Hejsa
Min kat har tilhørt samme klinik i 5 år og har haft samme dyrlæge hele tiden indtil fornylig da dyrlægen holdt op med at praktisere. Min kat har haft symptomer på en sygdom i længere tid og blev ikke diagnosticeret trods løbende korrespondance og besøg hos dyrlægen. Først nu da jeg måtte bringe min kat ind til en anden dyrlæge på samme klinik afslørede en fysisk undersøgelse og blodprøve sygdommen.
Jeg er så vred og samtidig så ked af det fordi at min kats sygdom ikke blev opdaget tidligere hos dyrlægen som kendte min kat i 5 år! Er det rimeligt at jeg forlanger en forklaring af min kats dyrlæge via klinikken selvom dyrlægen ikke praktiserer mere? Har nogen prøvet det før?
Jeg håber at høre fra nogen herinde…
På forhånd tak for Jeres svar. 
Velkommen til!
Først, så håber jeg, at du trods alt nåede at få den rette diagnose i tide - og jeg vil da helt sikkert mene, at det er rimeligt, at du konfronterer klinikken med problematikken.
Nu fremgår det ikke, hvad der er årsagen til at pågældende dyrlæge ikke længere er tilknyttet, men uanset har de bestemt en interesse i ikke at begå samme fejl en anden gang.
Om du så i sidste ende får noget ud af det, kan jeg måske godt ha’ mine tvivl omkring - men deres håndtering kan jo så indgå i en beslutning om, hvorvidt det fremover er den klinik, du skal betro din kat (og dine penge… 
), eller om der er bedre alternativer…?
Jeg ville starte med en saglig diskussion med klinikken om hvorfor de prøver, der nu er udført, ikke tidligere er blevet udført, og fortælle din oplevelse. Ikke ophidset, men så sagligt som muligt, og se hvad de siger. Kommunikation er en god ting, fremfor at gå med det i tankerne konstant.
Hejsa
I skal have mange tak for Jeres svar begge to.
Jeg har haft en kort diskussion med to af dyrlægerne på klinikken og de siger begge noget forskelligt! Den ene siger at min kat lå i gråzonen og at hendes oprindelige dyrlæge (der ikke praktiserer længere) burde have taget en opfølgende blodprøve på hende. Den anden siger at katte kan ligge i gråzonen uden at der bliver foretaget yderligere…
Min kat gik rundt med fire symptomer på den sygdom hun nu er blevet diagnosticeret med og nu skal hun have medicin resten af livet!
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre men det virker bare helt forkert. 
Kan jeg forlange at klinikken tager kontakt til min kats oprindelige dyrlæge og får vedkommende til at tage kontakt til mig med en forklaring på hvad der er sket. Hvad gør jeg? Hvordan forlanger jeg det?
Åhhhhhhhhhhhh.
Hvad er det for en sygdom, der er tale om?
Jeg forstår din frustration, men jeg synes, du først og fremmest skal gøre op med dig selv, hvad det er, du gerne vil. Hvad vil du få ud af at snakke med den tidligere dyrlæge? Situationen er jo, som den er. Det kan hans eventuelle forklaring ikke ændre på. Står udbyttet mål med den energi, du er nødt til at bruge på det?
Det er under alle omstændigheder ikke sandsynligt, at du kan forlange af klinikken, at den kontakter din tidligere dyrlæge og forlanger noget af ham. Så skal du nok indgive en formel klage mod klinikken. Om det giver nogen mening i den aktuelle sag, kan jeg naturligvis ikke forholde mig til.
Du har allerede fået nøgleordet, “gråzone”. Ud fra det kan en dyrlæge forsvare både at undersøge mere og at lade være. Når nøgleordet er “gråzone”, skal du ikke forvente at få et svar i sort og hvidt.
Jeg ville i din situation holde op med at fokusere på fortiden. Det centrale spørgsmål er, om du har tillid til din nuværende dyrlæge, eller om du skal finde en anden.
Galath
Tak for dit svar.
Det er Hyperthyroidisme. Jeg ved at det ikke kan forebygges, men hvis det var opdaget tidligere ville min kat have fået den behandling hun havde brug for, i stedet for at hun åbenbart gik rundt og havde det ubehageligt. Og med Hyperthyroidisme vil symptomerne med tiden forværres hvis katten er ubehandlet…
Jeg er nysgerrig – hvordan ville du reagere?
Andreas
Tak for dit svar.
Jamen, hvis en kat er i gråzonen og der efter et stykke tid dukker flere symptomer op på en specifik sygdom, burde dyrlægen så ikke følge op med en blodprøve ved den mindste mistanke om at det måske kunne have noget at gøre med årsagen til at katten overhovedet var i gråzonen til at begynde med? Altså, hvordan ville du reagere? Ville du ingenting have at sige?
Her beskriver du en helt anden situation: Flere symptomer og ingen diagnose. ((Din situation er nærmest den modsatte: Der er en diagnose, men du er utilfreds med, at der gik for lang tid.))
I den situation ville jeg være meget vedholdende og plagsom. Jeg kunne finde på at bede dyrlægen give en oversigt over mulige diagnoser og over undersøgelser, som kunne afklare nogle af disse mulige diagnoser.
Det er dog ikke nødvendigt i praksis. Vores dyrlæger er ret hurtige på aftrækkeren med undersøgelser.
Tak for dit svar.
Hmm, jeg må ærlig talt sige, at jeg ikke forstår det du skriver… måske er det bare mig. 
Jeg siger, at du taler om to forskellige situationer - eller to forskellige tidspunkter i samme forløb.
I starten af tråden taler du om, at din kat har fået en diagnose; men at du er vred over, at det tog så lang tid.
I dit indlæg for en time siden taler du om, at der dukker flere symptomer op, og at der måske skal laves flere undersøgelser.
Det er to forskellige situationer.
I dit indlæg for en time siden taler du om, at der dukker flere symptomer op, og at der måske skal laves flere undersøgelser.
Blockquote
Nej. Jeg siger at min kat efter en meget lang periode med flere symptomer på Hyperthyroidisme først nu er blevet diagnosticeret med Hyperthyroidisme af den nye dyrlæge på samme klinik. Min kats oprindelig dyrlæge kendte til fire symptomer min kat gik rundt med og vidste min kat var i gråzonen længe før symptomerne blev værre og netop derfor er jeg vred, ked af det og frustreret.
Tjaaa… som du selv skriver, netop 2 tidspunkter i samme forløb, hvilket jeg egentlig synes fremgår relativt klart - alternativt kan man jo tale om 2 serielle forløb, nemlig et med den oprindelige og et med den seneste dyrlæge…
Og så må jeg indrømme, at jeg heller ikke er helt skarp på, hvor det er du vil hen?
Sygdomme udvikler sig over tid. I starten kan symptomer være få, diffuse eller ukarakteristiske. Over tid, når sygdommen udvikler sig, så vil symptomer og kliniske fund også blive tydeligere og det bliver væsentligt nemmere at få mistanke om og stille den korrekte diagnose.
Det kan være rigtigt nemt at være nr 2 dyrlæge, som kommer ind i forløbet på et senere tidspunkt, hvor der er flere symptomer og flere kliniske fund, i forhold til at få mistanke om og stille den rigtige diagnose end den dyrlæge der har vurderet katten tidligt i forløbet.
Og min erfaring er også, at når man HAR fået diagnosen, så kigger man ofte tilbage og kan pludseligt se tegnene på sygdommen i bakspejlet, men symptomerne var måske ikke tydelige nok da man primært stod i det, til at man reelt fangede dem.
Det er jo spekulation, for man kan nok ikke sige, hvordan man reagerer, før man står i situationen. Hvis jeg var helt sikker på, jeg kunne påvise og dokumentere forsømmelighed hos dyrlægen, ville jeg måske overveje at klage over ham. Hvis jeg orkede det. Hvis jeg ikke kunne påvise og dokumentere forsømmelighed, men bare havde en mistanke om, at der ikke var gjort nok, eller der var gjort noget forkert, ville jeg nok skifte dyrlæge, for så var tilliden der jo ikke længere.
Tillid til dyrlægen er vigtig, og det er min fornemmelse, at det er kernen i dit problem - at du har mistet tilliden til den tidligere dyrlæge. Nu har du fået en ny, der har taget sig godt af din kat, og som du forhåbentlig har tillid til. Jeg tror - og vi taler stadig hypotetisk her, jeg ved det ikke - at jeg ville glæde mig over, at katten nu var i gode hænder hos en god dyrlæge og så lade det andet fare.
Det er mit bedste bud på, hvordan jeg ville reagere.
Og det tænker jeg sådan set også er helt naturligt at være.
Men hvad er det helt konkret du ønsker at opnå ved at få fat i den daværende dyrlæge?
En undskyldning? Eller? Og hvad vil du bruge det til?
Er det energien værd?
Eller er det bedre at bruge energien et andet sted og finde en dyrlæge du stoler på fremadrettet?
Galath, Churchtown, PiaB
Tak for jeres velovervejede og fornuftige svar… Jeg sætter pris på det.
Tja, jeg vil bare virkelig gerne sige noget til klinikken – give udtryk for min utilfredshed – men jeg ved bare ikke hvordan jeg skal gøre det uden at få en masse udenomssnak retur.
Jeg tænker godt, at du kan rette en velformuleret “klage” til klinikken. Men netop gør op med dig selv, hvad er det du vil have retur fra dem, for at føle dig mindre ked og frustreret. Altså inden du sender noget. Hvis ikke du reelt tror du får det, så tilfører du kun dig selv mere frustration. Så opnår du igen en gang, at du søger noget, du ikke får …
Så det er med at gøre op med dig selv, hvad er det reelt klinikken skal kunne levere til dig, for at det er “godt nok” og din frustration kan mindskes.
Og hvis det ikke er realistisk, er det så frustrationen værd at eftersøge det?
Den afgående dyrlæge kan jo intet andet end aller højest en mundtlig undskyldning - og hånden på hjertet, gør det dig mindre ked og frustreret?
Vil det være “nok”.
Det ville ikke gøre en hujende fis for mig, for h*n er jo ikke arbejdende mere, så som sådan ville det ikke gøre en forskel for mig, for det ændrer ikke en praksis hos dyrlægen.
Men det KAN godt være givende at få noget “afleveret”. Så man får det afsluttet for sig selv.
Men så synes jeg, at du skal overveje den skriftlige vej, og gøre dem opmærksom på fra start, hvad det et du forventer fra deres side som svar.
Så du undgår en udenomssnak, der kun giver mer frustration
En velformuleret skriftlig “klage” over forløbet, behandlingen, usikkerheden, manglende udredning eller hvad det nu er helt præcist du søger at få forklaret ikke har været tilfredsstillende.
Det er svært at lægge følelserne til side, men klager med “skæld ud” er sjældent noget, der giver konstruktivt svar. Så det er med at forsøge, at få forklaret, hvor man synes kæden er hoppet af, uden at det bliver for følelsespræget, selvom det jo faktisk påvirker følelserne helt vildt
Og man kan jo godt indlede en klage af en slags med, at man ikke forventer et svar/undskyldning, men at man har behov for sagligt at give udtryk for en frustration over forløbet. Som en afslutning og som de forhåbentligt vil læse og tage til efterretning.
Nogle gange kan det være en afslutning “nok”, men det kan kun du gøre op med dig selv.
PiaB
Et forsinket tusind tak fordi du tog dig tid til at svare, og tak for fiffene… det har hjulpet mig!
Jeg klagede for år tilbage over et hospitalsforløb den sidste uge i min mors liv. Det skal siges at min mor var gammel og syg, det var forløbet jeg klagede over. Jeg blev inviteret til en samtale og fik en undskyldning.
Jeg var meget ordentlig i min klage og blev hjemme på min egen halvdel i måden jeg skrev på.
Hvis du ikke kan slippe det så kan det være en måde at få fred med det på at få udtrykt sin frumstation.
Her i sommer havde jeg også et hospitalsforløb med min far i hans sidste tid, hvor alt altså heller ikke var ok. Men her valgte jeg ikke at klage fordi forløbet fik en meget fin afslutning.
Så du skal mærke efter hvor vigtigt det er for dig at få skrevet om din oplevelse. 