Diarre - mulig parasit/virus

Jeg beklager på forhånd for mit lange, muligvis lidt rodede indlæg.

Jeg købte for en måned siden en 13 uger gammel hittekilling, som ved overtagelse var øretatoveret, vaccineret (mod kattesyge- og influenza) og kastreret - samt behandlet for orm. Da vi hentede ham, fik vi oplyst at han havde en luftvejsinfektion, som blev behandlet med Ronaxan - og vi skulle fortsætte behandlingen i 6 dage.

Lige fra første gang han benyttede bakken herhjemme havde han diarre.
Først mistænkte jeg, at det var flytningen der stressede ham. Men så mistænkte jeg, at det var en bivirkning til den Ronaxan-behandlingen. Men diarren gik ikke over efter endt behandling. Derfor blev han sat på Hills i/d-skånekost og Zoolac. Dog uden effekt.
Jeg fandt så ud af, at sælgeren havde haft isospora i hjemmet (coccidier) og at alle katte var blevet behandlet. Vi fik alligevel testet hans afføring for dette, samt giardia - men testen var negativ.

Jeg har så haft læst en masse omkring mulige årsager til diarre - og jeg falder tit over parasitten tritrichomonas foetus. Og jeg blev overbevist om, at det var det!!
Min nu 17 uger gamle killing og hans 3 søskende har nemlig alle samme symptomer :

Afføringer svinger fra vandtynd til grødet - men ellers er de velbefindende, og tager pænt på i vægt!

Grundet denne mistanke valgte sælgeren at få lavet endnu en afførings analyse på den ene af de fire søskende, som stadig bor hos hende.
Vi har nu fået svaret på hendes prøve - Coronavirus!?
Der står så ufattelig lidt omkring Coronavirus på nettet - og alt det der står, står i forbindelse med FIP, som jeg kan forstå er dødeligt for kattene. Kan nogle oplyse mig om Coronavirus - og kan det virkelig passe, at det giver symptomer som diarre?
Min killing har nu haft diarre i 4 uger! På trods af “behandling” med skånekost, Zoolac og HUSK-fibre.
Sælgers dyrlæge har ordineret tablet Amoxibactin i 10 dage for Coronavirussen.

Håber nogle herinde kan gøre mig klogere/kaste lidt lys over situationen.

Mange hilsner Christina.

Coronavirus er i sig selv en harmløs virus, der hører til i tarmen. Nogle killinger får diarré i 10 dages tid af den. Hvis killingerne er dehydrerede pga diarreen, skal de have væske under huden hos dyrlægen. Virus af enhver art skal killingernes eget immunforsvar selv bekæmpe - de skal naturligvis støttes, så de har en chance - virus kan ikke behandles med antibiotika eller lignende.
Coronavirus bliver først farlig, hvis den befinder sig andre steder i kroppen end tarmen.

Susanne Wehnert ved en masse om fip, jeg var til foredrag med hende igår, så måske vi skulle have hende på banen her :slight_smile:

Der er rigtig, rigtig mange katte med corona virus, og det betyder heldigvis ikke at man af den grund skal bekymre sig om FIP. Så FIP vil jeg slå ud af hovedet igen, så længe din killing trives, bortset fra det med afføringen.
Og som Camilla Korat er inde på, så er man der blot nød til at hjælpe katten med selv at bekæmpe det. Dvs. give maven fred, ikke mere antibiotika, stabiliserende foder etc. :slight_smile:

[QUOTE=christinaditte;1295646]…
Sælgers dyrlæge har ordineret tablet Amoxibactin i 10 dage for Coronavirussen.

…[/QUOTE]

Hvis det er rigtigt, så find en anden dyrlæge. Penicillin virker ikke på virus, men dræber de bakterier, der skulle stabilisere tarmen.

Er diarre det eneste problem? Hvor meget vejer killingen? Hvor meget tager den på? Er den glad og vil lege?

vh

Andreas

[QUOTE=Andreas;1295662]Hvis det er rigtigt, så find en anden dyrlæge. Penicillin virker ikke på virus, men dræber de bakterier, der skulle stabilisere tarmen.

Er diarre det eneste problem? Hvor meget vejer killingen? Hvor meget tager den på? Er den glad og vil lege?

vh

Andreas[/QUOTE]

En killing med diarré vil ofte være dehydreret. En dehydreret killing tager sjældent på. En dehydreret killing er ofte ikke så legende, som det kunne forventes.

Nogle dyrlæger tilbyder ormekur og antibiotika ved diarré som standardbehandling.
Hvis man som ejer/opdrætter er sikker i sin sag, at de fx ikke er orm, skal man insistere på en afføringsprøve, der testes for alt tænkeligt (parasitter og virus), inden behandling startes. I mellem tiden skal killingen støttes med subkutan væske og kvalmestillende og evt diapro til at stabilisere maven. Når der kommer svar på afføringsprofilen, kan man vurdere bedste fremgangsmåde derfra.

(Jeg har netop været igennem et lignende forløb med mine killinger. Da deres eget immunforsvar skulle til at tage over, fik de en efter en diarré og blev meget dehydrerede. De fik væske flere gange hos dyrlægen. De blev tilbudt ormekur og antibiotika, som jeg afslog, da jeg ikke mente, det kunne være orm, og jeg ville ikke fylde dem med antibiotika, uden at vide hvad vi havde med at gøre. Der blev lavet en fuld afføringsprøve, som kom tilbage med svaret coronavirus - ingen parasitter, ingen andre vira - kun coronavirus. I mellemtiden var killingerne en efter en ved at være kommet igennem krisen og var så,småt begyndt at tage på igen. De åd a/d i enorme mængder - det virkede! Jeg var lettet over, at jeg havde stolet på min mavefornemmelse og ikke givet efter for at give dem ormekur og i bedste fald virkningsløs antibiotika. De er nu fuldfede, vaccinerede og neutraliserede killinger på snart 4mdr. I morgen skal de vaccineres 2.gang og have rabiesvaccination, da de alle skal til hjem i udlandet i november.)

Det primære symptom på coronavirusinfektion er faktisk diarre, men som regel slet ikke i det omfang. Oftest er det kun lidt lind mave i få dage.

Antibiotika virker ikke på coronavirus. Overvej 12-24 timers faste for at give den stakkels tarmslimhinde ro - det er old school behandling mod diarre, men det har altså stadig en gavnlig virkning i mange tilfælde. Det kan være svært lige at ramme et foder, der gør som det skal når afføringen er så dårlig, men Hill´s I/D er altid et godt bud. Jeg ville nok overveje seriøst at anskaffe mig noget Pro Kolin Enterogenic (håndkøb på nettet, fåes i UK men ikke i Danmark endnu). Og evt. overveje en afføringsprøve for fuld skrue! Der er næsten ingen grænser for hvor mange interessante ting der kan forårsage så slem diarre, og målrettet behandling kan være svært.
VH
Susanne

[QUOTE=Andreas;1295662]Hvis det er rigtigt, så find en anden dyrlæge. Penicillin virker ikke på virus, men dræber de bakterier, der skulle stabilisere tarmen.

Er diarre det eneste problem? Hvor meget vejer killingen? Hvor meget tager den på? Er den glad og vil lege?

vh

Andreas[/QUOTE]

Diarre er eneste problem.
Han er hydreret, han spiser godt og tager på. Han er glad og legesyg. Han vejer 2050g cirka, og bliver 18 uger i morgen.

[QUOTE=Susanne W;1295683]Det primære symptom på coronavirusinfektion er faktisk diarre, men som regel slet ikke i det omfang. Oftest er det kun lidt lind mave i få dage.

Antibiotika virker ikke på coronavirus. Overvej 12-24 timers faste for at give den stakkels tarmslimhinde ro - det er old school behandling mod diarre, men det har altså stadig en gavnlig virkning i mange tilfælde. Det kan være svært lige at ramme et foder, der gør som det skal når afføringen er så dårlig, men Hill´s I/D er altid et godt bud. Jeg ville nok overveje seriøst at anskaffe mig noget Pro Kolin Enterogenic (håndkøb på nettet, fåes i UK men ikke i Danmark endnu). Og evt. overveje en afføringsprøve for fuld skrue! Der er næsten ingen grænser for hvor mange interessante ting der kan forårsage så slem diarre, og målrettet behandling kan være svært.
VH
Susanne[/QUOTE]

Alle de der almindelige ting, som faste, skånekost bestående af kogt kylling og udkogte ris, kogt afkølet vand, Zoolac 3 gange dagligt - det er forsøgt de sidste 3 uger. Først efter jeg er begyndt at give ham husk er afføringen blevet lind.
Alle fire søskende har nøjagtig samme symptomer, hvorfor vi til en start valgte kun at lade den ene teste. Den som sælger har, så udgiften var hendes. Det var en fuld afføringsprofil, hvor der er testet for ALT, inklusiv giardia og Tritrichomonas.
Den viste kun coronavirus og lav mængde af colibakterier.

Kogt torsk og udkogte grønne ærter - skal være torsk - et specielt protein

Husk er en mulighed

Iams Hairball control - den og ingen anden - god effekt pga det høje fiberindhold

Zoolac har vi aldrig haft glæde af