Dybt ulykkelig/frustreret perser ejer

Min perser dreng Phillip, som jeg nu har haft nogle måneder får det værre og værre. Han har en eller anden form for allergi i form af små sår over hele kroppen. Jeg prøvede så at skifte foder til Acana, som han nu har været på en månedstid, men hans allergi er bare blevet værre. Idag besluttede jeg så at klippe ham helt kort, dels for bedre at kunne se om bedømme omfanget af hans sår, og dels for at han ikke skal sluge så meget hår når han vasker sig konstant…uf hvor har jeg det skidt med det, for det første ligner han nu noget der er løgn…og vi er forøvrigt ikke på talefod.

Men som om det ikke var nok fik han for noget tid siden katteinfluenza, og det er ikke sjovt når man er en fladsnude der i forvejen har snævre luftveje. Han var til dyrlægen og fik piller i 10 dage, og han havde det super i de dage. Men med det samme han stoppede på pillerne var han syg igen…På den igen - men med samme resultat. Nu har han lige fået piller til 7 dage igen, men han brækker dem op nu som gulligt slim.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, lige nu er hans katte influenza ikke så slem, men tænker at det måske er begyndt pga af at hans hudproblemer er blevet værre…

Skal jeg blive ved med dette foder lidt endnu, eller skal jeg prøve med et decideret allergi foder. Jeg har faktisk mistanke om at det er kød/proteiner han ikke kan tåle…selv om det er ulogisk når man er rovdyr…

Nu efter han er blevet klippet kan jeg se at han har en sær kropsform, meget tydelig rygsøjle og ser meget tynd ud, men har en del deller under maven.

Ja undskyld den lange tekst…nu vil jeg hen og gøre mig gode venner med min kat igen.

Lige et par billeder af det yderst grimme men charmerende dyr:)


Nårh, stakkels Philip - men jeg tror, at det var rigtigt at klippe ham ned her før sommervarmen (har selv lige fået min perser barberet på mave og hofter).

Mht allergi osv., så har jeg ingen erfaringer at give videre, men jeg ved, at der er flere herinde, der har masser af erfaringer med persere specifikt, og med allergi generelt.
Har du evt. prøvet at søge råd og hjælp hos perser-opdrættere i dit lokalområde?

Krydser fingre for, at han snart får det bedre :kryds:

Nej har ikke haft kontakt med lokale perser opdrættere…skulle jeg nok prøve. Jeg har snakket med Phillips opdrætter, men han har desværre ikke erfaring med allergi.

Årh, lille pus. Han ligner en sur lille bull dog, men hvor er han dog dejlig :inlove:

Jeg har heller ikke erfaring med allergi, jeg håber du finder ud af hvad der er i vejen så han kan få det bedre. Jeg går ud fra han har fået taget blodprøver?

Jeg synes nu ikke han har en mærkelig kropsform :? Sådan ser mine persere også ud når de har været i bad - der er ikke meget kat inde under alt den pels :stuck_out_tongue:

nåh det lille pus :slight_smile: Jeg ville nok give ham allergifoder (og intet andet) i 8 uger, for at finde ud af om det gør en forskel. Bruger selv RC Allergenic, men Hills har også en variant. Har han fået taget en blodprøve for at teste om det er allergi eller noget?

Nej du har nok ret i det med kropsformen…:høhø:

Men nej han har ikke fået taget blodprøver - det har dyrlægen ikke nævnt…må lige have fat i dem.

Hvis de tager blodprøver, kan de i hvert fald se om der skulle være noget på hans organer. Det er måske rart nok at få tjekket, hvis du synes han virker tynd og har en “skarp” rygsøjle.

Jeg har så læst mig til herinde at det ofte er fodder med kylling i som er skyld i allergi. Hvad er der i det fodder du bruger?

PS Han ser da SÅ sød ud lige nu :wehuu:

“Recepten” for en allergikat er 8 uger på allergifoder - meget gerne kombineret med binyrebarkhormon til at tage kløen.
Hvis det virker, kan man uden at bruge penge på divs test, konkludere at katten lider af foderallergi - og forsøge at finde noget foder den kan tåle.

Det meste kattefoder i dag er baseret på kylling, så det er oftest det de udvikler allergi overfor.

Synes du skal få fat i dyrlægen og får katten i behandling hurtigst muligt, for det er da ikke rart med en krop, der klør.

Har lige tjekket foderet, og det består ganske rigtigt mest af kylling. Nogen der ved hvad RC perser foder er baseret på, for det fik han også kløe af? Men vil ringe og snakke med dyrlægen i morgen.

Og…udover at skifte til et andet foder, så ville det måske være en ide at behandle for lopper?
Selv indekatte kan nemlig få den slags…

Din beskrivelse af hans udseende efter nedklipningen lyder som en helt almindelig slank (kastrat) kat… flad over hofterne, tydelig rygrad, men ikke tydelige ribben, og så (måske) lidt dellepy under mavsen for at vise, at man altså er ægte kastrat :slight_smile:

Nåhh, den lille skat! Jeg kan godt forstå du er frustreret!
Hvis han går og stresser over kløe, så er jeg ikke sikker på at det ihvertfald gør noget godt for katteinfluenzaen.

God bedring med ham!

Der findes to andre Acana varianter: Pacifica, som er uden kylling (og uden æg) og Grasslands, som er uden kylling, men med æg.

Og god bedring med det lille pus - godt sommeren er på vej!

Jeg har hørt at James Wellbeloved med lam er godt for allergikatte.

Jeg er ret sikker på at alle Royal canins fodervarianter er baseret på kylling.

Der kan tages en hudbiopsi af de små sår - det lyder som han overproducerer eosinofilgranucytter - immunforsvaret der bekæmper sig selv, hvis man kan sige det på den måde.

Det er ofte foderrelateret - og i mange tilfælde er kylling no, no - nogen tåler fisk, eller også gør de ikke - de fleste trives fint på lam - f.eks. James Wellbeloved.

Her er lidt om de mange grene af eosinofilgranulom
http://www.katter.nu/vet/granulom.htm

RC laver stort set kun foder baseret på kylling.

Men det er vigtigt katten får “renset kroppen”. Derfor er det, som oftest, ikke bare at skifte over til andet foder.

Jeg ville vælge et decideret allergifoder eller et foder baseret på lam og ris og ikke andet. Hvis det er foderallergi, handler det om at minimere antallet af foderemner. Så skulle katten gerne holde op med at have knopper, og derefter kan man starte med at afprøve andre foderemner. specielt lam og ris (modsat kylling og korn) er generelt ikke så brugt i foder, derfor har få katte udviklet allergi over for det. Er det ikke Hills, der også har det allergifoder, hvor proteinerne er smadrede, så katten ikke reagerer på dem?

Acana ville jeg ikke fortsætte med. Hvis det ligner Orijen, som kommer fra samme producent, udmærker det sig ved, at indholdslisten er lang som et ondt år, og det vil sige, at du har masser af mulige kilder til allergi i bare et foder. Det er et udmærket foder - bare ikke til at udrede allergi.

Jeg lurer altså også lidt på det der influenza - hvilken slags er det? Og så har jeg da aldrig hørt, at piller skulle kunne hjælpe på influenza, lige bortset fra at jeg netop nu læste i en anden tråd, at clamydia kan slås ned med antibiotika, men at det skulle være i tre uger… så hvad er det egentlig, han bliver behandlet for og med?

mvh. tina

Ej, har INGEN ide om hvad det er - men jeg blev simpelthen nødt til at skrive fordi han bare er SÅ fantastisk kær på de billeder:wehuu:

[quote=taina;381101]Jeg ville vælge et decideret allergifoder eller et foder baseret på lam og ris og ikke andet. Hvis det er foderallergi, handler det om at minimere antallet af foderemner. Så skulle katten gerne holde op med at have knopper, og derefter kan man starte med at afprøve andre foderemner. specielt lam og ris (modsat kylling og korn) er generelt ikke så brugt i foder, derfor har få katte udviklet allergi over for det. Er det ikke Hills, der også har det allergifoder, hvor proteinerne er smadrede, så katten ikke reagerer på dem?

Acana ville jeg ikke fortsætte med. Hvis det ligner Orijen, som kommer fra samme producent, udmærker det sig ved, at indholdslisten er lang som et ondt år, og det vil sige, at du har masser af mulige kilder til allergi i bare et foder. Det er et udmærket foder - bare ikke til at udrede allergi.

Jeg lurer altså også lidt på det der influenza - hvilken slags er det? Og så har jeg da aldrig hørt, at piller skulle kunne hjælpe på influenza, lige bortset fra at jeg netop nu læste i en anden tråd, at clamydia kan slås ned med antibiotika, men at det skulle være i tre uger… så hvad er det egentlig, han bliver behandlet for og med?

mvh. tina[/quote]

Allergifoderet fra Hill’s hedder z/d

Øvre luftvejsinfektioner behandles normalt med Ronaxan

jeg ville vælge at kontakte dyrlægen og spørge om i kan prøve en prednisolon eller medrolkur og sideløbende prøve evt. Rc’s hypoallerginic. Hvis allergiwn får lov til at udvikle sig kan den være svær at få bugt med igen.
Herhjemme hjalp det at skifte ud i foderet men det kan ske at min allergi dreng får lusket sig til en foderprøve og så er den gal igen. Så kommer han på en kur og så kører det igen som det skal.
Du skal være opmærksom på at hvis i starter en pillekur op skal mis trappes langsomt ud igen - ellers kan du redikere at det eksploderer igen så snart i stopper. Jeg ved ikke om dyrlægen vil give binyrebarkhomon til en kat med katteinfluenza, fordi det undertrykker imunforsvaret, men jeg synes det er npget i må beslutte i fællesskab.