Det er din skyld at manden er utro!

Off topic Hyggesnak
#1

Da jeg læste make-up tråden kom jeg til at tænke på en lidt ældre udsendelse fra qtv som jeg tilfældigvis så igår. Den hed vist noget med “din krop”.

Nå, men der kommer så en pige ind, i fuld krigsmaling, og siger at kvinder der har fundet den eneste ene, efter et par år forfalder.

Dvs at man så ikke rigtig gider at gøre noget ud af sig selv, bliver måske lidt tyk, ligeglad med tøjet osv osv.

Derefter siger hun så “Og det er faktisk deres egen skyld at/hvis manden går til sekretæren eller lign, istedet”…

Så sad jeg bare måbende… og tænkte WHAT???

Hvis manden er SÅ overfladisk at han kun tænker på udseenet, så skal han da bare sparkes ud.

Hva mener i ? Er det kvindens egen skyld at manden er utro fordi hun måske ikke lige gider at gå så meget op i make-up, tøjet osv mere?

#2

Nej, sådan er det vist ikke, selv om det da er rigtigt, at mange mænd tænker mest på udseendet.

Derimod er der en del undersøgelser foretaget gennem tiden, der har vist, at det oftest er i de velfungerende parforhold (også på det seksuelle område), at (især) manden er utro. (måske fordi der i et sådan et forhold er overskuddet til det)
Og velfungerende er det jo ikke ligefrem , såfremt konen er blevet ligegyldig med sig selv, og manden ikke gider hende mere.
I modsætning til når kvinderne er utro, der er det oftere fordi forholdet ikke er velfungerende.

Men fordi det ikke lige er derfor, at mænd er utro, behøver man jo ikke lade stå til, blot fordi man er i et fast forhold

#3

[quote=Felis;281841]Nej, sådan er det vist ikke, selv om det da er rigtigt, at mange mænd tænker mest på udseendet.

Derimod er der en del undersøgelser foretaget gennem tiden, der har vist, at det oftest er i de velfungerende parforhold (også på det seksuelle område), at (især) manden er utro. (måske fordi der i et sådan et forhold er overskuddet til det)
Og velfungerende er det jo ikke ligefrem , såfremt konen er blevet ligegyldig med sig selv, og manden ikke gider hende mere.
I modsætning til når kvinderne er utro, der er det oftere fordi forholdet ikke er velfungerende.

Men fordi det ikke lige er derfor, at mænd er utro, behøver man jo ikke lade stå til, blot fordi man er i et fast forhold[/quote]

Hvad betegnes som et velfungerende forhold?

Hvad mener du med at lade stå til ?

Jeg gider feks. ikke at gøre noget ud af mig selv. Jeg er tyk, jeg går i det tøj som jeg nu lige har, og jeg går ikke med make-up. Manden elsker mig da alligevel.

#4

Hmmm…godt spørgsmål.

Med alle forbehold for, at vi alle ved, at det jo ikke kun er make up’en man forelsker sig i - for handlede det kun om overflade, så var debatten jo hurtigt slut.

Jeg vil vende den lidt om.

Hvis jeg havde forelsket mig i en mand, hvor lækkerhed og personlig pleje og fysisk velvære - fx. en sportsgren var noget af det, der fik mig interesseret i ham (ud over alle hans andre overdrevne fantastiske kvaliteter) og så han lige pludselig forvandlede sig til en zombie i netundertrøje der aldrig rigtig gad noget, så kunne jeg da sikkert miste interessen for ham igen. Så var han jo kun en energiforladt skygge af sig selv og ikke den mand jeg forelskede mig i.

En formildende omstændighed ville være, hvad vi ellers havde bygget op siden vi mødtes.

Er det en kvinde der bare ikke længere går med make up - hvad har så gjort det? Har de fået 2 små kolikbørn lige i rap? Er hun ikke glad for sig selv og sin mand længere? Hvad er den dybereliggende årsag til at kvinden “lets herself go”? Er hun bare blevet deideret ligeglad med sig selv og behandler sin mand, som var han en selvfølge?

Ubehagelig tanke…at blive behandlet som var man en selvfølge. :ked:

Kan det nogensinde være kvindens skyld manden er utro? Spørgsmålet er for nemt, for enhver er jo kun ansvarlig for egne handlinger, så i direkte forståelse, kan det jo aldrig være kvindens skyld.

Men i inddirekte forståelse…gjorde kvinden noget for at opretholde sig selv og en fortsat sund og attraktiv udvikling omkring sig selv som menneske, sin krop og sin personlighed? Viste hun sin mand hengivenhed eller frøs hun ham ude?

Hvis kvinden kun er en skygge af den kvinde manden forelskede sig i, så forstår jeg godt han må videre.

Det giver ham dog ikke en blanko check til at være utro. Han må selvfølgelig afslutte sit forhold i erkendelse af, at hans følelser ikke er med længere.

Et andet perspektiv; Kan man holde på sin mand ved at blive ved med at udvikle sig, opretholde sin egen trivsel, lækkerhed og generelle velvære - måske…men der er ingen garantier.

Kan man holde på sin mand, ved at blive VED med at gå med make up?

JA - hvis det kun var make up’en han forelskede sig i. :høhø:

Dette indlæg er skrevet med et glimt i øjet, men samtidig synes jeg alle har en forpligtigelse til at blive ved med at være noget for sin partner og ikke bare læne sig tilbage og sige jeg kan intet gøre".

#5

[quote=Natascha;281844]
Jeg gider feks. ikke at gøre noget ud af mig selv. Jeg er tyk, jeg går i det tøj som jeg nu lige har, og jeg går ikke med make-up. Manden elsker mig da alligevel.[/quote]

Var du også sådan, da I mødtes? For så har din mand jo blot forelsket sig i dig præcis som du var - og er.

Så slipper du sq nok ikke lige af med ham. :stuck_out_tongue:

#6

[quote=Dorthe Andersen;281849]Hmmm…godt spørgsmål.

Med alle forbehold for, at vi alle ved, at det jo ikke kun er make up’en man forelsker sig i - for handlede det kun om overflade, så var debatten jo hurtigt slut.

Jeg vil vende den lidt om.

Hvis jeg havde forelsket mig i en mand, hvor lækkerhed og personlig pleje og fysisk velvære - fx. en sportsgren var noget af det, der fik mig interesseret i ham (ud over alle hans andre overdrevne fantastiske kvaliteter) og så han lige pludselig forvandlede sig til en zombie i netundertrøje der aldrig rigtig gad noget, så kunne jeg da sikkert miste interessen for ham igen. Så var han jo kun en energiforladt skygge af sig selv og ikke den mand jeg forelskede mig i.

En formildende omstændighed ville være, hvad vi ellers havde bygget op siden vi mødtes.

Er det en kvinde der bare ikke længere går med make up - hvad har så gjort det? Har de fået 2 små kolikbørn lige i rap? Er hun ikke glad for sig selv og sin mand længere? Hvad er den dybereliggende årsag til at kvinden “lets herself go”? Er hun bare blevet deideret ligeglad med sig selv og behandler sin mand, som var han en selvfølge?

Ubehagelig tanke…at blive behandlet som var man en selvfølge. :ked:

Kan det nogensinde være kvindens skyld manden er utro? Spørgsmålet er for nemt, for enhver er jo kun ansvarlig for egne handlinger, så i direkte forståelse, kan det jo aldrig være kvindens skyld.

Men i inddirekte forståelse…gjorde kvinden noget for at opretholde sig selv og en fortsat sund og attraktiv udvikling omkring sig selv som menneske, sin krop og sin personlighed? Viste hun sin mand hengivenhed eller frøs hun ham ude?

Hvis kvinden kun er en skygge af den kvinde manden forelskede sig i, så forstår jeg godt han må videre.

Det giver ham dog ikke en blanko check til at være utro. Han må selvfølgelig afslutte sit forhold i erkendelse af, at hans følelser ikke er med længere.

Et andet perspektiv; Kan man holde på sin mand ved at blive ved med at udvikle sig, opretholde sin egen trivsel, lækkerhed og generelle velvære - måske…men der er ingen garantier.

Kan man holde på sin mand, ved at blive VED med at gå med make up?

JA - hvis det kun var make up’en han forelskede sig i. :høhø:

Dette indlæg er skrevet med et glimt i øjet, men samtidig synes jeg alle har en forpligtigelse til at blive ved med at være noget for sin partner og ikke bare læne sig tilbage og sige jeg kan intet gøre".[/quote]

Hmm… Bob bob… Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal tolke dit indlæg. Men i store af det hele skriver du at man skal blive ved med at gøre noget ved sig selv så manden ikke falder fra?

I så fald… Jamen hvad er han da for en overfladisk mand så? Da jeg mødte min kæreste vejede jeg 65 kg. 5 år senere, vejer jeg en hel del mere. Hvorfor man ikke gider gøre noget ud af sig selv mere? Jamen hvorfor, den eneste ene er jo fundet :wink:

#7

[quote=Dorthe Andersen;281852]Var du også sådan, da I mødtes? For så har din mand jo blot forelsket sig i dig præcis som du var - og er.

Så slipper du sq nok ikke lige af med ham. :p[/quote]

Det var jeg jo lige præcis ikke. Vejede 65 kg, og idag vejer jeg en del mere. Og jeg gik da i lidt mere tjekket tøj :smiley:

#8

[quote=Natascha;281853]Hmm… Bob bob… Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal tolke dit indlæg. Men i store af det hele skriver du at man skal blive ved med at gøre noget ved sig selv så manden ikke falder fra?

I så fald… Jamen hvad er han da for en overfladisk mand så? Da jeg mødte min kæreste vejede jeg 65 kg. 5 år senere, vejer jeg en hel del mere. Hvorfor man ikke gider gøre noget ud af sig selv mere? Jamen hvorfor, den eneste ene er jo fundet ;)[/quote]
Som min gamle mormor engang sagde:
“Det er ingen kunst at få fat på en mand - Kunsten er at holde fast på ham”.
(Kan også læses med modsat fortegn).

#9

[quote=Natascha;281853]
I så fald… Jamen hvad er han da for en overfladisk mand så? Da jeg mødte min kæreste vejede jeg 65 kg. 5 år senere, vejer jeg en hel del mere. Hvorfor man ikke gider gøre noget ud af sig selv mere? Jamen hvorfor, den eneste ene er jo fundet ;)[/quote]

Det har intet at gøre med om manden er overfladisk!
men noget at gøre med ens egen indstilling…
Hvis den eneste grund til at jeg klædte mig smart, holdt mig slank og briúgte make-up, var at jeg skulle tiltrække en mand - så var jeg dælme overfladisk!
Sådan noget gør man for sig selv…for ens egen skyld,… for det/den lille ekstra fornemmelse af at så godt ud og dermed give sin selvtillid et boost…

Men okay… jeger gift med en mand, der sætter pris på min selvtillid og især min selvstændighed :wink: De umælende får, har han haft så rigeligt af…

#10

[quote=Natascha;281844]
Jeg gider feks. ikke at gøre noget ud af mig selv. Jeg er tyk, jeg går i det tøj som jeg nu lige har, og jeg går ikke med make-up. Manden elsker mig da alligevel.[/quote]

[quote=Natascha;281853]Hmm… Bob bob… Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal tolke dit indlæg. Men i store af det hele skriver du at man skal blive ved med at gøre noget ved sig selv så manden ikke falder fra?

I så fald… Jamen hvad er han da for en overfladisk mand så? Da jeg mødte min kæreste vejede jeg 65 kg. 5 år senere, vejer jeg en hel del mere. Hvorfor man ikke gider gøre noget ud af sig selv mere? Jamen hvorfor, den eneste ene er jo fundet ;)[/quote]

Det har intet med overflladiskhed at gøre, hvis en mand/kvinder falder for en slank, veltrænet person. Vi har hver især præferencer for hvad vi kan lide ved en partner.
Din kæreste kan lide dig, men har du overvejet, om det var fordi du var en slank pige på 65 kg. der gjorde, at han lige faldt for dig?

Det kan ALDRIG skade, at pleje et forhold. Dvs. at man BURDE - skal er et voldsomt stærkt ord - gøre sig “lækker” overfor kæresten. Der er ikke noget bedre end hvis modparten mærker, at kæresten gør noget godt ved/for sig selv, for det er tegn på overskud, og en person med overskud er mere attraktiv end en person der er doven og ikke gider noget som helst.

Selvom jeg har Karsten så gør jeg noget ud af mig selv, men det er lige så meget for min egen skyld. Jeg har det bedre med mig selv, hvis jeg ser lidt “godt” ud. Mht. Karsten, så ved jeg at han sætter pris på det, for det viser ham at jeg ikke er “gammel og grå” før tid, og at jeg stadig er en attraktiv kvinde.

#11

For mit vedkommende har make up, frisørbesøg og fornyelse af min
garderobe ikke været med henblik på at indfange den eneste ene. Jeg har
gjort disse ting - og gør dem stadig - fordi jeg selv, helt personligt, føler
mig bedst tilpas på den måde.

Så har det vel også den sidegevinst, at når man selv føler sig “lækker”
(:høhø: jeg ved ikke helt, hvordan jeg ellers skal formulere det - jeg går ikke
sådan rundt og føler mig lækker, men I ved nok, hvad jeg mener :fin:), så
smitter ens gode vibrationer af på omgivelserne - og på manden, som man
indfangede for 100 år siden. Så det er ikke for mandens skyld, at jeg gør
det - han må bare finde sig i min lækkerhed :cool:

-LOL

#12

Jeg vil ikke sige, at man selv er ude om utroskab, hvis man ikke gider gøre noget ud af sig selv - men man er i høj grad selv ude om, hvis han en dag skrider :wink:

Uanset hvor meget jeg holder af en mand, gider jeg ikke glo på ham i et par joggingbukser hver dag, gider ikke en usoigneret mand osv.

Men som flere andre ganske rigtigt skriver: Hvis du ikke har ændret dig siden i mødtes, er det jo ikke noget problem. Har du ændret dig, bør du måske overveje om ikke du bør gøre bare en lille smule mere ud af dig selv - både for din egen og din kærestes skyld :slight_smile:

#13

Jeg er alt alt for forfængelig til at ligge “lækkerheden” på hylden blot fordi jeg har været sammen med samme mand i 20 år.

Jeg kan da lide at tage mig ud fra min bedste side…ikke så meget for mandens skyld, men for min egen.

jeg syntes da også at min mand lige bliver en tand mere indbydende når han er sportstrænet, lidt lækkerbrun.

Vi køber jo heller ikke drømmehuset for blot at lade det forfalde…hvem bliver lykkelig af det ?

Et lækkert ydre, giver selvtillid, og den selvtillid kaster så meget andet godt af sig.

Så kan godt være jeg snart bliver 40, men jeg bliver aldrig fed og færdig…nix fyrre, fyrrig og forfængelig :fin:

#14

Det er det indre der tæller, men det ydre der tænder

Og det gælder også selv om man har boet sammen i 20 år :slight_smile:

#15

[quote=Vivi_Fletcher;281931]Det er det indre der tæller, men det ydre der tænder

Og det gælder også selv om man har boet sammen i 20 år :-)[/quote]

Hvor er det godt - kort og præcist :thumbup:

Jeg beklager hvis jeg bliver for personlig i det næste

Jeg har mine personlige præferencer (som alle mulige andre) og jeg kan ikke tænde på en person, der ligger et godt stykke fra, men jeg kan sagtens holde meget af en person, der ligger langt fra mine præferencer.

Nu er det vist ikke nogen hemlighed, at min mand er en slank (tynd) mand, og det var da det første der “ramte mig” da jeg så ham :inlove: At han så samtidig havde en personlighed der tiltalte mig dengang (og nu) jamen det gjorde jo bare “valget” meget nemt for mig.

Havde han været buttet, så ville han skulle “kæmpe” for at få mig interesseret - hmm det er svært at forklare uden at virke overfladisk, men jeg prøver. Jeg tænder ikke på buttede mennesker, men det er kun på det seksuelle plan, for jeg har rigtig mange søde venner der er buttede.

Hvis Karsten bliver buttet(tyk), så vil jeg elske ham alligevel, men et eller andet sted i mig, kunne jeg forestille mig, ville jeg nok miste lysten til at have seksuelt samvær med ham, for det ligger så langt fra det jeg “falder for”. MEN det er kun en tanke, for jeg ved ikke om det nogensinde vil ske - hverken om Karsten bliver buttet eller om jeg vil miste lysten til ham hvis det sker.

Gør det så mig til et overfladisk menneske??

#16

[quote=Annette O;281942]Hvor er det godt - kort og præcist :thumbup:

Jeg beklager hvis jeg bliver for personlig i det næste

Jeg har mine personlige præferencer (som alle mulige andre) og jeg kan ikke tænde på en person, der ligger et godt stykke fra, men jeg kan sagtens holde meget af en person, der ligger langt fra mine præferencer.

Nu er det vist ikke nogen hemlighed, at min mand er en slank (tynd) mand, og det var da det første der “ramte mig” da jeg så ham :inlove: At han så samtidig havde en personlighed der tiltalte mig dengang (og nu) jamen det gjorde jo bare “valget” meget nemt for mig.

Havde han været buttet, så ville han skulle “kæmpe” for at få mig interesseret - hmm det er svært at forklare uden at virke overfladisk, men jeg prøver. Jeg tænder ikke på buttede mennesker, men det er kun på det seksuelle plan, for jeg har rigtig mange søde venner der er buttede.

Hvis Karsten bliver buttet(tyk), så vil jeg elske ham alligevel, men et eller andet sted i mig, kunne jeg forestille mig, ville jeg nok miste lysten til at have seksuelt samvær med ham, for det ligger så langt fra det jeg “falder for”. MEN det er kun en tanke, for jeg ved ikke om det nogensinde vil ske - hverken om Karsten bliver buttet eller om jeg vil miste lysten til ham hvis det sker.

Gør det så mig til et overfladisk menneske??[/quote]

Nej, det er ikke overfladisk at vide, hvad man vil have :slight_smile: …det er at være
bevidst om sine behov og forventninger - til sig selv og omgivelserne.

#17

Nu skulle det her emne altså ikke handle om mig. Det var bare et eksempel.

Og Annette, Ja, det vil jeg kalde overfladisk. Og ikke fordi at jeg selv er tyk bla bla bla.

Men fordi at lad os antage at din mand tager 50 kg på. Det sker altså ikke lige fra den ene dag til den anden. Det kommer løbende, og idet det gør det, så går du automatisk og vænner dig til det, uden selv rigtig at lægge mærke til det.

#18

Jeg synes så omvendt, at du er overfladisk, fordi du - så snart du fik “gaflet” dig en mand - mener, at du ikke behøver gøre noget ud af dig selv.

Jeg er single og gør ikke noget specielt for at “gafle” mig en mand, men det afholder mig bestemt ikke fra at interessere mig for mit ydre og jeg håber faktisk, at jeg aldrig nogensinde mister lysten (og evnen) til at interessere mig for det.

Selv da jeg vejede 20 kg mere end jeg gør nu, interesserede det mig, hvordan jeg så ud og jeg græmmedes tit over at se “store” kvinder, som helt tydeligt lader stå til - og ofte ikke engang gider ofre penge på en bh :thumbdown:

#19

[quote=Temple Bar;281976]Jeg synes så omvendt, at du er overfladisk, fordi du - så snart du fik “gaflet” dig en mand - mener, at du ikke behøver gøre noget ud af dig selv.

Jeg er single og gør ikke noget specielt for at “gafle” mig en mand, men det afholder mig bestemt ikke fra at interessere mig for mit ydre og jeg håber faktisk, at jeg aldrig nogensinde mister lysten (og evnen) til at interessere mig for det.

Selv da jeg vejede 20 kg mere end jeg gør nu, interesserede det mig, hvordan jeg så ud og jeg græmmedes tit over at se “store” kvinder, som helt tydeligt lader stå til - og ofte ikke engang gider ofre penge på en bh :thumbdown:[/quote]

Jamen tusind tak for dit opkast. Det pyntede på mit lasede tøj.

Jeg gider ikke forsvare mig, for du har ikke den fjerneste ide om hvordan jeg ser ud til hverdag. Men så kan du jo bare forestille dig en overfed pige, i lasede tøj og uden bh :slight_smile:

#20

[quote=Natascha;281971]Nu skulle det her emne altså ikke handle om mig. Det var bare et eksempel.

Og Annette, Ja, det vil jeg kalde overfladisk. Og ikke fordi at jeg selv er tyk bla bla bla.

Men fordi at lad os antage at din mand tager 50 kg på. Det sker altså ikke lige fra den ene dag til den anden. Det kommer løbende, og idet det gør det, så går du automatisk og vænner dig til det, uden selv rigtig at lægge mærke til det.[/quote]

Hvis min mand tager 50 kg på - om det er løbende eller ej, så ville jeg lægge mærke til det.

Jamen jeg har ikke noget problem med at blive kaldt overfladisk, jeg kan bare ikke tilsidesætte mine præferencer, for at “passe ind i mængden” eller hvad jeg nu skal kalde det.
Jeg KAN IKKE have noget seksuelt med en buttet(tyk) mand. Faktisk har jeg for mange år siden prøvet at tilsidesætte lige denne præference, og jeg fik det skide dårligt med mig selv, så det gør jeg ikke mere.

Lad os tage min mand f.eks. Hvis han tager 50 kg. på, så er han langt fra den person jeg i sin tid forelskede mig i. Okay hvis det skyldes sygdom, så ville sagen være en helt anden, men kom de 50 kg. fordi han satte sig i sofaen og ikke gad noget som helst, bare forventede maden på bordet og ellers ikke gad gøre noget ud af sig selv så vil jeg ikke have et problem med at sige farvel og tak.

Det handler i bund og grund om gensidig respekt og lyst til hinanden - det mener jeg ihvertfald.