du skal ikke tro, at vi synes, at det er noget).
Halvvejs henne i seancen morede jeg mig lidt, ca samtidig med, at publikums latter blev klippet ind. Og så til slut - ret absurd. Som svoren Jacques Tati-fan må jeg grine lidt.
Til gengæld er jeg ved at omkomme af grin over den med “Er du en sød lille mis?” - for hvor jeg dog tager mig selv i at fortælle katte, hvor smukke og dejlige, de er -love