Det ka' min kat ikke stå for

Hvis vi åbner en pose marengs kys er Mikki på pletten, det samme gælder flødeboller (negerkys eller hvad I nu kalder dem). Af samme grund er det sjældent vi har dem i huset.
Rejer er nu heller ikke at foragte, man kan altid høre når der er rejer i farvandet: Der lyder en vedvarende Mja mja mja mja fra Mikki, indtil hun får en portion. Ellers kolde kogte kartofler.

Mille nedlader sig sommetider til at spise lidt rejer, men det er nu sjovere at lege med dem. Men kogt rødspætte… er du gal, et festmåltid… hun kan spise en hel selv.

Mollie tigger ved bordet, hendes favorit er vist karbonade tror jeg. Hvis man skal hente noget efter man har taget mad på sin tallerken, kan man være så godt som sikker på at Mollie sidder på stolen og fisker “godbidder” når man kommer tilbage. Ost, rejer, smør, piskefløde er bestemt også lækkert.