Dét at sælge kat/killing med kontrakt?

Hej alle

Først vil jeg understrege, at dette indlæg ikke er for at støde nogle, men blot fordi jeg er nysgerrig, og måske ikke helt forstår :slight_smile:

Jeg har lagt mærke til, at alle (eller i hvert fald mange) opdrættere sælger katte på kontrakt, som eksempelvis indebærer at katten kun bliver solgt som indekat til det nye hjem.

Jeg tænker lidt, er det ikke lidt “frækt” at opdrættere “bestemmer” hvordan en køber skal holde kat :?
Hvis nu køber, synes at området han/hun bor i, er ansvarligt nok, at lukke en kat ud i, hvorfor skal opdrætter så “blande” sig i, hvad køber gør med killingen?
Jeg forstår udmærket godt, at det er en tillidssag at købe/sælge kat/killing, og forstår også godt, hvorfor opdrættere vil have besked, hvis køber bliver nødsaget til at sælge katten igen…
Men hvis det er en tillidssag, hvorfor så lave kontrakt på katten/killingen, og hvorfor lave “regler” for hvordan andre skal holde “jeres” kat?

Jeg håber ikke at jeg bliver slagtet for at have skrevet dette indlæg :kryds:

Men jeg håber at I som opdrættere, måske kunne komme med nogle forklaringer/begrundelser for, hvorfor det er sådan :slight_smile:

Når man som opdrætter sætter killinger til verden - så vil man også gerne sikre sig, at de havner i de rigtige hænder og lever under de forhold som man som opdrætter finder forsvarligt. Og netop derfor ser man i nogle tilfælde kontrakter, hvor der står anført at katten sælges som indekat eller ikke til fritløb i kontrakter :slight_smile:

At have fritløbende katte udgør mange ricisier, så jeg tror såmænd ikke, at kontraktmæssige forbud mod dette er rettet mod, at ville bestemme over hvordan den nye ejer skal holde kat. Det er nok mest af hensyn til katten :slight_smile:

Og ja, jeg synes faktisk godt at man kan skrive i en kontrakt, at en kat ikke er solgt til fritløb - om der så kan sanktioneres over for kontrakt brud er jeg så i tvivl om…??

Knus Gitte

Jeg “laver” ikke killinger for at de skal blive kørt ned, så simpelt er det :slight_smile:

Hvis jeg annoncerer mine killinger, så er det altid med obs på at de ikke sælges til fritløb, for det er bare ikke nogen god ide. Men jeg sætter det aldrig i kontrakten, for for det første vil jeg have rigtigt svært ved at kontrollere det. Og for det andet tvivler jeg stærkt på, at den ville holde i byretten! Jeg er ret sikker på, at hvis ny ejer argumenterer for at rent psykisk kan katten ikke trives uden adgang til fritløb (og den slags katte findes!), så vil punktet blive erklæret “byrdefuld” for ejeren og derfor være “null and void” i rettens øjne. Jeg HAR faktisk et par stykker til salg, som kun ville kunne trives med adgang til lidt frit liv, men jeg har rigtigt svært ved at finde nogen som #1 er interesserede (fordi de ikke ved hvad de går glip af) og #2 er det helt rigtige sted.
Men som med alt andet her i livet: Hvis der står ting i kontrakten, som man ikke synes man kan bruge til noget, så kan man jo bare finde et andet sted at købe sin kat -. guderne skal vide, der er nok til salg derude…
VH
Susanne

Jeg “bestemmer” ikke, hvordan købere skal holde deres kat. Jeg bestemmer kun, at hvis de ønsker en kat til fritløb, så er det ikke hos mig, de skal have en kat.
Hvis man på forhånd ved, at man vil lade sin kat løbe frit, så kan man lige så godt lade være med at kigge på kat et sted, hvor man ved, der ikke sælges til fritløb.

Hej Maria. Jeg er ikke opdrætter, men jeg kan godt forstå, at når de stiller krav som f.eks. at katten skal være indekat - eller måske snarere ikke må rende frit.
Det er jo ikke købmænd, der skal have solgt en eller anden vare, men seriøse kattefolk, der giver noget af sig selv videre - og ofte med livstids-support. Det er vel så også kun rimeligt, at køberne kigges meget grundigt an og at der stilles krav til dem. Jeg håber og tror, de fleste hellere vil beholde katten (med alle udgifterne) end sælge til én, de ikke har tillid til. :slight_smile:

Først vil jeg sige, at som FD-opdrætter skal man sælge kat på kontrakt.

Dernæst vil jeg citere Susanne, der siger det så godt:

For min skyld kan man forlange, at køber står på tungen for sin kat hver morgen - bare man skriver det i kontrakten, så køber er informeret og indforstået før køb.

Men jeg synes så også, at man får et anderledes forhold til det, når man faktisk selv står og skal finde hjem til en højt elsket kat.
Amira købte jeg med kontrakt men helt uden vilkår. Jeg kunne uden videre have brugt hende til opdræt (og tak gud for, at det aldrig har været planen, med den stakkels, syge/uheldige kat!).
Deena er der noget med, at jeg ikke må sælge eller aflive hende. Da hun kom ind i familien, havde jeg ligesom vænnet mig til, at det altså var kotumen hos de opdrættere, som jeg betragter som de mere seriøse. Men havde jeg sat mig ind i kontrakter, som jeg havde i dag, så ville jeg nok have bedt om en anden formulering af det krav. Jeg synes nemlig det principielt er forkert ikke at lave en undtagels iht. om det dyreværnsmæssigt vil være nødvendigt med aflivning.
Mine plejemisser søger nyt hjem inkl. en 2 siders kontrakt med krav til, at de ikke må lukkes ud til fritløb eller sælges til 3. part eller aflives uden at kontakte mig, med mindre at det er nødvendigt af hensyn til kattens lidelser. Der er desuden information om kattenes sundhedstilstand. Og fornemmer jeg, at et potentielt nyt hjem er tilstrækkeligt interesseret, så får de den udleveret til gennemlæsning, således at de har rigelig mulighed til at spørge ind til nogle punkter, hvis det ikke blev tilstrækkeligt uddybet under besøget. Helst afklare alle forventninger med det samme! :slight_smile:
Jeg har da også fået den slags henvendelser, hvor folk ikke forstår, at det med at kattene ikke må lukkes ud, altså menes fuldstændig bogstaveligt - og ikke har noget med deres tynde pels at gøre. Men det formuleres ikke nødvendigvis direkte af henvendelserne. Jeg har været heldig at gribe dem allerede i telefonen, så vi ikke behøver at spilde hinandens tid unødvendigt.

Det er et frit land vi lever i. Som opdrætter bestemmer jeg selv hvem jeg vil sælge killing til - Som killingekøbere bestemmer man selv hvilken opdrætter man vil købe af. Det er vigtig for mig, at tro og håbe at de killinger jeg vælger at sætte i verden får et godt og langt liv, så derfor sælger jeg ikke til fritløb, og har det stående i mine kontrakter. De killingekøbere som ikke kan forstå og acceptere det, må jo henvende sig andet steds. :slight_smile:

Det er ikke et krav hos os, at katten skal leve inde. Vi forsyner køber med viden om farene via den bog, som killinger får med sig, men vi skriver det ikke i en kontrakt.
Vi SER helst, at de går inde, men vi bestemmer ikke den slags.

Når katten er solgt er den ejers kat - ikke vores. Der findes masser af streetwise SNO derude i verden, og masser som dræbes i trafikken - men det må ejeren af katten selv beslutte sig for om man vil løbe den risiko eller ej. Mine går inde, Mogens og Elins går frit - vi kan fortælle om fordele og ulemper ved begge valg - objektivt - og herefter må ejeren træffe et valg, som ejeren har det godt med.

Jeg har katte, hvor det står i kontrakten, men for at være helt ærlig, så har de kontrakter ligget i skuffen siden mine kælekatte kom hjem - nogle af dem for fem år siden. Og jeg har læst dem en gang, da jeg skrev under, og herefter glemt alt om dem. Det er ikke opslagsværker, hvor jeg læser manualen dagligt for, hvordan jeg skal passe mine katte. Det falder mig naturligt, og der står heller ikke noget i kontrakterne, som ikke falder mig naturligt - for skulle jeg gå og huske på dem, så havde jeg nok købt et forkert sted:-)

MVH

[QUOTE=lenschow;541177]Det er ikke et krav hos os, at katten skal leve inde. Vi forsyner køber med viden om farene via den bog, som killinger får med sig, men vi skriver det ikke i en kontrakt.
Vi SER helst, at de går inde, men vi bestemmer ikke den slags.

Når katten er solgt er den ejers kat - ikke vores. Der findes masser af streetwise SNO derude i verden, og masser som dræbes i trafikken - men det må ejeren af katten selv beslutte sig for om man vil løbe den risiko eller ej. Mine går inde, Mogens og Elins går frit - vi kan fortælle om fordele og ulemper ved begge valg - objektivt - og herefter må ejeren træffe et valg, som ejeren har det godt med.

Jeg har katte, hvor det står i kontrakten, men for at være helt ærlig, så har de kontrakter ligget i skuffen siden mine kælekatte kom hjem - nogle af dem for fem år siden. Og jeg har læst dem en gang, da jeg skrev under, og herefter glemt alt om dem. Det er ikke opslagsværker, hvor jeg læser manualen dagligt for, hvordan jeg skal passe mine katte. Det falder mig naturligt, og der står heller ikke noget i kontrakterne, som ikke falder mig naturligt - for skulle jeg gå og huske på dem, så havde jeg nok købt et forkert sted:-)

MVH[/QUOTE]

Det er også lidt det jeg tænker, for selvfølgelig kan jeg godt forstå at mange gerne vil passe på de katte de opdrætter, og de kan også sagtens råde og vejlede købere i den rigtige retning, men Tak for jeres svar…

Jeg kan se at de fleste er rimelig enige, men eksemplet om en fritløbende kat, var bare et eksempel. Der er flere ting jeg har tænkt over i de kontrakter jeg har læst.

Mine kattes kontrakter ligger også bare i en skuffe og fylder… men de er gennemlæst og gennemdiskuterede… og selv om jeg måske nok ikke kan huske den præcise ordlyd, så kan jeg da godt huske, hvad jeg i sin tid skrev under på! :slight_smile:

Jeg har fx ingen problemer med at huske at to af mine ikke må gå frit… og at de to andre ikke har en kontrakt som specificerer noget som helst.
Da det så er ret bøvlet kun at lade to katte rende frit og da jeg også godt kan lide kattene, så har jeg valgt at holde dem alle inde/i løbegård…

Alt i alt må overholdelse af et hvilket som helst punkt i en kontrakt vel i det væsentligste afhænge fuldstændigt af købers moral og holdninger til indgåede (skriftlige) aftaler…