Min nabos søn fik her i weekenden besøg af to små killinger. En rød han og en trefarvet hun. Han har fundet ud af at killingerne simpelthen er blevet efterladt for at klare sig selv, da en familie flyttede 
Der er jo gårde i nærheden, så selvfølgelig kan to små killinger da klare sig selv - NOT! Den slags mennesker kan virkelig få mig op i det røde felt 
Nå men det skulle jo være en solstrålehistorie: Denne unge mand, har besluttet sig for at de to små killinger skal bo hos ham, så han har købt ind til den store guldmedalje, af grus, foder, kattebakker, skovl og legetøj. Han ringede til mig for at få gode råd om alt muligt, for han har aldrig haft kat før. Han var også klar til at investere i det største og dyreste kradsetræ han kunne finde ved Petworld, men jeg rådede ham til lige at kigge på Zooplus først, og i mellemtiden, kunne han hente et mindre træ jeg altid har brugt til mine killinger. Det hentede han i går, og fik en af Britas Nullerputsenge med, så de har lidt at putte sig i 
I dag var jeg så med min nabo oppe og se de små, og hold da op hvor er de bare søde 
Drengen spinder bare man kigger på ham, og pigen er fuld af narrestreger. De er tillidsfulde og trygge ved at være i hænder, og er ved godt huld. Jeg vil skyde på de er lige omkring 12 uger. De er meget vommede, og er sikkert fyldt med orm, men deres øjne er klare, de er legesyge og aktive og tager godt fra i madskålen. I morgen kommer de en smut forbi dyrlægen, og bliver vaccinerede, kigget godt igennem og får en ormekur. Og om en måned, bliver de begge neutraliserede, øremærket, registreret og vaccineret anden gang.
Synes det er SÅ flot, at sådan en ung mand i den grad tager ansvar for sådan et par små størrelser, som andre bare har kasseret 
