Ja, så er der kommet endnu en mis på matriklen, sønnike ringede hjem fra fodbold hvor de havde været med træneren hjemme og fortalte der i 2 uger havde holdt en killing til dernede, den er fremlyst uden resultat og de ville ikke have den gående mere, internatet i Aalborg vil ikke tage den ind, men dyrlægen her på egnen havde tilbudt de kunne bringe den ind i morgen og han ville så aflive den.:S
Men tja nu sidder lille Tarzan som knægten har døbt ham i vores køkken og spiser, han har lige fået både orme og loppekur, især det første var tiltrængt og i morgen går turen så til egen dyrlæge til tjek af div. ting.
Men vil skyde ham til og være omkring de 14-16 uger ud fra tænder m.m men med en vægt på kun 760 gr. syner han ikke af meget.
Er spændt på hvad gemalen siger når han vender hjem fra Sjælland, har nemlig ikke kunne få kontakt til ham i dag, men en beslutning måtte træffes nu, men er sikker på han forstår.
Må indrømme at jeg simpelthen ikke kunne bærer at han skulle aflives, selv om man jo ikke kan redde alle, men han er meget tillidsfuld og kælen. Om han skal blive her, er endnu uvist men aflives det skal han ihvertefald ikke.
Ja stod det til knægten så blev han helt sikkert her, men nu må vi se Vil bestemt ikke afvise det. Men Tarzan kunne bestemt godt lide applaws killingefoder blandet med RC kitten vådfoder, det gled lige ned og så mivsede han efter mere, men venter lige et par timer med næste portion da hans mave ikke er helt vant til alt det mad og menuen de sidste uger er stået på opblødt hundemad, hmm
Det var godt at du og din søn tog affære… Han er godt nok en bette sag…
Der MÅ da være nogen som mangler ham tænker jeg? Det er da ikke normalt at det er killinger der blir herreløse… :?
Øv er lige vendt hjem fra dyrlægen uden lille Tarzan. Der blev ved det alm. sundhedstjek konstatere mislyd ved både hjerte og omkring lungerne, desværre var hans fiv/felv test positiv, så den lille skat har nu fået fred.
Må indrømme jeg måtte knipe en lille tårer for skønheden især da knægten stod og strøg den lille gut over hans pels mens han fik den sidste sprøjte.