De fleste af jer som er venner med mig på Facebook eller følger med i samme katte grupper som mig ved allerede godt at Daisy fik killinger i fredags. Men jeg er blevet så dårlig til at skrive herinde selvom jeg tjekker kattegale flere gange om ugen. 
Nå, men jeg fik eget stamnavn for over et år siden i håb om at få killinger sidste år. Men hverken Daisy eller Alice var fan af de hankatte jeg havde fundet til dem, så jeg snippede Alice og fik egen hankat i stedet. Jeg har så gået og ventet tålmodigt (det er løgn, jeg var meget utålmodig) på at lille Sixten blev stor og liderlig. Projekt killinger virkede håbløst. Daisy var ikke fan af Sixten med mindre hun var i løbetid, og når hun var i løbetid så virkede han langt mere optaget af at lege og sove og æde.
Indtil midten af september hvor jeg en aften ville ae Daisy på maven og der var store fine dutter. 
What?!? Men?? Jeg har hverken set eller hørt en eneste parring. Min uduelige pølsedreng har lavet en sniger eller flere mens jeg var på job.
Det er lidt (igen en løgn, det er rigtig meget) upraktisk ikke at have set eller hørt en parring, for hvornår er dag 63?? Jeg havde et tidsrum på Ca 10 dage. Og i de 4 af dem var jeg i Tyskland på en ferie jeg har planlagt for 6 mdr siden. 
Daisy kom på mini ferie hos en anden opdrætter så jeg kunne holde ferie uden at tænke at hun måske fødte i min søde men uerfarne søsters opsyn.
Uheldigvis blev jeg sløj før vi skulle hjem og resten af min ferie blev tilbragt indelukket i soveværelset under dynen med øjnene fastklistret på Daisy og hendes mave.
Endelig fredag, dagen før jeg skulle tilbage på job, fødte hun. Der kom 4 killinger, men den ene var meget meget lille og jeg troede at den var død da den kom ud. Han vejede kun 50 g og uanset hvor meget støtte han fik så tabte han sig kun, jeg fandt ham død søndag morgen.
MEN de 3 andre killinger stortrives og tager så fint på og er så søde og livlige og mor Daisy er så glad for dem. Far Sixten har været inde og kigge til dem flere gange og snuser glad og gerne til sine babyer. Alice der er Daisys datter fra sidste kuld er ikke helt tryg ved de små, hun kan kigge ind i kassen men det er lidt farligt. Rufus, min store hårløse grillkylling tør slet ikke nærme sit soveværelset. For killinger er farlige og han skal ikke risikere liv og lemmer ved at være tæt på dem.
Jeg har ikke fundet på navne til dem endnu.
Nå, det blev vist lidt af en roman. Her er billederne:
Tillykke med dem! 
