Hej! Jeg kunne rigtig godt bruge et godt råd fra nogen af jer, der måske har stået i en lignende situation som mig:
Jeg har to katte på 8 år, der er søskende. De har aldrig været adskilte og trives rigtig godt sammen.
Desværre er jeg nu nødt til at få den ene kat aflivet, da han er blevet syg og ikke kan helbredes. Jeg er meget nervøs for, hvordan den anden kat vil tackle dette. Jeg har svært ved at tro, at hun bare sådan vil acceptere, at hendes bror pludselig er væk.
Så hvad gør man i sådan en situation? Nogen mener, man bør aflive begge katte, men hvad mener i? Har nogen her stået i en lignende situation, og hvordan har jeres “efterladte” kat klaret sig efterfølgende?
Åh, det er så svært… Nogle katte bliver rigtig, rigtig triste og kede når deres makker er væk, andre igen virker nærmest til ikke at lægge mærke til det…
Er de meget tæt knyttet? Altså vasker de hinanden og putter og sover sammen/ved siden af hinanden eller?
Jeg har prøvet “begge dele” om man så kan sige.
Jeg havde på et tidspunkt 5 katte, de 2 var søskende, hankatten skulle aflives pga rectum cancer. Jeg var overbevist om, at hans søster ville blive dybt ulykkelig, de var altid sammen, hun vaskede ham flere gange dagligt…Det blev hun slet ikke, tværtimod. Hun blev meget mere kælen og var endnu mere sammen med de resterende katte…som så blev udsat for hendes “vaske-gen”
Jeg har så også haft en hunkat der gik helt i sort, fordi en hankat blev aflivet.
Jeg ved jo ikke, om hun savnede hankatten eller om det var fordi der manglede en…det tog et par måneder, så var hun sig selv igen.
Gør mig ondt at høre om din kats sygdom. Katte sørger også, så naturligvis vil den efterladte savne den, der ikke er der mere.
Men ofte vil den tage godt imod en ny killing eller ungkat - så det ville helt sikkert være mit valg. Det virker forkert på mig at aflive en sund og rask kat - især når det sker ud fra vores menneskelige opfattelse af kattens følelser.
Og endelig - for at undgå nogensinde selv at havne i situationen med en efterladt enekat, hylder jeg tre-katte-princippet.
[QUOTE=FinnFrode;886875]Gør mig ondt at høre om din kats sygdom. Katte sørger også, så naturligvis vil den efterladte savne den, der ikke er der mere.
Men ofte vil den tage godt imod en ny killing eller ungkat - så det ville helt sikkert være mit valg. Det virker forkert på mig at aflive en sund og rask kat - især når det sker ud fra vores menneskelige opfattelse af kattens følelser.
Og endelig - for at undgå nogensinde selv at havne i situationen med en efterladt enekat, hylder jeg tre-katte-princippet. ;)[/QUOTE]
Til en 8 årig kat vil jeg nu altid få to killinger. Så har de hinanden at krudte af med, og den voksne kan så deltage i det omfang den har lyst til
Jeg synes aldrig man bør aflive en kat uden grund - og en mulig reaktion er absolut ikke en grund i mine øjne. Hverken du eller andre ved, hvordan katten vil reagere.
Hvis hun reagerer med savn (hvad der er meget naturligt), ville jeg klart overveje at få et par nye killinger i huset. Og du skal netop få 2 stykker, så du ikke igen står om nogle år med samme problem.
Puha. Jeg har to gange prøvet det, endda MED ny(e) killing(er) puttet ind for at gøre det mere tåleligt. Men i begge tilfælde sørgede den efterladte altså så meget at der ikke gik lang tid før det var gået så meget ned ad bakke at der ikke rigtig var noget valg
Det var så ældre katte end dine, men i det ene tilfælde ikke så meget ældre endda. Nogle katte knytter sig bare helt fantastisk meget til en kammerat at savnet bliver ubærligt.
Men jeg vil så give Susanne ret i at man ikke bør ty til aflivning som forebyggende “behandling” - det KAN være den efterladte kat reagerer med sorg, men det er absolut ikke sikkert. Jeg ved ikke om det også har noget med race at gøre? Mine var siamesere, de SKAL jo ha’ en at putte med…
Først og fremmest så føler jeg med dig. Det er en svær situation at så i.
Jeg vil aldrig aflive et dyr udfra en frygt jeg havde om hvordan det vil reagerer. Jeg vil vente og se hvorledes det reagerer og så træffe min beslutning udfra det.
MIne to søskende var meget knyttet til hinanden, men da Malou pludselig fik FIP og døde reagerede han stik modsat end vi havde ventet. Tror han havde fornemmet at hun var syg længe før vi mennesker blev klar over .
Nu ved jeg jo ikke hvad Finn Frode mener, jeg forestiller mig, at han aldrig kommer i dén situation med én tilbage, for - gætter jeg - der bliver løbende “fyldt op”. Jeg gør det samme - nu er jeg nok op på fire, men når to af de fire en gang forlader denne verden, så vil jeg klart få en ny.
