En kat i forandring

her er en fantastisk historie fra det virkelige liv om vores coon gaia.

vi hentede gaia i sep 2010, hendes ejer kunne desværre ikke have hende længere af flere forskellige personlige årsager, det var slet ikke meningen at vi på det tidspunkt skulle have en kat mere, men vi fik tilbuddet om at vi måtte købe hende en søndag aften, da den person der ellers ville have hende var sprunget fra i sidste sek.
vi havde da allerede mødt hende ca 14 dage forinden, da vi var der for at hente kat til min mor og allerede der forelskede jeg mig i gaia, men da var hun jo afsat, så da der blev ringet om vi ville have hende kørte vi afsted med det samme.
Gaia var så absolut ikke glad for turen hjem og hun rystede og pev rigtig meget. da vi kom hjem med hende lod vi hende være i transporttasken det første stk tid for at hun ligge kunne vænne sig til de nye lugte og se de 2 katte vi allerede havde. vores hankat daffy som ellers var lidt af en typisk herskerkat blev lige med det samme meget meget interesseret i Gaia, han syntes åbentbart hun var rigtig smækkerlækker, så han ville meget gerne i kontakt med hende, men det ville Gaia altså ikke lige finde sig i, så hver gang han kom tæt på hvæssede og spruttede hun af ham og han blev da vist lidt ked af det.
vi lukkede gaia ud og straks løb hun ind under sofaen og gemte sig, daffy satte sig et stk derfra og sad bare og kiggede og gaia blev mere og mere hys, så vi fik daffy op ovenpå hvor trixie osse var , så gaia kunne få lidt ro.
vi fik hende lokket ud med lidt mad og hun spiste meget forsigtigt og bare den mindste lyd fik hende til at fare sammen og gemme sig.

i de første 3 mdr gaia boede hos os opholdt hun sig udelukkede lige omkring vores sofaer, så hun havde mad, vand og bakke stående der og vi havde store problemer med at komme i nærheden af hende, for hver gang vi kom for tæt på med vores hoveder trak hun sig tilbage og så så vi hende ikke i et par timer, hun var meget meget nervøs og vi var meget tæt på at opgive, ikke for vores egen skyld, men for gaias, for det var tydeligt at hun ikke havde det ret godt.
Men vi besluttede os for at vi ville gøre alt hvad vi kunne for at beholde hende, først tog vi til dr dyr med hende, for lige at få tjekket om hun var syg osv, men næh nej hun var super sund og rask, så vi måtte bare væbne os med tålmodighed og gøre hvad vi kunne for at få hende til at føle sig tryg hos og ved os.
vi kom så til at tænke på at hun måske ikke havde haft det så godt der hvor vi fik hende fra og at manden der med garanti ikke altid havde været sød ved hende. hun blev bange hvis vi hævede stemmen, en pludselig lyd osv.
vi lod hende egentlig bare passe sig selv og lade hende komme til os når hun ville og havde lyst og lige så stille og roligt blev det bedre og den dag hun så tog det store skidt og bevægede sig op på 1 sal kneb vi squ en tårer, for derefter skulle hele huset undersøges og da hun så om aftenen satte sig op i vinduet sammen med trixie og daffy blev vi mere ene lykkelige, for da vidste vi at vi var på rette vej. desværre døde daffy ca 4 mdr efter vi fik gaia og det var så så lidt af en befrielse for gaia, for hun kunne bare ikke have han var så påtrængende, men derefter gik det bare fremad og fremad og jeg begyndte at træne med gaia, så hun kunne vænne sig til vores ansigter osv,
det jeg gjorde var at jeg tog en lækkerbid i munden og så lavede jeg musselyde, så gaia blev opmærksom på det og hendes madglæde var større end frygten for ansigter, så hun tog lækkerbiden stille og roligt, så jeg gjorde det om og om igen flere gange dagligt og det hjalp virkeligt, for pludselig kunne vi kysse hende i panden uden at hun trak sig væk, men et kys på trynen , det var stadig for meget for hende.

hun blev osse bedre og bedre til lyde og hun begyndte at komme helt frivilligt op til os for at putte og især fru tonya havde hun kastet sin kærlighed på, men hun kom da osse til mig ret tit og roligt men sikkert blev hun mere og mere tryg og ja , nu gider hun ikke engang vippe med ørerne hvis vi taber et grydelåg el lign. gaia er blevet så ufattelig tryg ved os og vi kan gøre alt hvad vi vil med hende uden at hun gør modstand, og dog hun vil ikke rigtig bæres på, dog vil hun gerne hænge hos mig hvis vi står i vinduet og kigger ud.

hun er endelig osse langt om længe begyndt at spinne så vi kan høre det, det er stadig ret lavt, men hun spinner og det sidste nye er at hvis vi står ved siden af hende uden lige at tage notits af hende, så sætter hun op i et skrig uden lige.

vi kan med rette sige at det er lykkedes for os at få gaia til at “glemme” sin fortid og hun er bare blevet til alletiders kat som hver dag giver os smil og grin, for hun finder på de mest tåbelige ting. hun er en kælepotte og en nussegøj uden lige og hun er blevet meget frygtløs, samtlige gæster der kommer hos os skal undersøges og ja de skal nusse skal de.

vi har osse fået nogle skøre ritualer som bla er at når vi sidder ved spisebordet skal stolen ved siden af mig trækkes ud, for der skal gaia side og så tigger hun lidt mad, det syntes vi er vældig sødt, selvom det nok ikke er pædagoisk korrekt.
hun vil osse smage på altmuligt og noget af det får hun lo at smage og meget får hun ikke.

det eneste vi mgl helt at få styr på er at gaia og trixie stadig ikke helt er de bedste venner, de kan fint gå sammen og de slås ikke, men venner er de ikke, men det skal nok komme, det er vi mere end sikre på

jeg vil slutte mit lille eventyr om gaia nu og sige tak fordi i gad læse så langt og ja så skal det ikke være nogen hemmelighed at fru tonya og jeg er meget stolte af os selv, for vi gjorde det som vi troede var umuligt, nemlig at give gaia det perfekte katteliv uden at hun skal være bange og nervøs

Hvor er det en dejlig historie :slight_smile:
Og er du vimmer, hvor det en smuk kat!!!

Tak for den dejlige beretning om Gaias lange rejse til tryghed og tillid til mennesker. :slight_smile:
(Nogle katteejere havde nok givet op på vejen).

jeg siger mange tak fordi i ville læse vores lille eventyr:)

jeg glemte dog helt at fortælle at vi den dag idag nu og da kan få lov at kysse gaia på trynen uden at hun gør modstand, det er ikke hver dag vi får lov, men bare det er vi nu og da får lov er en kæmpe sejr for os:D

Det er da os, der skal takke for, at du fortalte eventyret om Gaia. :ok: Og alle omplaceringskatte vil nok også sie takke, for historien viser jo, hvad det drejer sig om: Kærlighed og tålmodighed. :slight_smile:

rigtig dejlig historie :slight_smile: så lækkert når det lykkes:hjerte:
Er Gaya mco? og hvor gammel er hun? evt hvor kommer hun fra? :smiley:
synes bare hun ligner en jeg har set før derfor alle spørgsmålene:p
MVH Rikke

Ih hvor er det en dejlig læsning! Hvor er det fedt at I holdt ud og bare lod hende ta’ det hele i sit eget tempo! For det kan man jo se nu var det der skulle til hos Gaia.

At hun ikke slås med Trixie er vigtigere end om de nogen sinde bli’r sådan VENNER. I de 10 år vi havde Jack og Phumba sammen - vi fik dem samme dag - blev de aldrig hvad jjeg vil kalde “venner” - Phumba er ikke en kat der bli’r VENNER med andre. Hun accepterer dem, og det må være nok. Og det er det osse :slight_smile: Hovedsagen er at de ikke er UVENNER nemlig :slight_smile:

skøn skøn historie

det er bare et flot stykke arbejde i har gjort med Gaia… og det lille skrig “læg mærke til mig for h****” - hvor er det bare coon… blev så glad af jeres lille morgenhistorie :slight_smile:

En skøn skøn historie.Der ikke noget der er mere rørende end når man vinder et dyrs tillid:thumbup:
Cats og Conni

[QUOTE=nouredin;1011684]rigtig dejlig historie :slight_smile: så lækkert når det lykkes:hjerte:
Er Gaya mco? og hvor gammel er hun? evt hvor kommer hun fra? :smiley:
synes bare hun ligner en jeg har set før derfor alle spørgsmålene:p
MVH Rikke[/QUOTE]

Gaia er nemlig coon, hun er født 27 okt 2007, vi har hentet hende i kolding. hun er fra en opdrætter i odense.
jeg syntes hun ligner så mange andre coons, men det kan en kender helt sikkert se bedre end jeg og måske endda bedre genkende linierne
vi har aldrig fået stamtavlen med til hende, men vi ved der er en, for da vi var nede for at hente hende rodede tidligere ejer stort set huset igennem i ren desperation og hun var meget ulykkelig over ikke at kunne finde den, for nu var hendes kat pludselig helt værdiløs, vi tror på det, da min mor som jo osse har en kat derfra fik stamtavle med til hendes kat. det har så heller ikke den store betydning for os, da vi hverken skal udstille el noget, det der betyder noget for os er at vi har givet gaia et trygt og godt hjem, hvor hun kan udfolde sig

[QUOTE=Battlestar;1011698]skøn skøn historie

det er bare et flot stykke arbejde i har gjort med Gaia… og det lille skrig “læg mærke til mig for h****” - hvor er det bare coon… blev så glad af jeres lille morgenhistorie :)[/QUOTE]

nu er det så bare ikke et lille skrig hun kommer med, deter meget højt og meget ynkeligt, men ja ingen tvivl om at hun siger, læg mærke til mig NUUUUUU

Dejlig historie og et fantastisk stykke arbejde i har gjort med hende:)
Det viser virkelig hvor langt man kan komme med kærlighed og tålmodighed!

Hun ser i hvert fald majet afslappet ud på billederne :slight_smile:

Jeg er dog nødt til at spørge - har Fru Tonya taget nogen billeder eller måske endda en lille video af dig, mens du træner Gaia med en godbid i munden? For så må hun gerne lægge dem op :klapper:

Men - det har jo virket efter hensigten, og så er det helt lige meget, hvordan det har set ud undervejs :ok:

[QUOTE=galath;1011731]Hun ser i hvert fald majet afslappet ud på billederne :slight_smile:

Jeg er dog nødt til at spørge - har Fru Tonya taget nogen billeder eller måske endda en lille video af dig, mens du træner Gaia med en godbid i munden? For så må hun gerne lægge dem op :klapper:

Men - det har jo virket efter hensigten, og så er det helt lige meget, hvordan det har set ud undervejs :ok:[/QUOTE]

ja hun er mere end afslappet og vi kan med garanti smide et grydelåg på gulvet ved siden af hende uden at hun gider løfte et øjenbryn
det har hun dog ikke, men det kunne nok godt arrangeres, for det er da stadig noget der bliver praktiseret her, ingen tvivl om at gaia syntes det er en sjov leg og jeg syntes altså det er lidt hyggeligt

Sikke en dejlig beretning, og tak fordi du delte den. Den er læst med stor glæde og varme i hjertet :hjerte:
Mvh
Yvonne