E.coli-infektion/mave-tarminfektion

Huset er i krise…Gaddafi gik i sidste uge fra maden og vand, men virkede ellers nogenlunde frisk…onsdag morgen afsted til dyrlæge. Indlagt pga. dehydrering og han havde gul tynd afføring og de fandt ren-kultur e.coli. Fik antibiotika i.v. og væske og han begyndte så småt at spise og drikke igen. Fik ham hjem fredag eftermiddag og skulle behandle videre med antibiotika per tablet. Weekenden gik så fint og hvor var han glad for at være hjemme…mandag gik han fra maden igen, men drak dog, så afsted til dyrlægen mandag aften…dehydreret og feber…indlagt igen og har været inde lige siden…han har nu haft en normal stor afføring ved dyrlægen og er livlig og feberfri, dog stadig let dehydreret trods drop…dyrlægen mener han skal hjem i morgen torsdag og det glæder mig, men jeg er nu bange for endnu et tilbagefald…hans blodprøver er i orden, ingen bakterier i blodet, alt føles normalt på ham ved klinisk undersøgelse…men pu ha…jeg er godt nok nervøs…nogen der har oplevet noget tilsvarende? Gaddafi er 1½ år og ude/indekat…dyrlægen mener han har spist inficeret byttedyr…

Jeg vil atter og igen foreslå man koger sine dyrs vand.
Jeg har så sent som idag fået link der påviser man i 40% af de tilfælde hvor DANVA kontrollerer vandet i vort lille land, finder gift og andet “godt”

Hvor ville jeg ønske man tog det alvorligt

Brita der nu har kogt sit og sine dyrs vand i over 10 år og aldrig gør andet
OG som før jul IGEN fik en seddel fra vandværket om man igen havde vandproblemer og nu burde koge.
OM jeg var glad for jeg allerede gjorde det…JO:tihi:

[QUOTE=kamikaze;540428]Jeg vil atter og igen foreslå man koger sine dyrs vand.
Jeg har så sent som idag fået link der påviser man i 40% af de tilfælde hvor DANVA kontrollerer vandet i vort lille land, finder gift og andet “godt”[/QUOTE]

Hjælper jo nok næppe noget, når katten render ude.
Kogning hjælper da vist heller ikke noget på giftstoffer?

  • og uheldigt at du ligger under for så elendigt et vandværk, men det er altså ikke standarden i Danmark.

Tak for indlæg…sætter stor pris på dem…han har selvfølgelig ikke været ude siden onsdag i sidste uge, hvor han blev bragt til dyrlæge første gang og han kommer ikke ud igen, før dyrlægen giver grønt lys og haner helt frisk. Godt tip med at koge vandet…i den grad noteret…vi har spekuleret meget over, om hans tilbagefald skyldtes, at hans antibiotika ikke havde haft fuld effekt endnu og at hans tarme íkke kunne optage pillen over weekenden og derfor tilbagefald…jeg er så urolig og nervøs for min elskede kat…

Det kan da selvfølgelig være fint at koge vandet nu, mens det står på. Jeg mener bare, at det jo ikke nytter noget, nar katten igen kommer ud.
Bortset fra det, er du så blevet anvist af dyrlægen om at give væske evt. fortyndet A/D via engangssprøjte? Det er rigtig godt at gøre med svækkede katte for at sikre, at de er tilstrækkeligt hydrerede. Katte drikker jo ikke fra naturens side særlig godt, så der skal ikke særlig meget til at tilde dem. Hvad fodrer du med? E-coli er en kedelig omgang, jeg synes ikke det lyder usandsynligt med tilbagefald uden decideret reinfektion.

Kogt vand er et ganske udmærket råd :slight_smile:

Men også Zoolac eller et andet probiotika kan være gavnligt for tarmfloraen. Nogle mener ikke Zoolac hjælper - andre gør. Selv har jeg ikke gode erfaringer med Zoolac - hverken til mine fugle eller da Baby havde en omgang tynd mave efter en udstilling. Istedet for Zoolac har jeg i flere år brugt Aves Probiotica til mine fugle og jeg er sikker på at det også hjalp Baby :slight_smile:

Knus Gitte

[QUOTE=DK Nemador;540467]Kogt vand er et ganske udmærket råd :slight_smile:

Men også Zoolac eller et andet probiotika kan være gavnligt for tarmfloraen. Nogle mener ikke Zoolac hjælper - andre gør. Selv har jeg ikke gode erfaringer med Zoolac - hverken til mine fugle eller da Baby havde en omgang tynd mave efter en udstilling. Istedet for Zoolac har jeg i flere år brugt Aves Probiotica til mine fugle og jeg er sikker på at det også hjalp Baby :-)Knus Gitte[/QUOTE]
Jeg har gode erfaringer med Diarsanyl, som adskiller sig fra f.eks. Zoolac ved bl.a. at indeholde montmorillonite (staves?), som er en behandlet lerart, der virker som en “magnet” på virus, bakterier og toxiner (giftstoffer) og fører dem ud sammen med afføringen. Samtidig lægger det en beskyttende hinde på de irriterede tarme.

Kort mine erfaringer med Zoolac, Paraghurt, ProKolin og Diarsanyl:
Ingen af disse gjorde nogen forskel, da min Leise fik splatmave efter en penicillin (Ronaxan)-kur.
Over nogle mdr hjalp det, at han fik RC Vet Intestinal foder, og endnu bedre virker Hills w/d, som er meget fiberrigt, og som man skal “dosere” omhyggeligt - for meget fiber kan give forstoppelse/mavestop.

Skal lige tilføje, at han hadede Diarsanyl, det må smage meget grimt! Det lugter også af ler.

Så før man køber sig fattig i dyre produkter, svære at skaffe, så er det da værd at forsøge med noget egnet foder :slight_smile:

Jeg synes det lyder voldsomt “bare” for en e-coli infektion.
Da mine havde det rendte de glade rundt og der var intet at mærke på dem - udover de havde dårlig mave.

Tak for Jeres indlæg…Gaddafi er hjemme igen og har som skrevet været siden torsdag. Han spiser godt og drikker godt og har fået sin perorale antibiotika. Fik sidste tablet i går og i dag har vi været til kontrol ved dyrlægen. Alt var fint ved den kliniske undersøgelse og sammenholdt med hans opførsel hjemme, er han nu raskmeldt :slight_smile: Det har været rigtig rigtig hårdt at komme igennem, men han virker/opfører sig helt normalt igen. Han var så sløj at første indlæggelse ikke var nok…men anden gang han kom hjem var det en helt anden kat…frisk, livlig, ballade-agtig og sig selv…men selvfølgelig nager uroen stadig af og til…jeg var tæt på at miste min elskede ven…heldigvis ser det ud som om alt er ok…tusind tak for Jeres indlæg og gode råd…hilsen Gaddafi

Dejligt med sådan en opdatering - Pøj-pøj!