Det er så skide hårdt altså (lidt lang)

idag har jeg været hos min moster og onkel som jeg elkser overalt på denne jord, de har tre tøser, en på 6 år og to på snart 4 år. jeg er gudmor til den ene på fire år og de andre elsker jeg som var de mie søskende. men min moster og onkel er bare så stressede, og jeg bliver så ked af det fordi jeg syntes de råber meget af ungerne og lytter ikke til dem så de kan forstå dem i stedet for at blive sure over noget der ikke er grund til at blive sure over.

forrige gang vi var der, havde ida (hende på 6 år, som oveni købet har damp som så kræver lidt mere ro når man skal forklare hende ting) fået lov til at ligge med sin dyne inde i stuen hvis hun lå stille med, dette havde hendes mor givet lov til. lige pludselig kommer hendes far ind råber af hende og skælder hende ud, tager dynen og ligger den ind på hendes værelse. og selvom ida græder og skriger, jamen mor har givet mig lov, er han stadig sur og siger ikke undskyld bagefter. ida er ked af det, og blev jo forskrækket, men ingen trøster hende. så det endte jeg med at gøre og fortælle min onkel at hun havde fået lov, hvilket min moster så også fortalte ham og han da lige måtte slappe lidt af.

idag da jeg var der legede jeg med mie, stille og roligt i sofaen, hun lå og puttede hos mig, og jeg killede hende, hun skrald grinede og vi hyggede bare. ikke noget med at hoppe rundt eller noget, bare stille hygge. fjernsynet er tændt og pludselig siger min moster at vi skal tie stille og skrue op for fjernen for hun skulle altså se det der var der, hvorefter det flyver ud af munden på mig = så slap dog af, dine børn skal da også have lov at more sig… jeg fortrød så meget jeg sagde det, men følte det nødvendigt .

der er mange flere situationer, hvor eg syntes de skulle trække vejret dybt og tælle til 10 og spørge deres børn hvad der er galt og finde en løsning der gør alle glade i stedet for at råbe. mads og jeg har aldrig råbt af dem som de gør, men de gør alligevel som vi beder dem om. og det ender ikke med at de græder og er dybt ulykkelige. jeg har det bare så skide hårdt med at tage derfra. jeg har sådan lyst tilo at gøre så min moster og onkel ikke er stressede men har tid til at nyde deres børn, som er vidunderlige. og jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre, vil jo ikke såre dem, for jeg ved de elsker de børn over alt på jorden. og vil gøre alt for dem, men de er simpelthen bare for stressede. -ked -græd -bleg

det da flot du har det overskud til ikke at råbe ad dem når de er hos dig,ros for det,men inden du nu kommer for godt igang med at kritisere din onkel og hans kone,så skulle du måske prøve at leve i deres hjem 24 timer i døgnet i 14 dage,og så bagefter sætte dig ned og reflektere,jeg har en knægt som er mentalt retarderet og har sociale vanskeligheder og adhd og en der har epelepsi,og der er ikke noget jeg heller ville end at være den her,totale overskudsmor,der bager kage laver sjov og alt muligt hele tiden,men sådan et barn dræner dig totalt og ud til en grænse du overhovedet ikke kan forstille dig,og forhåbentligt aldrig kommer til at skulle,så istedet for at kritisere,kunne du måske tilbyde dem hjælp iform af,hey jeg kommer sku lige og passer jeres unger i weekenden,så i kan komme ud og være mennesker og få overskud,til netop at være glade og ikke råbe så meget.ingen der ikke selv har sådan et barn ,kan forstille sig hvor trættende det er at høre fra andre,at man kan gøre det bedre konstant,for forældre er sjældent perfekte,men gør det bedste med de recurser de nu engang har fået tildelt. :slight_smile: :slight_smile:

havde du spurgt mig, ville jeg have kunne fortælle dig at det gør jeg skam også… har sågar været deroppe i dag fordi min moster er syg med sin hånd… og jeg hjælper når de har brug for det. skal passe dem d 6/9 og har boet hos dem og hjulpet dem med ida, da min moster var indlagt gravid med tvillingerne i to måneder inden hun fødte og efter hun fødte. jeg hjalp min onkel med at ordne ida om morgenen og hente hende fra børnehave lave mad, putte hende osv… mens jeg gik i skole… jeg har praktisk talt boet deroppe hver gang jeg havde muligheden for at komme væk hjemmefra, og føler selv jeg hjælper dem så meget jeg kan…

og i min tekst vil jeg ikke mene jeg kritisere dem, jeg siger at jeg ville ønske de ikke var så stressede, men havde tid og overskud til at kunne tage det stille og roligt og nyde deres børn… jeg ved skam godt det er hårdt. og jeg siger heller ikke de er forfærdelige forældre… men derimod at jeg har er ked af de har det som de har det, og ville ønske det var anderledes. jeg ved godt den eneste grund til at hun bad os være stille da hun ville se noget i fjernsynet, var fordi hun trængte til at koble fra. og undskyld hvis jeg lyder ldt sur, men du har fuldstændig misforstået min tekst… jeg ved min moster om aftenen ligger i sin seng og tænker : argh, nu har jeg igen råbt af dem, skældt ud og slet ikke fået hygget det jeg vil. og jeg ved hun bliver rigtig ked af det. jeg kender min moster og onkel, nok mere end nogen anden i familien, fordi jeg har oplevet dem så tæt som jeg har. jeg føler du dømmer mig meget forkert.

havde du spurgt mig, ville jeg have kunne fortælle dig at det gør jeg skam også… har sågar været deroppe i dag fordi min moster er syg med sin hånd… og jeg hjælper når de har brug for det. skal passe dem d 6/9 og har boet hos dem og hjulpet dem med ida, da min moster var indlagt gravid med tvillingerne i to måneder inden hun fødte og efter hun fødte. jeg hjalp min onkel med at ordne ida om morgenen og hente hende fra børnehave lave mad, putte hende osv… mens jeg gik i skole… jeg har praktisk talt boet deroppe hver gang jeg havde muligheden for at komme væk hjemmefra, og føler selv jeg hjælper dem så meget jeg kan…

og i min tekst vil jeg ikke mene jeg kritisere dem, jeg siger at jeg ville ønske de ikke var så stressede, men havde tid og overskud til at kunne tage det stille og roligt og nyde deres børn… jeg ved skam godt det er hårdt. og jeg siger heller ikke de er forfærdelige forældre… men derimod at jeg har er ked af de har det som de har det, og ville ønske det var anderledes. jeg ved godt den eneste grund til at hun bad os være stille da hun ville se noget i fjernsynet, var fordi hun trængte til at koble fra. og undskyld hvis jeg lyder ldt sur, men du har fuldstændig misforstået min tekst… jeg ved min moster om aftenen ligger i sin seng og tænker : argh, nu har jeg igen råbt af dem, skældt ud og slet ikke fået hygget det jeg vil. og jeg ved hun bliver rigtig ked af det. jeg kender min moster og onkel, nok mere end nogen anden i familien, fordi jeg har oplevet dem så tæt som jeg har. jeg føler du dømmer mig meget forkert.[/quote]

nej der misforstår du mig :slight_smile: .det var netop det her,som jeg manglede i det første du skrev,for jeg kan sagtens kende det der med at være så hamrende træt at man kan tude,fordi ungerne er som de er,og det er bare smadder hårdt at høre/læse hvis man som din onkel og hans kone,virkeligt giver sig selv 110 % hver dag,at man ikke gør det godt nok,for som du siger,så de jo ikke onde mennesker,men mennesker som er trætte helt ned til sokholderne.og som alle andre forældre med handicappede børn,ved man jo godt at det da ikke fra kommunen du skal forvente den store hjælp,jo hvis du bruger resten af dit overskud på ansøgninger om div.hjælpemidler etc.men nej dømmer dig ikke,for du lyder her i dit andet indlæg,som om du virkeligt ,gør hvad du kan også for at støtte dem,det syntes jeg er dejligt at læse. :slight_smile: :slight_smile: :slight_smile:

rart at gøre du ikke dømmer mig i den retning i hvert fald. det llød bare sådan i dit første indlæg. men ja jeg gør hvad jeg kan. bare svært med en afstand på 30-40 min i bil, jeg har hverken bil eller kørekort. og halvanden time i bus eller tog… men gør bestemt hvad jeg kan. og jeg ved de sætter pris på det. men jeg ville bare gerne kunne gøre mere …

ved du hvad jeg bliver glad for,det er ikke når folk de kommer og tager støvsugeren,jo det da lækkert,ikke det,men det at folk kommer hen til en og smækker armenen omkring en og gir en et knus,det gir lige de ekstra 20 kilometer :slight_smile: (hvis du forstår),eller at folk siger til en,hold kæft jeg syntes det er stærkt gået,at du kan klare hverdagen med de børn,og stadig have din forstand i behold,de der små ting,det behøver ikke være stort for at give glæde. :slight_smile:

det eneste jeg ved er, at min moster sætter pris på når jeg lige kan hjælpe med vasketøjet, opvaskeren, støvsugningen. for så har hun lidt tid til at tage den lidt mere med ro på. og på samme tid, kender jeg hende også godt nok til at vide hun helst selv vil gøre det, for så bliver det som hun vil have det… og det går i hendes tempo, nemlig med turbo i numsen. ungerne er glade for både Mads og jeg, og vi får et kram hver gang vi kommer. Vi har ingen problemer med at sige til ungerne kom, så tgaer vi på stranden eller på legepladsen, ned i byen måske, de siger jubii kys og kram til mor og far og ud af døren. så kan min morster og onkel lige ordne noget derhjemme uden at stresse.

Min moster ved at jeg beundrer hende for det hun har været igennem for at få de børn og ikke mindst hvad hun har været igennem med dem. hun er kanon, og jeg sys hun klarer det som hun nu kan. Men jeg ved også det nærer hende at hun ikke når det hun gerne vil med sine unger i dagtimerne. Og det gør mig bare så trist, for ville genre kunne trylle så hun kunne få lov til det…

det kan jeg godt forstå,det viser jo også at du er et menneske,der kan sætte sig ind i andres liv,det flot syntes jeg.Men du skal samtidig huske,at du ikke skal tage ansvaret for hendes børn på dig,du kan være der for hende og dem når de har brug for det,men du skal ikke påtage dig rollen som reserve mor,det kan du ikke holde til i længden,især ikke hvis du også selv på et tidspunkt skal have smålinger,det for hårdt psykisk.og det du gør nu er jo super flot.og jeg ville da ønske jeg havde en veninde/søster som dig. [bigloony] [bigloony] [bigloony]

jeg vil heller ikke mene jeg sætter mig som en reserve mor, for dem er jeg en kusine og en gudmor der elsker dem. og elsker at bruge tid sammen med dem. lige såvel som jeg gør med mine niecer og nevøer. og heldigvis - for mig - siger min moster fra hvis hun syntes jeg gør for meget eller for lidt hvis jeg er der over en længere periode.

det godt for ellers brænder man ud,og det skal man jo ikke,der skal jo gerne være massere af ture og hyggedage i dig i mange år endnu [bigloony] [bigloony] -thumbs

For mig lyder du som en pragtfuld kusine, og en helt og aldeles vidunderlig niece, jeg er sikker på at selv om du føler du gerne ville gøre mere, så ved din moster, at du er der for hende og det Anika er guld værd. Der findes ikke mange af din slags

-respekt -kramer -respekt -kramer -respekt -kramer