Elvis strinter i kattebakken!

Hej alle.

Jeg har lige set Elvis strinte i sin kattebakke :S Jeg var ude på badeværelset, og han gik på bakken. Men så larmede det helt vildt, da han tissede. Så jeg løftede lige lemmen og kiggede - og så stod der altså en urinstråle vandret ud i luften op af væggen! Hvad er den nu af? Fik Elvis kastreret hos Katdoktor (Pia Bisgaard) i Aalborg, da han var 5 mdr., og dengang var han ikke begyndt på at strinte. Dyrlægen forsikrede om, at han altså var kastreret, selvom det godt kunne ligne, han ikke var. Nu her 3 mdr. efter kastrationen ligner det stadig, han har sine testikler, men når man sætter en finger på, mærkes det bare som pels. Så går da ud fra, han altså ER kastreret. Men hvorfor pokker strinter han så? Er virkelig bange for, om han begynder at gøre det udenfor bakken også. :S

Det er altså ikke så usædvanlig adfærd. Jeg har skam hunkatte der står op og tisser/strinter i bakken - det eneste man skal sørge for er en bakke med meget høj bagkant, så de ikke strinter ud igennem samlingen.

Ork ja…dem har jeg også flere af.
Både hunkatte og hankastrater.
Og bruger derfor de høje og store opbevaringskasser fra IKEA :smiley:

Tak for svar begge to - nu er jeg da lidt mere rolig :slight_smile: Troede slet ikke det var normalt, kun for fertile hankatte. Så blev altså lige lidt bekymret. :slight_smile:

Strinteriet har jeg ikke nogen erfaringer med selv, men det med testiklerne den kan jeg lidt om.
Min smokey blev kastreret da han var lidt over 4 måneder. Han bliver 2 år om 1,5 måned og det ligner stadig at han har sine testikler, men væk det er de altså, så det forsvinder aldrig helt, men katten er kastreret.

Det, du beskriver, vil jeg ikke kalde at strinte. Et strint er oftest ganske kortvarrigt og leveres meget diskret.
Han skulle bare tisse og gjorde det stående. Jeg tror ikke, du skal være nervøs for, at han gentager plænevandershowet udenfor bakken. :slight_smile:

[QUOTE=FinnFrode;1071270]Det, du beskriver, vil jeg ikke kalde at strinte. Et strint er oftest ganske kortvarrigt og leveres meget diskret.
Han skulle bare tisse og gjorde det stående. Jeg tror ikke, du skal være nervøs for, at han gentager plænevandershowet udenfor bakken. :)[/QUOTE]

Åh suk… så har I ikke set Frederik når han strinter ude i haven… lige før jeg bliver bekymret for om han måske i virkeligheden er en flodhest… og han afleverer meget :yikes:

Det er fordi han er en blondine, der ikke kan finde ud af at strinte ordentligt. :tihi:

:muhaha: Undskyld, jeg kunne ikke nære mig. :stuck_out_tongue:

Det gør min Fie også - hun er gammel missemor og det er en vane fra da hun var fertil - hun har ikke gjort det uden for bakken - kun da hun var fertil.

Tip gjorde det også, da han boede her - og heller aldrig uden for bakken. Jeg tror ikke du skal være urolig