Efter Emil er død, er Emma bare blevet så anderledes. Hun har aldrig været “min” kat - hun har altid været MEGET legesyg, og aldrig haft den store lyst toæ at nusse/hygge/kæle… Det har altid været Emil som hoppede og og ville det…
Nu har vi jo fået lille Pelle… OG Emma har bare forandret sig… Hun er blevet helt voksen… hun leger stadigvæk meget, især med Pelle… Men eksempelvis… Så ligger hun nu og varmer mine tæer! Jeg har smidt mig i soveværelset med den bærbare, også hopper hun selv op… De sidste par nætter er jeg vågnet ved at jeg er kommet til at “puffe” til noget - så sover hun nede i fodenden af vores seng!!!
Det har hun ALDRIG før gjort
Pelle er også en hyggetrold… Han sover som regel ovenpå Michael… Pelle er ikke helt tilfreds når Michael så vender sig, også skal han kravle lidt rundt i vores hoveder…
Men… Det er bare de to mest fantastiske katte jeg har nu… savner Emil - noget så grusomt… Men nøj, hvor er der også kommet noget godt ud af det hele…
Dyrlægen har sidenhen fortalt os at han har haft dårligt hjerte, og hans lunger har heller ikke været i orden. Han var også næsten halvt så stor som sine brødre da han blev født og næsten 3 UGER om at få øjne… Han har også altid “nyst/hostet”, så vi burde nok have vidst det…
Nå, jeg fik vist rundet det hele her! Men nøj… Emma har bare, efter jeg har mistet Emil, styrtet ind og fyldt mit hjerte… Sammen med lille Pelle selvfølgelig…
Lige et billede af Pelle, ovenpå Emma :sshh:
Miw, vores den ældste, ændrede sig også rigtigt meget da vi fik Arthur. Hun har altid været reserveret og meget min kat.
Hun er meget mindre reserveret, mere social, stadig min kat, men vil meget gerne være med til alting. Desuden er hun begyndt at lege. Det gjorde hun aldrig før, selvom vores mange forsøg for at få hende til det.
Synes generelt hun virker meget gladere nu. Så det er jo skønt.
Det bedste man kan gøre når man mister sin kat (på den ene eller den anden måde) er at få en ny. Ikke for at erstatte katten, men for at fylde tomrummet og distrahere en selv fra savnet.
Tillykke med dine nye katte
Det var det råd jeg fik fra Julle/Janne. Var ikke sådan helt glad ved tanken, for følte virkelig jeg erstattede Bølle, hvis jeg fik en ny kat. Han er jo ikke død, “bare” flyttet langt væk. Men det hjælper. Freja er en skat Og hun indtager ofte mit skød når jeg sidder og ser TV eller er ved computeren. Det er en her-kommer-jeg-attitude, som man ikke kan undgå at elske… -love
Heldigvis er kærlighed en uudtømmelig kilde, der bare bliver mere og mere af, jo mere vi bruger af den. Så selvom vi elsker en ny kat, så betyder det ikke at vi elsker vore andre katte mindre - tværtimod næsten. Det er det samme med ens børn og familie.
Hvor er det dejligt at alting endte godt, trods så tragisk en oplevelse. Hvor er det dejligt at læse om. Det er lige til at komme i julestemning af - den helt ægte og rigtige vel at mærke :julelys01
