S
I aften klokken 21.50 kommer der en dokumentar på DR2, der hedder :
I den bedste mening
Det er fra 1944, hvor man opdagede gevinsten ved det hvide snit.
S
Hvor er jeg glad for, at psykiatrien er nået videre - måske har det hjulpet nogen - men jeg frygter nu, at flertallet tog mere skade af indgrebet.
S
Har du lyst, så se det - så kan vi måske tage en debat om det siden.
eeeeeeeeeeej jeg glemte den:( Hvis du ser den genudsendt så råb endelig op:)
Jeg fik desværre ikke set programmet og det kunne ikke findes på nettet i nat,men mon ikke man kan det senere.
Jeg har oplevet patienter,som har fået det hvide snit og puha mange fik en sørgelig skæbne,men der var ikke så mange alternativer dengang.
Jeg har også oplevet en patient som ikke tålte medicin og man havde ingen behandlingsmulighed til hende,alt var prøvet.
Hun var fastspændt konstant,vi var altid mindst 3 personer til personlig
pleje,2 til at holde hende. Hun var skærmet med en låge til værelset,så ingen andre patienter,skulle forvilde sig derind,men hun kunne se hvad der skete på gangen udenfor.
Man er nået langt med psykofarmaka og andre behandlingsformer.Men om 60 år,er det jo nok også forældet.
En behandling som elektrochok er jo også gevaldigt udskældt,men det virker supergodt ved mange patienter,som ellers skulle have lidt i lang tid.
Nu arbejder jeg på en afdeling,hvor vi bruger kognitiv terapi og når det virker,kan man næsten ikke få armene ned. Men det kræver så meget af patienterne selv og mange orker ikke kampen.
Tine
S:S
Jeg så det - og for at sige det kort og godt :
De patienter, der fik det hvide snit - fik det mest for at skabe ro på afdelingerne !!
S:
De blev så dejligt føjelige efter snittet, at der så var enkelte bivirkninger såsom at de ikke længere kunne holde på urin og afføring og ikke altid genkendte deres familemedlemmer - fik ikke lægerne til at overveje at stoppe indgrebene/overgrebene…
S
Det blev også nævnt, at man nu i 2011 vil tage det hvide snit op igen - nu bliver det blot lavet på en mere sikker måde !
S
Næste søndag handler det om alle de kvinder, der blev tvangssteriliserede…
S
Jeg så godt programmet, og selvom det er blevet en meget udskældt metode, så var der jo netop ikke mange andre muligheder dengang. Der var intet medicin at give dem, andet end morfin og sovemedicin. Der er tale om at indføre en modificeret form for det hvide snit. Noget med meget tynde elektroder, der føres ind i bestemte dele af hjernen, som så kan stimulere centre i hjernen. Jeg mener den metode allerede har været anvendt, ved parkinsons og epilepsi. Men om det er en god eller dårlig idé, kan jeg ikke gennemskue.
Næste uge kommer det til at handle om tvangssterilisationer i 20’erne og 30’erne, af mennesker man ikke kunne passe ind, hverken i fængslerne eller på institutionerne. De blev sendt ud på en “øde ø”, nemlig Livø, på ubestemt tid. En udsendelse jeg helt sikkert også skal se.
[QUOTE=solveig;545847]Jeg så godt programmet, og selvom det er blevet en meget udskældt metode, så var der jo netop ikke mange andre muligheder dengang. Der var intet medicin at give dem, andet end morfin og sovemedicin. Der er tale om at indføre en modificeret form for det hvide snit. Noget med meget tynde elektroder, der føres ind i bestemte dele af hjernen, som så kan stimulere centre i hjernen. Jeg mener den metode allerede har været anvendt, ved parkinsons og epilepsi. Men om det er en god eller dårlig idé, kan jeg ikke gennemskue.
Næste uge kommer det til at handle om tvangssterilisationer i 20’erne og 30’erne, af mennesker man ikke kunne passe ind, hverken i fængslerne eller på institutionerne. De blev sendt ud på en “øde ø”, nemlig Livø, på ubestemt tid. En udsendelse jeg helt sikkert også skal se.[/QUOTE]
Vi er helt enige, de gjorde det i mangel af bedre - psykofarmaka var jo ikke opfundet den gang.
Jeg skal HELT sikkert også se næste udsendelse.
Mon der også kommer en udsendelse om tvangskastration af voldtægtsforbrydere og pædofile? :?
Jeg tror det ikke, for dengang var det jo mændene, der bestemte den slags indgreb 
[QUOTE=Mega;545853]Mon der også kommer en udsendelse om tvangskastration af voldtægtsforbrydere og pædofile? :?
Jeg tror det ikke, for dengang var det jo mændene, der bestemte den slags indgreb [/QUOTE]
S
Ja, det ser vi nok ikke noget til - men mon ikke den slags personer også blev spærret inde på en åndssvageanstalt eller en psyk afdeling ??
OG fik det hvide snit i håbet om bedring ??
Jeg har også passet en enkelt, der havde fået det hvide snit.
Jeg tror faktisk at de troede de hjalp folk… man vidste jo ikke så meget om hjernen og dens funktion, som man gør idag. Ligesom man ikke havde de mediciner man har idag (at nogen af dem så også er noget skidt, er en anden sag…)
Jeg kan i øvrigt anbefale filmen “Frances” - en sand historie om en “utilpasset” skuespiller, der faktisk endte med at få det hvide snit. Faktisk tiilod hun sig bare at have sine egne meninger i en tid, hvor det ikke var velset. Meget tragisk historie, meget fantastisk spillet…
[QUOTE=Tante Tut;545841]Jeg så det - og for at sige det kort og godt :
De patienter, der fik det hvide snit - fik det mest for at skabe ro på afdelingerne !!
[/QUOTE]
Svært emne, og der er så mange facetter. Men selvfølgelig har ro på afdelingerne været en faktor. Muligvis ikke noget populært indslag, men der ER også stadig personalet at tage hensyn til… Min gemal er portør, har flere gange været udsat for overfald på arbejdet - og det er bare ikke fedt! Det er altid på psyk det sker, og selv om man sikkert kan finde mange argumenter imod “ro på afdelingen”, så er personale på afdelingen også stadigvæk en forudsætning for overhovedet at have en afdeling… Blot strøtanker, ikke et bud på de vises sten!
VH
Susanne
:)
Ja. det er et svært og tungt emne - og når alt kommer til alt, var det måske alligevel at foretrække fremfor at patienterne skulle være fixeret til en seng i mange-mange år ??
S
[QUOTE=Ann R;545915]Jeg har også passet en enkelt, der havde fået det hvide snit.
Jeg tror faktisk at de troede de hjalp folk… man vidste jo ikke så meget om hjernen og dens funktion, som man gør idag. Ligesom man ikke havde de mediciner man har idag (at nogen af dem så også er noget skidt, er en anden sag…)
Jeg kan i øvrigt anbefale filmen “Frances” - en sand historie om en “utilpasset” skuespiller, der faktisk endte med at få det hvide snit. Faktisk tiilod hun sig bare at have sine egne meninger i en tid, hvor det ikke var velset. Meget tragisk historie, meget fantastisk spillet…
http://www.imdb.com/title/tt0083967/[/QUOTE]
Har set Frances mere end én gang - det er en bevægende historie…
[QUOTE=Susanne W;546010]Svært emne, og der er så mange facetter. Men selvfølgelig har ro på afdelingerne været en faktor. Muligvis ikke noget populært indslag, men der ER også stadig personalet at tage hensyn til… Min gemal er portør, har flere gange været udsat for overfald på arbejdet - og det er bare ikke fedt! Det er altid på psyk det sker, og selv om man sikkert kan finde mange argumenter imod “ro på afdelingen”, så er personale på afdelingen også stadigvæk en forudsætning for overhovedet at have en afdeling… Blot strøtanker, ikke et bud på de vises sten!
VH
Susanne[/QUOTE]
Jo, det kan være barsk, og ja, man kan komme til skade. Og helt klart, sker det for meget, vil det være svært at skaffe personale… Men forståelsen for dette er ikke altid så stor - husker stadig de pårørende, der mente at når vi arbejdede på en gerontopsykiatrisk afdeling, måtte vi finde os i at få tæsk. Og ja, man er tolerant til en vis grænse - og ofte også langt ud over ens grænse, fordi det er syge mennesker. Men der ER en grænse…
Har talt med et mor, hvis voksne søn i den grad overfaldt noget personale. Hun var helt blottet for medfølelse for personalet, det var udelukkende synd for sønnen - men der skal såmænd kun ét tilfælde til for at vi risikerer at folks karriere er ødelagt på livstid, og der bør vel ikke være arbejde, hvor overfald er en del af kontrakten… Ja, det ER svært…
VH
Susanne
[QUOTE=Susanne W;546035]Har talt med et mor, hvis voksne søn i den grad overfaldt noget personale. Hun var helt blottet for medfølelse for personalet, det var udelukkende synd for sønnen - men der skal såmænd kun ét tilfælde til for at vi risikerer at folks karriere er ødelagt på livstid, og der bør vel ikke være arbejde, hvor overfald er en del af kontrakten… Ja, det ER svært…
VH
Susanne[/QUOTE]
Så vil jeg nok mene, at den mor mangler en form for realitetssans ?
Hun kunne jo så tage sønnen hjem, hvis det var så synd for ham at opholde sig på en psykiatrisk afdeling ??
:surrender1::surrender1:
Kender en, hvis (nu døde) far var læge. Han sagde altid: “Gad vide, hvad af det vi gør nu, vi ryster på hovedet af om 20 år.”
Så længe man kan vælge mellem pest og kolera, hvad er så ‘det rigtige’?
Jeg synes i hvert fald det er meget, meget svært…
Har set Frances mere end én gang - det er en bevægende historie…[/QUOTE]Ja Frances er en god film med stof til eftertanke. Jeg holder også selv af Milos Formans film, Gøgereden med Jack Nicholsson i hovedrollen (som også ender med det hvide snit).
Jeg har også set Frances, men kun én gang, og jeg kommer heller ikke til at se den igen. Jeg synes ikke, den er bevægende - jeg synes, den er uhyggeligere end mange thrillers, og det er sådan en film, der kan give mig de ondeste mareridt. At være oppe mod en modstander, hvor man er så fuldstændig magtesløs. :fængsel:
Så vil jeg nok mene, at den mor mangler en form for realitetssans ?
Hun kunne jo så tage sønnen hjem, hvis det var så synd for ham at opholde sig på en psykiatrisk afdeling ??
:surrender1::surrender1:[/QUOTE]
Samtalen blev meget kort Jeg bakkede omgående ud, da hun bragte det op. Jeg har ingen børn og kan på ingen måde sætte mig ind i hvordan det virkelig føles at have børn. Jeg kan kun sætte mig ind i personale-delen af det. Men jo, jeg synes da der manglede et reality check. I mange andre samfund hænger man selv på at skulle passe sit afkom uanset hvilke handicaps de måtte have, og det bliver somme tider til nogle ynkelige tilværelser. Jeg tror da, at der værre steder at opholde sig end i det danske system… men jeg orkede ikke snakke med hende om det, for det var så énsidigt at der ikke var nogen rigtig grund til at risikere at komme i ophedet diskussion om det. Glædede mig bare over, at jeg ikke arbejdede der
VH
Susanne (der er fuld af respekt for dem der KAN arbejde i området, for jeg kunne ikke selv!)
:)
Ja, det ER et svært og tungt emne.
Har selv en bror, der bor på et psykiatrisk plejehjem - så jeg har set lidt af hvert.
Dog bliver beboere, der er meget urolige i perioder indlagt på hospitalet og velsagtens medicineret til at få det bedre
Og ja ! Gøgereden er en af favoritterne her hos mig - jeg har set den ca. 20 gange - og hvis den kommer igen, så er jeg nødt til at se den én gang mere.