Devis gakkede gangart

Mange der møder Devi første gang kommenterer hendes lidt anderledes måde at gå på. Når man ser hende gå bagfra er bagbenene nærmest hjulbenede og meget stive i det og ser man hende fra siden lægger man også mærke til at hun buer lidt midt på ryggen.

Jeg aner ikke hvorfor hun går på den måde, men det har været sådan siden hun blev ramt af en delvis lammelse tilbage i 2004, noget der heldigvis gik over på 14 dage.

Jeg optog lidt video med hende tidligere i dag, men det er ikke helt nemt at se den gakkede gangart, men der er et par steder hvor jeg selv synes det er ret tydeligt.

Og så vil jeg da lige tilføje at hun ikke har nogen problemer med at bruge bagbenene og resten af kroppen overhovedet - hun er den mest hoppende og springende af mine katte og har 99,9% træfsikkerhed :inlove:

//youtu.be/bXGD6bxaX8s

Jeg har også haft en kat, der fik en lammelse. Det tog også nogenlunde 14 dage før hun var okay, men min dyrlæge sagde allerede fra dag 1, at hun sandsynligvis ville få varig mén. Hun går nogenlunde ligesom din kat og kan også springe m.v.
Jeg kørte ejer til min dyrlæge da hun var 1 år og han synes hun fungerede fint. Da hun hoppede ned fra bordet ude på klinikken, troede jeg hun ville falde forover, men sådan hoppede hun altid, fortalte ejer.

Det ser ud til, at hun har vænnet sig til et “alternativt bevægelsesmønster”, og det er jo bare helt fint, så længe hun ellers ikke har problemer med det. Der var et sted i starten (0:39), hvor hun satte sig ned, og der skulle hun lige have benene lidt fra hinanden først. Det så lidt pudsigt ud.
Når jeg kigger på hende, synes jeg også hendes bagben ser temmeligt spinkle ud - men sådan skal hun måske bare være bygget?

Tak for kigget - en dejlig pige er hun i hvert fald. :smiley:

Hun virker lidt spinkel ved bagpartiet … men godt at hun trives !!! Dejlig kat !!

Hun har ikke meget muskulatur i bagkroppen, men tilbud til genoptræning er jo heller ikke helt så udviklet som til mennesker:)

Marina

[QUOTE=FinnFrode;648342]Når jeg kigger på hende, synes jeg også hendes bagben ser temmeligt spinkle ud - men sådan skal hun måske bare være bygget?
[/QUOTE]

[QUOTE=Marina;648411]Hun har ikke meget muskulatur i bagkroppen, men tilbud til genoptræning er jo heller ikke helt så udviklet som til mennesker:)

[/QUOTE]

Må hellere lige tilføje at hendes bagparti ser mere spinkelt ud end det egentlig er, fordi hun slikker pelsen af på bagsiden af bagben og numse, det kan genkendes ved at hun er meget lys på bagpartiet. Så det giver lige lidt optisk bedrag. Men ellers har i ret i at hun har nogle meget ranglede og lange bagben som hun for øvrigt kan lave de mest imponerende ballerinabevægelser med når hun skal soigneres.

Men jeg er da glad for at høre at ingen mener jeg er decideret dyreplager ved at have hende gående sådan…den har jeg nemlig hørt et par gange (godt nok fra en kilde jeg plejer at ignorere, men det rammer jo alligevel plet).

Må se om jeg en dag kan være på pletten med kameraet når hun har fræs, for så skal jeg da ellers lige love for at alle lemmer bliver brugt, fra sprint til spring, til ståen på bagben til klemmen sammen på gulvet med vuggende bagende :wink: