[quote=Mette Mejdahl;225229]Hej.
Jeg synes det er fornuftige retningslinjer, men så længe det er anbefalinger og ikke regler, kan man vel ikke bruge det til det store?[/quote]
Man skal ikke undervurdere anbefalingernes effekt…
Men lad os da tage dem en efter en - og så se, hvad der faktisk menes med “anbefaling”…
* Det påhviler enhver, der udvælger en hund til opdræt, at vurdere, om avlsdyret fysisk og mentalt er egnet til avl.
Dette betyder bla, at ingen dyr kan bruges i avl, før de opfylder de mindstekrav som en given race nu engang har til avlskåring af hundene…
Det kan i nogle racer være så lidt som fx en 2 præmie på en hundeudstilling - men i en del racer er der desuden krav om diverse test for sygdomme og/eller mentaltest og/eller prøveresultater…
Kravene fastsættes som oftest i samarbejde med racens specialklub og DKK udfra den seneste forskning/viden… og de kan både skærpes og slækkes.
* Det skal tilstræbes, at der i avlen kun anvendes hunde, der kan parre sig naturligt samt føde og opfostre hvalpe på naturlig vis.
Dette punkt har intet at gøre med kunstig insimnation!
Men - man skal tænke på at en del hunderacer er avlet på ekstremer (udseende eller temperament) og at disse kan have betydning for hundenes evne til at kunne parre sig og/eller føde selv…
(Hvordan dette så udmærkede punkt så harmonerer med det faktum at samtlige DKKregistrerede Mops-hvalpe i 2007 blev forløst ved kejsersnit? Tja - det er nok bare mig, der er en smule kritisk!)
[B]* En tæve bør ikke indgå i avlen, før den er fuldt udviklet.[/B]
Hvilket vil sige, at opdrættere i praksis ikke parrer en tæve før tidligst i hendes anden løbetid! Som regel vil hunden da være ca 18 - 24 måneder gammel…
* En tæve bør maksimalt have 4-5 kuld i sin levetid - og sidste kuld inden tæven fylder 8 år. Efter 2 kuld bør tæven have en pause, så mindst én løbetid ikke udnyttes til parring.
Det kan godt være at man kun bruger ordet “bør” i dette punkt… men der holdes øje med om opdrættere overholder det!
Faktisk skal punktet også ses i relation til DKKs bestemmelser ang matadoravl…
* Hunde med arvelige defekter bør ikke anvendes i avl. Parringer, der har givet hvalpe med alvorlige defekter, bør naturligvis ikke gentages.
Logik for perlehøns!!!
* Parring mellem hunde nærmere beslægtet end fætter-kusine bør undgås. Det betyder, at en indavlskoefficient større end 6,25 % bør undgåes.
Uheld sker naturligvis også for hundeopdrættere, sådan at fx en mor/søn, bror/søster parring eller lignende kan finde sted… men det skal dælenduleme ikke ske mange gange i en kennel, før DKKs kennelkontakt er på banen! I yderste konsekvens kan en opdrætter “udelukkes fra at modtage ydelser fra DKK i en nærmere defineret årrække”.
[B]* Avl, hvor enkelte hunde antalsmæssigt dominerer avlen inden for en race, bør undgås.[/B]
Der henvises til DKKs bestemmelser ang Matadoravl…
* Så længe hvalpen er i opdrætterens varetægt, skal denne sikre hvalpene en fysisk og mentalt god opvækst, herunder en god prægning.
Derfor tilbyder DKK også en aldeles udmærket opdrætteruddannelse - ligesom at man som opdrætter til enhver tid kan kontakte sin kennelkontakt for besøg og rådgivning… DKK har desuden tilknyttet et panel af adfærdsdimser, som det er gratis for medlemmer at ringe til…
[B]* Opdrætteren bør give hvalpekøberne fyldestgørende oplysninger om forældredyrene og om racens egenskaber og behov.[/B]
Punktet er lidt vagt formuleret, fordi det trods alt ikke er ALT, som en hvalpekøber egentlig har brug for at vide… Skal vovse bruges som familiehund er det altså revnende ligegyldigt om tipoldefar på fædrende side er PRA-bærer!!! Derfor bruges ordet “fyldestgørende”… For, hvis der er tale om et køb mellem opdrættere vil det jo være af væsentlig betydning… Oplysninger om hunden(s afstamning) er altså afhængig af, hvem køber er…
[B]* Både opdrætter og hanhundeejer bør følge afkommets udvikling til voksne hunde og derudfra løbende vurdere deres avlsdyr."[/B]
Kors… hvor ville jeg ønske at der var samme krav til katteopdrættere!!!
Der er jo ikke tale om invadering af sin hvalpekøbers privatliv… men blot, at man opfordrer til kontakt, billeder og den slags - samt at man følger evt solgte avlsdyr nøje mht hvordan de klarer sig ved sygdomstest, prøver og udstillinger…
Kunstig insimination er et interessant emne.
Jeps… Og efterhånden ved at være almindeligt brugt indenfor hundeavl af de antalsmæssigt små racer…
For kattene er det ikke særlig nemt og ikke noget jeg bryder mig specielt om - mener at hankatten skal i narkose og udsættes for “stød” for at man kan “tappe” sæd fra ham, og det er som Vivi skriver, heller ikke helt nemt at insiminere hunkatten.
--------------snip,klippe,hakke…
Havde det ikke været så bøvlet med kattene, kunne jeg godt se pointen i insimination. Det ville være nemmere at få nyt blod til fra udlandet og for de små racer ville det jo være en stor hjælp, men som det ser ud nu, er det imo ikke et option :).
Må indrømme, at jeg faktisk har nogle etiske kvabbabelser ang kunstig insimnation af katte… netop pgr de metoder man er nødt til at bruge.
Metoden er forsåvidt nødvendig for nogle vilde kattearter, men bestemt ikke nødvendig i et katteopdræt - heller ikke af de mere sjældne racer…
burde bevirke at avl på race blev forbudt - hvis det helt grundlæggende ikke er i orden så er det jo en ‘dead end’