Efterlysning Birma - Hedehusene

videresendt

Min Hellig Birma kastrat er kommet ud af vores indhegnede have. Han er ikke vant til at være ude i det fri og jeg er meget bekymret.

Han er lillamasket og hedder Kumi. Han er øretatoveret (og chipmærket) og jeg har efterlyst ham via kattens værn, lokal dyrlæge, internater m.m.

Han blev væk i går (eftermiddag/først aften 04/06-2008 )og vi har ikke kunne finde ham siden. Vi har været rundt og kalde i nabolaget og kigget i skure, kældre m.m.

Selvom han er en tillidsfuld kat hjemme, så tror jeg ikke, at han vil vade hen til fremmede ude. Hvis I har set ham, så må I meget gerne give besked (uanset udfald, for uvisheden er ikke rar)

Jeg har været på “postomdeling” med efterlysninger. Alle hustande har fået en med billede i postkassen. Der er hængt op de steder, hvor der kommer flest. Jeg har været ude på alle internater med sedler, alle dyrlæger (enkelte har lukket i dag). Jeg har været ude på to opkald omkring ham. Det ene var en anden kat (ellers super sød), som er i forfærdelig stand. Men den familie, der har fundet den, får den undersøgt ved dyrlægen for chipmærkning i morgen og vil give den et godt hjem, såfremt den ikke allerede har et. Det andet opkald var fra en, der muligvis har set Kumi…eller i hver tilfælde en hvid kat…i går…så jeg kan ikke finde ham ud fra det.

Hans opdrætter er informeret og efterlyser ham også i Birmakredse.

Han er forresten efterlyst både hos Inges Kattehjem og DB (og Dyrefinder og diverse steder)

Desværre har min dyrlæge lavet en bøf. Da jeg får kastreret, øretatoveret og chippet Kumi, så får dyrlægens medhjælper IKKE registreret Kumi. Det fandt jeg ud af i går, da Dansk Katteregister kontakter mig og siger, at min efterlysning ikke er gyldig, da katten ikke er registreret. Dyrlægen blev ringet op og veterinærsygeplejersken forsikrede mig at hun ville sørge for at det blev bragt i orden i går. Desværre kan jeg ikke se, at Katteregistret har registreret katten. Men de får endnu et opkald fra mig i morgen, når de er tilbage på arbejde. Det er bl.a. derfor jeg har kørt land og rige rundt i dag med billeder og forklaringer, så jeg kan findes, hvis nu Kumi bliver indleveret inden registreringen kan ses (så kan de kun se, hvilken klinik, der har mærket ham, og de er der først i morgen - og hvis nu han bliver indleveret i dag, så vil jeg have ham nu/have besked nu) Uanset hvad får min dyrlæge også et opkald mandag, når han er tilbage. For hvis den pågældende medarbejder har syltet tilmeldingen af min kat i 10 mdr, hvad har vedkommende så ellers klokket i?

Hvor trist, jeg håber at han snart kommer hjem igen.

Har du fåer ham hjem? har du prøvt at efterlyse ham på Birma listen??

Det er en efterlysning sakset fra et andet forum, det er ikke min kat, men efter hvad jeg ved skulle opdrætteren have bragt efterlysningen i birma-kredse