Eife’s Jack Wolfskin søger nyt hjem

Jack er en europé på 2 år. Han er kastreret, chippet og vaccineret.

Han er en hyggefis uden lige, der gerne vil bruge timer i et skød med nus og gerne lidt ’holden i pote’. Han elsker gæster, og man skal ikke være bange for at overse ham, for han skal nok gøre opmærksom på sig selv ved at gnide sig op ad ens ben. I det hele taget er menneskekontakt bare noget af det bedste, og han har aldrig haft det så fedt, som når vi har haft 4 børn på besøg, der alle legede med ham samtidigt. Så han vil formodentligt være meget egnet til at komme ud til en familie med lidt større børn, der er vant til katte.

Jack er en intelligent kat, der er god til at gennemskue ting. Han er blevet klikkertrænet og kan flere forskellige tricks. Han har herhjemme haft brug for at blive aktiveret med lidt jagtleg osv., da han har en del krudt. Dog ikke mere, end at de fleste timer bliver brugt slængt henover ben eller puder.

Jack har levet hele sit liv som indekat med adgang til indhegnet have eller altan. Pga. hans behov for stimulering tror vi ikke, at han vil egnet sig som ren indekat, så han ønsker sig et hjem med udeadgang (gerne indhegnet have).

Jack opsøger meget de andre katte herhjemme for kontakt, putning og leg. Han skal derfor helst ud i et hjem med en anden ung hankastrat, som gider lege vilde moslelege med ham.
Hunde har han kun mødt gennem hegnet i haven, hvor han altid har været meget interesseret. Han har dog aldrig været rigtigt sammen med en, men vi vil tro, at han kunne vænne sig til hunde.

Han er ikke den bedste til at blive løftet i længere tid, og han er heller ikke direkte fan af dagligdags pleje. Men han kan klippes negle på, når man alligevel hygger, og skal der en pille i ham er han fint medgørlig. Dyrlægebesøg tager han med høj haleføring.

Det er med blødende hjerte, at jeg skriver denne annonce. Jack er så dejlig og kærlig en dreng, men desværre er han for vild til vores ene meget rolige kastrat, der derfor er blevet bange for ham.

Jack befinder sig i Randers og tager rigtigt gerne mod besøg!

Lyder Jack som noget for dig, så kontakt Lykke på enten 22715369 eller [email protected]

Vi forestiller os 1500 kr. for ham, men hjem før pris!
Han kommer naturligvis med stamtavle, sundhedsbog og livslang support fra os og fra Jacks opdrætter Eva (eife.dk).

Han er en helt igennem fantastisk kat :hjerte:

Det her har godt nok gået stærkt!

I går aftes ringede et par på Jack. De var faldet helt og aldeles for beskrivelsen af ham, og de kom så på besøg i går aftes allerede. Der charmerede han så det bedste han har lært - og ja, det har han altid været god til, gæster er jo lidt af en fest :wink: Og vi havde bare en super mavefornemmelse, så søde mennesker, der virkeligt vil Jack.

Så han flytter snart til Grenå, hvor han skal hygge sig med parret og deres tre hjemmeboende sønner, hvor den yngste er 12. De har altid haft kat, så drengene kender til omgangen med dem. Han starter som enekat, men hvis behovet skulle komme er de meget åbne for kat nr 2. Jeg er sikker på, at Jack nok skal få det super hos dem!

Jeg ringede og fortalte dem vores valg her for lidt siden. Hold op hvor blev jeg glad, da jeg hørte hvor glad hun blev over beslutningen. Hun glædede sig rigtigt meget til at fortælle det til sine drenge :slight_smile:

Hvor er det skønt, at Jack så hurtigt har fundet sig et perfekt smørhul :smiley:
Det har han virkelig fortjent, for han er en skøn kat :slight_smile:

Åh hvor er det en dejlig nyhed:-)

Dejligt at høre:):hjerte:

Tak for alle lykønskningerne (det tager jeg jeres ‘grin’ som :wink: ) og komplimenterne til skønne, dejlige Jack :blomst:

Han flytter allerede mandag. Det bliver en smule underligt, men helt sikkert godt for både ham og Nobby. Vi tager en god hyggedag hjemme søndag, så vi kan få nusset pelsen af ham :slight_smile:

Jeg kom lige til at tænke på, at hans nye moar virker til at være rigtig god til katte. Hun ville så gerne lige se Nobby, så det fik hun da lov til. Hun fik ham faktisk til at kaste sig spindende på gulvet OG dutte næse med hende :tihi: Der er ingen tvivl om, at der er kærlighed til dyr i det hjem :hjerte:

[QUOTE=Lykke;1248031]Tak for alle lykønskningerne (det tager jeg jeres ‘grin’ som :wink: ) og komplimenterne til skønne, dejlige Jack :blomst:

Han flytter allerede mandag. Det bliver en smule underligt, men helt sikkert godt for både ham og Nobby. Vi tager en god hyggedag hjemme søndag, så vi kan få nusset pelsen af ham :slight_smile:

Jeg kom lige til at tænke på, at hans nye moar virker til at være rigtig god til katte. Hun ville så gerne lige se Nobby, så det fik hun da lov til. Hun fik ham faktisk til at kaste sig spindende på gulvet OG dutte næse med hende :tihi: Der er ingen tvivl om, at der er kærlighed til dyr i det hjem :hjerte:[/QUOTE]

Eller også viser han bare sin glæde over at slippe af med lillebror…:tonguenanananana: :slem: :tihi: :muhaha: