Den perfekte killingekøber

Inspireret af en anden tråd omkring at afvise en killingekøber, hvordan vil I så definere den perfekte køber? Det kommer sikkert an på den enkelte kat/killing, men er der nogle gennemgående træk?

Hmm, det der lige falder mig ind er: En ansvarlig person/familie, der er velovervejet i sit køb af kat(te), og vil gøre deres bedste for at give den det bedst mulige liv, og er med på hvad der kræves for at give katten det :slight_smile:

Nej det har jeg ikke lyst til at forsøge på. Mennesker er lige så forskellige som katte, så her er der ingen generelle “sådan-skal-du-være” regler.
Den tager vi en kat af gangen, ganske som når jeg har formidlet katte før - voksne som små

Kan du svare på, hvordan det perfekte menneske er?
Nej, vel … af samme årsag kan man heller ikke svare på, hvordan den perfekte killingekøber er.

den perfekte killingekøber er vel også et spørgsmål om den individuelle killing, og dermed vil den “ikke-perfekte killingekøber” måske faktisk være helt perfekt til en anden killing.
Lige som mennesker er forskellige, ligeså er killingerne/kattene, som mennesket/familien skal passe til.

Så at beskrive lige dén perfekte killingekøber, ville kræve, at man kender killingen, som køberen skal være perfekt til.

[QUOTE=lenschow;545924]Nej det har jeg ikke lyst til at forsøge på. Mennesker er lige så forskellige som katte, så her er der ingen generelle “sådan-skal-du-være” regler.
Den tager vi en kat af gangen, ganske som når jeg har formidlet katte før - voksne som små[/QUOTE]

Jamen så skal du måske bare blive ude at tråden :høhø:

[QUOTE=Vivi_Fletcher;545972]Kan du svare på, hvordan det perfekte menneske er?
Nej, vel … af samme årsag kan man heller ikke svare på, hvordan den perfekte killingekøber er.[/QUOTE]

Hmm - jeg kan da give nogle bud: Sund og rask, velpropotioneret, veluddannet, et spændende job, succesfuld, en fornuftig omgangskreds og nære venner. :stuck_out_tongue:

Og hey - jeg bad om nogle GENERELLE træk. I må da vide hvad I kigger efter? I ved da i hvert fald tydeligt hvad I ikke leder efter.

[QUOTE=Bamselette;545990]Hmm - jeg kan da give nogle bud: Sund og rask, velpropotioneret, veluddannet, et spændende job, succesfuld, en fornuftig omgangskreds og nære venner. :stuck_out_tongue:

Og hey - jeg bad om nogle GENERELLE træk. I må da vide hvad I kigger efter? I ved da i hvert fald tydeligt hvad I ikke leder efter.[/QUOTE]

Så kender jeg altså ikke mange killingekøbere hvis det skal kritere dem… ingen gang mig selv

Jeg tror ikke I læser hvad jeg skriver: “Det kommer sikkert an på den enkelte kat/killing, men er der nogle gennemgående træk?” Der er i hvert fald flere der skriver “det kommer an på den enkelte kat” - Ja, det er jo det, jeg skriver, så hvad er det gennemgående træk?

Men ok, jeg kan godt forstå, hvis der er lidt ømhed overfor at skulle blotte sig på et forum som dette.

Så må svaret jo være, at man kigger på det modsatte af det vi ikke kigger efter :wink:

Jeg kan ikke komme det nærmere. Har solgt katte til vildt forskellige mennesker, der alle - i mine øjne - har kvaliteter til at være rigtig gode katteejere. Det behøver ikke være nogen jeg har lyst til nærmere bekendtskab med, men bare vi har kemi og kan tale sammen, forstå hinanden og er nogenlunde enige om de væsenlige ting ved kattehold, synes jeg vi nærmer os den gode katteejer.

Jeg tror du misforstår - det var det perfekte menneske, som jeg forsøgte at skitsere (subjektivt). :slight_smile:

For mig er det vigtigt at en killingekøber har sat sig ind i hvad det vil sige at købe en kat, og dermed også sagt at de som minimum skal have forståelse for:

  • at en kat kan blive mange år gammel - at forstå det ikke er “en køb og smid ud ting”.
  • at den har nogle basale behov og kræver opmærksomhed og har brug aktivering og udfoldelsesmuligheder.
  • at den skal til dr. dyr hvis den er syg - og der skal være økonomi til det.

Og så skal min mavefornemmelse være iorden således, at jeg er tryg ved at sende en killing ud i det nye hjem og samtidig skal min fornemmelse sige mig, at killingen vil kunne trives i sit nye hjem - også set i forhold til om her er et match mellem køber og killing :slight_smile:

Knus Gitte

Jeg har vel nok haft mange perfekte killingekøbere gennem årene :slight_smile: Og de er vidt forskellige, kan ikke bare beskrives kort. Men det har noget at gøre med, at jeg med det samme føler at katten er i trygge hænder det øjeblik, de håndterer den. At jeg fornemmer at HVIS den bliver syg, så er den værd at tage med til dyrlægen. At de har overvejet om den skal ud eller ej. Mest af alt er det et spørgsmål om mavefornemmelse…
VH
Susanne

Bamselette: Det er noteret for denne og fremtidige tråde, at du helst ser mig blive væk.

med en overvejende sansynlighed for at virke selvfed - så ville jeg først og fremmest vælge dem der håndterede det som jeg selv gjorde da vi skulle have de 2 første…

lang mail med beskrivelse af min økonomi, civil status, baggund for dyrehold, planer og fremfor alt - villighed til at lære alt det jeg ikke vidste om kattene…

hvis jeg skulle sælge ville jeg ikke kunne få mig selv til at sælge med færre oplysninger end hvad jeg selv gav ud og ville ikke have ro i maven uden at vide de ting…

det er individuelt fra kat til kat og køber til køber - men jeg har brug for ro i maven… og jeg ville skulle vide meget før jeg fik den ro !

Selvfølgelig er der nogle generelle ting, jeg vægter højt, så som ansvarlighed, villighed til at værdsætte katten som et familiemedlem, ting som er mig ligegyldige er, ægteskablig status, religion, race, sexuelle præferencer og til dels økonomisk status, når blot prioritering af kattens velfærd og helbred vægtes højt

jeg er ligeglad hvis tingene er som jeg vil have dem…

jeg synes ægteskabelig status er vigtig for er man midt i en skilsmisse kan katten blive kastebold, har man stridigheder om børn og samkvem ect kan der være (jeg siger KAN DER VÆRE!!) for meget uro til min smag ect…

Økonomi… ekstremt vigtigt… det kan godt være man prioriterer katten - men er der ikke nogle penge at prioritere - så kan alle intentioner være lige meget… det bliver katten ikke rask af…

resten er jeg enig i er komplet lige meget.

[QUOTE=Battlestar;546227]jeg er ligeglad hvis tingene er som jeg vil have dem…

jeg synes ægteskabelig status er vigtig for er man midt i en skilsmisse kan katten blive kastebold, har man stridigheder om børn og samkvem ect kan der være (jeg siger KAN DER VÆRE!!) for meget uro til min smag ect…

Tjaaa det er de færreste der gifter sig med henblik på at blive skilt nogle år senere, så måske man burde lade være med at sælge til par.

Der kan osse opstå problemer hvis en single katteejer pludselig får fast kæreste, så måske man burde lade være med at sælge til singler.

Der kan opstå problemer hvis man sælger til børnefamilier, hmm altså ikke salg til børnefamilier.

Enlige kan osse “pludselig” få børn, hmm måske skal opdrætterene bare dreje nøglen og finde på noget andet :stuck_out_tongue:

Økonomi… ekstremt vigtigt… det kan godt være man prioriterer katten - men er der ikke nogle penge at prioritere - så kan alle intentioner være lige meget… det bliver katten ikke rask af…

resten er jeg enig i er komplet lige meget.[/QUOTE]

Som enlig mor til en flok unger, med et job i den lave ende af lønninger, senere på sygedagpenge, kontanthjælp og nu førtidspension, uden at mine katte led under det, vil jeg stadig påstå at det handler om prioritering mere end indtægtens størrelse, men det er jo blot min erfaring/mening :slight_smile:

Nu er jeg så heldig at jeg KUN har solgt killinger og omplaceret en voksen til perfekte købere - Sikkert fordi jeg sorterer så kraftig i de henvendelser jeg får.

Det jeg først og fremmest sikrer mig, for at komme i betragtning til en misswonder killing, er at køberen er indstillet på at give katten/killingen et godt og langt liv. Og det indebærer at man ikke lade katten løbe frit. Man sikrer sig altid at have råd til dyrlæge hvis behovet opstår, osse selvom det er midt om natten eller weekend. Man fodrer optimalt for kattens velbefindende ( gerne med de råd de har fået herfra, men ikke nødvendigvis, bare det er godt og lødigt foder ). At man har sat sig ind i kattens behov - Derfor sælger jeg ikke killinger som skal være alenekat.

måske man burde læse det jeg skriver ?

skal jeg sælge til en single - så vil jeg spørge “hvad hvis du får en kæreste” - og hvis vedkommende ikke har lige det svar jeg vil høre - så sælger jeg ikke katten
skal jeg sælge til et par - så vil jeg spørge “hvad har i tænkt jer hvis i bliver skilt” - og hvis vedkommende ikke har lige det svar jeg vil høre - så sælger jeg ikke katten
skal jeg sælge til børn - så vil jeg se børnene, opleve dem med kattene, opleve forældrene ect

skal jeg sælge til single kvinder - så vil jeg spørge “hvad når du bliver gravid og vil have børn” - og hvis vedkommende ikke har lige det svar jeg vil høre - så sælger jeg ikke katten

og ja - det handler om prioritering… det er vi enige i… og jeg har set hvad der sker når man løber tør for penge midt på måneden og i forvejen HAR levet af havregryn de første 14 dage for at fodre katten ordentligt… det er ikke et scenarie jeg ville turde sende min lille øjesten ud i