Det MÅ være agurketid!

Når det er sagt, skal man jo ikke være blind for, at nogle katte bare ikke kan sammen eller af andre årsager har brug for ikke at leve sammen med andre katte - skulle jeg hilse og sige fra et par stykker af mine :S I den slags situationer opstår der stress. Det er der ingen tvivl om. Og som adfærdsbehandler er det måske den slags kattehold, hun støder på. Hun kommer jo ikke ud til de kattefamilier, hvor det fungerer at have flere katte sammen.

Ikke for at undskylde, at hun udtaler sig, som om det er et voldsomt problem, kun måske en forklaring på, hvorfor hun tror, det er tilfældet.

Den sidste del af hendes anke - at man vil kæle med katten, selv om den ikke vil - kan vi ikke genkende herhjemme. Her det mig, der bliver stresset, når kattene vil kæle, selv om JEG ikke vil - som fx kl. 4.30 om morgen :argh: :høhø:

Ja og måske har hun en gran-gran kusine der engang havde en kat der ikke kunne lide andre katte :?

Og her er den engelske artikel som historien i MX er bygget på Cats 'are stressed because we treat them like dogs'

Ja, det er jo for meget arbejde at skrive en helt selv…

Bare til info: artiklen er i MX’s trykte gratisavis i dag.

Yeay, så kan budskabet blive spredt endnu mere :thumbdown:

[QUOTE=galath;1201712][snip]
Gad vide, hvorfor man lige præcis ud af alle de muligheder, der eksisterer, vælger hende som kilde :øhmm: :rolleyes:[/QUOTE]

Hun er vel den eneste i verden, der giver den anden ret…

[QUOTE=Eva;1201777]

Mine stakkels katte må da være sikre på, at rage alle mulige dårligdomme til sig :dokdok:[/QUOTE]

Jamen, kan du ikke se, at Robin er ved at FLÅ Elias’ strube ud? :tihi:

Jeg gad godt vide, om hun har læst nogle af folks reaktioner og hvordan hun så har reageret på det… :slight_smile:

Ja så den også godt og døde kort, men nu er jeg i live igen heldigvis - ni liv I ved:tihi:

Desværre er der ikke meget krav om opdatering af viden ej heller beskyttelse af titel “rådgiver”. Det glæder mig at se reaktionerne fra folk rundt omkring - katteejere er heldigvis kritiske og selvtænkende!

Det er korrekt, at katte der ikke trives sammen har det skidt - naturligvis har de det. Det er logik. Og det er logik at hvis man har det skidt, så stresser man udvikler cortisol og kan dø af det til sidst om ikke i kolaps, så gradvis via nedbrudt immunforsvar. Men det er en KÆMPE fejl at sige noget som helst om tamkattens normaladfærd ud fra problemadfærd. Der findes ganske rigtigt det man kalder pariakatte - de trives KUN med sig selv - de er så sjældne, at man mener der findes omkring 1 % af dem på verdensplan. Resten af de tamkatte, der udvikler problemer med andre katte, har andre årsager oftest en tillært. Desuden kan alle mulige ting spille ind. Hvad kom først? Det nedbrudte immunforsvar, sygdom, smerter, stress eller problemer mellem kattene? Det kan sagtens være omvendt. En kat der har ondt vil kunne blive udstødt af de andre fx. Og en kat med smerter kan også udvise denne adfærd uden de andre gør den noget som helst - alene for at beskytte sig selv på forhånd. Så det her er total forkert at sige så sort/hvidt. Jeg har set mange katte med det problem - men ikke to med samme årsag. At udtale sig så generelt om en hel arts årsag til en given problemadfærd er derfor det rene vrøvl. Man skal ud og udrede hver enkel dyr, situation, hjem, baggrund og relation til ejer.

Fakta er, at når man domesticere et dyr, så ændre man ikke bare på dens udseende men også dens “indre makeup”. Dyret ændres simpelthen i en sådan grad, at der kan ske de mest utrolige ting. Nogle af de ting, som vi ved, der sker på ganske få generationer med solitære dyr, der normalt lever alene undtagen for at mødes og parre, er, at de får hvidt på kroppen (melanin), deres hjerne bliver mindre (ikke mindre intelligens, men der er mindre behov for at reagere på sanseindtryk pga beskyttet miljø såsom madskål og færre farer), de udvikler en øget tolerance over for andre dyr (herunder mennesker) samt artsfæller - bliver selskabelige om man vil, og de bliver mere juvenile (ungdyragtige) i deres adfærd resten af livet (hvilket igen gør, at de har nemmere ved at bo flere sammen). Disse ting er målbare - fx daler stressniveauet fordi domesticerede dyrs binyrer ikke producerer adrenalin som et vildt dyr i naturen.

Alt dette får man alene ved at udvælge avlsdyr på en enkel ting: mindst sky over for mennesker.

Det betyder for tamkatten, at de ikke længere er sammenlignelige med deres vilde forfædre, som er solitære (så vidt vi ved for man ved utrolig lidt om de mindst 38 vildkattearter der findes!). Mens to afrikanske vildkatte i samme lejlighed ville udvise en normaladfærd, der matcher deres make up, vil to domesticerede tamkatte udvise en normaladfærd, der matcher deres make up. Og normaladfærden for en tamkat er at være selskabelig - have en øget tolerance over for mennesker, andre dyr og artsfæller. Derfor er der intet galt i at have flere katte sammen. De er ikke solitære mere i samme grad - de er domesticerede og nogle steder har man endda taget konsekvensen og kalder nu tamkatten Felis Domesticus.

Heldigvis kan katteejere godt selv se om deres katte trives eller ej. Inden for hundeverden lægger man sig tit fladt på ryggen for “eksperter” - her har katteejernes dyr heldigvis givet dem en selvstændighed, som beskytter både dyr og ejer.:ok:

Jeg kender en anden veterinærsygeplejerske, der også har taget faguddannelsen i klinisk etologi - hun siger præcis det samme. Så måske er det noget de lærer på uddannelsen? Det vil jeg prøve at undersøge.