Alexander har fundet ud af at de små ikke spiser store stærke farmisser, så han har droppet at hvæse af dem. Nu er han bare meganysgerrig og Joy er helt cool med det hele. Hun er ligeglad med at de to drenge står med deres store kryddere helt nede i kassen.
De har taget nogle få gram på henover natten, så der er mælk i baren
Joy er en hyggegøj og starten var jo temmelig stresset, så hendes kasse står i min seng helt oppe ved hovedet. Det er nu ellers hyggeligt at falde i søvn til mormis som spinder og de små som pludrer. Der bliver den nu ikke stående, mere end lige et par dage.
Den stressede start var fordi cremebollen havde bestemt sig til at blive født med halen først. Der gik lang tid, og trods meget kraftige veer og en meget ihærdig Joy, kom der ikke mere til syne. Jeg turde ikke tage ansvaret mere da der også var kommet grøn fostervand. Så afsted med Joy i fødekassen og der var ingen tvivl om at det gjorde naller. Puha hun skreg.
Jeg var så heldig at der var rygvind… hele vejen over til dyrlægen. Joy havde fået bagkroppen ud mens jeg kørte, så kun hovedet var inde endnu. Kom ind til dyrlægen med det samme, en ordentlig klat glidecreme i hånden og så vupti var cremebollen ude i dagens lys med navlesnor og moderkage og alt sammen. Stakkels Joy, det gjorde godt nok aws, men så snart han var ude og lige fik renset mundhulen for lidt slim så skreg han og hun vaskede ham med det samme Det var sådan rundt regnet de længste 45 min. i mit liv
Fik lavet ultralyd af Joy for lige at være sikker på at dem der var tilbage havde det godt og de lå fint og hyggede og havde fine hjerterytmer. Fik også taget et røngten så jeg vidste hvor mange der var. Med hendes vægtøgning og størrelse på mave var jeg ret sikker på at der blot var en 2-3 stykker. Heldigvis var der 3 og de lå med hovedet den rigtige vej.
Jeg sad lidt med Joy og cremebollen i et undersøgelsesrum som ikke lige blev brugt, men efter en times tid hvor der ikke skete mere og Joy var helt rolig, blev jeg enig med dyrlægen at jeg bare skulle tage hjem igen og så ringe hvis der blev mere.
Var hjemme en timestid og så kom de næste to helt normalt.
Den sorte og den blå blev født helt normalt kl. 13.02 og kl. 13.42
Havde jeg været mere erfaren fødselshjælper, så havde jeg sikkert klaret dette selv, men det er jeg så ikke. Nu er jeg så den erfaring rigere og ved hvor meget man egentlig kan tage fat. Meget mere end jeg troede var ok.
Endnu engang super taknemmelig for mine helt vildt omsorgsfulde dyrlæger ude på Nordre Dyrehospital. Det har fortjent hver en øre som dette kommer til at koste mig.
Og ja de nysgerrige skal ikke snydes for hvordan et røntgen af fostre ser ud. Ret tydeligt når man ved hvad man skal kigge efter