Ja, det er med stor sorg at jeg fortæller, at jeg i aftes mistede elskede, vidunderlige Chagall’s Isadora, knap 13 år gammel og stammor i mit opdræt.
Isadora blev ramt af en massiv hjerneblødning og hun døde herhjemme omgivet af de andre og i min favn, hun bliver nu brændt og hendes aske kommer hjem igen.
Isadora var en ener, hun charmede alt og alle, var en udstillingshaj af rang, elskede al opmærksomheden og mange mange dommere, medudstillere og gæster vil mindes hendes blide poter og insisterende blik. Hun gjorde mig ufattelig stolt med sine mange BIS og præmier, men mest stolt fordi hun var så fantastisk at have med, altid glad og åben for nye indtryk og nye mennesker.
Det er umuligt at forestille mig livet uden hende ved min side, vi havde daglige stjernestunder, her da hun blev ældre, mange gange lå hun ved pc’en og skulle lige have en pote på min hånd, ingen kommer nogensinde tæt på at betyde så meget for mig, som hun gjorde.
Isadora - sov godt elskede lille skat, og tak for et vidunderligt liv sammen, og ikke mindst tak til Marina, som jeg ved deler min sorg, hun har jo opdrættet et helt unik kat, som det var mig en ære at måtte leve med i næsten 13 år.
Og hvad er mere rammende end sige farvel med dette billede, liggende på pc’en og nyder varmen:
En meget meget trist
Linda
Hun lyder til at have været en helt fantastisk kat 
Det gør mig inderligt ondt 