Det gule kort til Quini

Nu har Quini IGEN haft fat i noget der ikke er hans legetøj, så nu får han snart et frimærke i måsen og bliver sendt retur til Jylland.

Jeg fik for nogle år siden formstøbt nogle ørepropper i silicone (tror jeg det er) til at sove med om natten. De plejer at være i et lille hylster. I går da jeg skulle sent i seng ved 2.30 tiden og skulle have fat i mine ørepropper kommer jeg i tanke om, at jeg ikke har lagt den ene i hylstret. Så i gang med at lede, sengen blev finkæmmet, pudebetræk og dynebetræk blev vendt og rystet, lommelygte blev brugt til alle hjørner og sprækker. Hele soveværelset blev finkæmmet. I starten fordi jeg jo skulle bruge den, men som timen gik blev jeg mere og mere nervøs for missemave og forstoppelse. -what
Pludselig kommer jeg i tanke om at jeg vist i løbet af dagen havde støvsuget og på et tidspunkt fik støvsuget noget om som jeg ikke vidste hvad var – efter lyden -lyside . Ah ha, ok den pose tømmer jeg i morgen og jeg gik i seng og kunne sove roligt.

Det første jeg gjorde i morges, før morgenmaden, var at tage støvsugerposen udenfor og klippe den i stykker. Og så sad jeg ellers og sorterede affald med engangshandsker på, blandt kattesand, kattehår osv. Minutiøst blev alting gennemgået, men ingen øreprop. Shit, jeg var ellers SÅ sikker. -uh

Nu måtte manden kaldes ind som forstærkning og soveværelset blev endnu engang checket. Af med alt sengetøjet – nå ja, så fik vi da rent sengetøj på - af med madrasser og lamelbunde, hvordan pokker den ellers skulle have kunnet ende der -rulleøjne . Ingen øreprop. Quini blev kaldt til hjælp, men søg og find interesserede ham ikke, men lege med den tilbageværende, DET ville han vældig gerne. Skuffer blev åbnet, mon Quini kunne have åbnet skuffen og lagt den i. -rulleøjne

Værelset med deres kattebakker havde jeg kigget i op til flere gange, under skrivebord, under gulvpuder osv. Jeg blev mere og mere desperat, den SKULLE altså bare findes, da jeg ellers ville holde øje med alle katte hele tiden for at se om der var gennemgang i maverne. Røntgenundersøgelser af 5 katte ville vist også blive rimeligt dyrt. Quini blev trykket på maven, der kunne jeg ikke føle nogen. :S

Andre værelser blev finkæmmet, sulten fra morgenstunden var forsvundet og afløst af hovedpine i stedet for. Jeg havde målt tingesten og Quini’s hals og han kunne garanteret sluge en sådan. Manden siger, “prøv og giv ham den anden og se om han kan sluge den”, doooooh. -mai
Det næste var så at lede i Litter Lockeren, altså kattenes efterladenskaber, hvortil manden svarer ”ja det gør JEG altså ikke”. -uh

Pludselig råber manden fra værelset med deres kattebakker, HER ER DEN. Og ham som aldrig kan finde noget i køleskabet -uh Det tror jeg ikke jeg kan bruge mod ham mere, han vil ALTID huske, at det var HAM der fandt den. Men jubiiiii, [smilie=hate-bravo.gif] [smilie=hate-bravo.gif] [smilie=hate-bravo.gif] sikken en lettelse.
Og den lå så mellem et kradsetræ i værelset og nogle gulvpuder. Jeg HAVDE rystet puderne og jeg HAVDE set overalt, men pludselig var den der.

Ihhh, altså hvilken lettelse og NU husker jeg at passe på dem, men den kat altså, han slæber rundt på ting og sager. Så nu har han i hvert fald fået det gule kort så, men næste gang altså ………….

Den frække tyveknægt Quini

Lige et billede af proppen – i øvrigt godt givet ud, hvis man ikke kan sove om natten for støj

Altså i betragtning af at han kommer fra Brita, så synes jeg bare du skal være glad for at det ikke var i kattebakken du fandt den :smiley: Jeg kan godt huske noget om en kat der stjal ting (vist mest billeder) og begravede dem i kattebakken -høhø
Katte er nogle tyvagtige små bæster -love , jeg kan aldrig finde en kuglepen, selvom jeg har mange, dem har kattene stjålet.

-høhø -høhø -høhø -høhø -høhø sikke en historie,den var rigtigt god,og godt i fandt øreproppen igen,så i kunne få genoprettet natteroen gggggggg [bigloony]

-LOL -LOL -LOL

Jeg havde målt tingesten og Quini’s hals og han kunne garanteret sluge en sådan. Manden siger, “prøv og giv ham den anden og se om han kan sluge den”,

Godt du fandt den til sidst [smilie=hate-tunz.gif]

Det undrer mig du slet ikke kiggede i ørerne på kattene… -xxrotflmao -xxrotflmao -xxrotflmao


Og så er det nemlig, at du i fremtiden husker at putte i æske og ned i skuffen
Her er det lige fra poseklemmer, kuglepenne, teskeer, leightere, elastikker, drengenes lego klodser der forsvinder, og alt ender under entre måtten eller i kattebakken.
Elastikker lander dog oftest i vandskålen

Her i huset forsvant mit omega ur en dag, jeg havde lagt det på kommoden imens jeg gik i bad.
Efter badet var det bare væk, og som du blev huset total finkæmmet, men uret var psit væk
Der gik timer med gennemsøgning, men væk var uret.
Klokken havde nu nærmest sig aftensmads tid, og jeg startede med at forberede…
( I mit køkken har jeg ikke låger, men forhæng) En gryde til Blomkålet en pande… hov… på panden lå mit ur
Men jeg ved godt hvem tyven er, for hun stjæler med alle fire poter… Det er Sweetie, hun har sine poter alle vegne
Vandskåle fyldes også kun med en bundsjat nu, hun synes nemlig det er smadder sjovt at tage fuldt karbad, jeps… hun stiller sig op i skålene, sjasker det meste af vand ud på gulvet, indtil der findes en passende mængde i skålen, så smider hun sig ned og ruller rundt Hun er simpelthen en kat fyldt med underlige og sjove indslag -thumbs

I henhold til anden tråd…så får man også dèt med i prisen…opfindsomhed, en opførsel der får ejer op på dupperne bogstavelig talt og en mase rengøring oveni fordi alt skal endevendes.
JA, Vibeke…det var Habibi der gravede alt ned…mit ur, Pouls ur, min eyeliner, hans briller prøvede hun at stjæle fra hans natbord, daggamle kyllinger blev begravet i kattegruset, legetøjsmus, bordtenisbolde og hvad der nu lå løst rundt om. Hendes datter er der lavet en artikel om hvor hendes ejer beskriver oplevelsen af, den dag HUN fandt SIN tandbørst I KATTEBAKKEN.
SE DET får man også med i prisen…tænker efterhånden, jeg nok bør tage en merpris fordi mine mislingekøbere har så interessant en dag -nananana 1 styk Qunigo/quini-klon kommer forøvrigt lige herop på skrivebordet og nærmest taber sig selv PÅ mig…efterhånden en oplevelse som han bliver større og større. [smilie=hate-tunz.gif]

Hallo Denise, det er da vist dit eget ansvar at lægge dimmeren væk er det ikke? :smiley: Jeg synes faktisk Quini er i sin gode ret til at nuppe den, når den ligger der og vifter til ham -høhø

Altså, når jeg ikke går og tager hans legetøj og ting, så skal han da heller ikke tage mine :stuck_out_tongue:

Jeg er sikker på du leger med hans mus i smug…og dèt har han set -høhø

Han er nu ellers en smuk kat. He he. Sådan en frækkert. Synes nu det er sjovt med liv i huset.

Ymer kravlede ind i et skab den anden dag, da jeg lavede mad og smadrede en glaskande. Hvis vores tøj ligger på gulvet, er han også begyndt at rykke de der str/vaskemærker af. Når jeg støver af rykker han tingene ud af hånden på mig…

Sikke nogle ulykker de katte kan lave.

  • Måske troede katten ørepropperne var en slags katte-tyggegummi. -shhhh

jeg fandt forlovelsesringen i kattenes lille røde RC telt… efter 5 timers søgen…

damn der var de to terrorister billigt til salg - det var helt sikkert…