En kur mod nervøsitet?

Lille søde Dexter :hjerte: Han er så dejlig og legesyg og glad, men han er så nervøs… Selv når man går forbi han søger han væk, eller når han hører en pludselig lyd, farer han op :frowning:
Han opsøger os når vi sidder i sofaen og alt muligt, men han er usikker på alt stort som bevæger sig og laver lyde… :S
Er der noget vi kan gøre for ham??

Sådan var Mulle også de første år. Hun er hittekat. Hun farede altid sammen, når man gik forbi - det samme med hurtige bevægelser i sofaen (ens lår kunne være helt forrevne efter hendes forskrækkelse) og kunne nærmest klappe tænder over støvsugeren.
Jeg har valgt at “ignorere” det og bare gå fordi, når jeg skulle forbi. No big deal, for det er ikke noget særligt - den opfattelse ville jeg gerne give hende.

Idag ligger hun, lige så lang hun er på køkkengulvet når nullerputten bliver for varm. Og det er her hvor vi oftest bevæger os, da det er det midterste og vigtigste rum i huset. Jeg kan ikke gå forbi uden, hun skal se hvem det er, alligevel hun flytter sig IKKE :slight_smile:

Det skal nok komme med tiden og I skal “forsikre” ham om, at der ingenting er med jer :slight_smile:

Ah tak det er jeg glad for at høre! Vi har jo også 2 drenge på 4 og 7 år og jeg ville blive ked hvis han altid skulle være nervøs overfor dem (eller for os for den sags skyld)
Jeg har også bare ignoreret det ind til videre for jeg skal ikke risikere at gøre det værre ved at pusse nusse om ham hver gang han bliver “bange” uden grund

Det er også sådan jeg har haft det. Jeg har selv børn og de kan sagtens gå forbi hende uden problemer, og det skal siges, at mit køkken er meget smalt, så man er tvunget til at gå uden om.

Der skal tid til, hvis du spørger mig. Mis skal lære, at vores rumsteren er en fast del af vores hverdag og det er der ikke noget nyt i. Ja, drengene laver larm og sådan er børn, og det skal han også lære.

Giv tid og held og lykke med det, så skal det nok gå :slight_smile:

Kan tilslutte mig Miva´s svar. Jeg har også en meget sensibel forhenværende halvvild kat - som i starten hverken kendte TV, radio, døre eller lign., hun er i dag en skøn missekat, men er dog stadig mere på vagt end de andre vi har. Jeg synes også at det har hjulpet meget, at hun går sammen med 2 ældre hankatte, hvis gemyt er meget, meget roligt - det har været med til at berolige.

Så vidt muligt gør jeg også som om, at alle lyde er ganske “normale” - også selv når jeg taber et glas på gulvet, en kat vælter en vase med blomster eller lign. …jeg tager sådanne ting med ro, snakker beroligende ud i luften - og efterhånden er hun blevet så rolig, så hun løber lidt væk, men sætter sig så og kigger på mig. Jeg “øvede” dengang med hende dvs. gik meget roligt forbi mange, mange gange - og småsludrede alt muligt vås…mens jeg ignorerede hendes kæmpestore øjne - og med tiden fandt hun ud af, at det var da vist ikke så farligt alligevel, når vi kom gående…

Så det er jeg også ret sikker på, at tiden nok skal hjælpe på…held og lykke…

Prinsessen midt på gulvet :fin:

Der er ikke meget plads. Jeg sidder foran mit skrivebord i køkkenet, så folk er bare nødt til at gå uden om damen :tihi:

Vores er også lidt nervøst anlagt, men heldigvis mest overfor for eksempel lyde som hun ikke kender, så vi satser på at det bliver bedre og bedre jo ældre hun bliver, for så får hun set og prøvet noget mere.

Et nys kan for eksempel godt få hende til at fare op, men der er aldrig problemer når vi går forbi hende, der ruller hun rundt på ryggen og begynder at kurre :tihi: (eller hvad det nu hedder), kommer der gæster gemmer hun sig (i hvert fald hvis det er for mange på en gang).

Klikkertræning skulle efter sigende øge selvværdet og selvtilliden ved nervøse dyr. Har du evt. prøvet det? Nu kender jeg ikke lige Dexters forhistorie. Har selv klikket lidt med vores, men om det er træningen eller bare generelt livserfaring, der har gjort hende mindre nervøs, det ved jeg ikke.

Jeg tænker at jo længere tids erfaring din kat får med at når i går fordi osv så er det ikke farligt, jo mere roligt vil den tage det.
Tror at “tid” i kuren. :slight_smile:

Ja, tid og tålmodighed :slight_smile:

Har katten mulighed for at komme op i højden og dermed væk fra børnene (som kan være nogle larmende og løbende størrelser :-)) Min nervøse kat er faldet noget ned, efter at hun har fået et par steder i stuen, hvor hun kan ligge i højden i sikkerhed og kigge på de små barylerskiderikker, som synes, at hun er vildt spændende, når hun flygter fra dem. I en kort periode opholdt en x og hans tre børn på 5, 7 og 9 her også, hun kunne rigtig godt lide børnene, når de sad stille, men når de kom bumlende ned ad trappen og hoppende ind i køkkenet, blev hun også bange og stak af.

mvh. tina

1000 tak for jeres svar allesammen :smiley:

Ja, han har mulighed for at komme væk, men han er ikke så glad for springe, men vi træner også meget med børnene om at man skal lade kattene være når de søger væk :slight_smile:

Er det ham, der er opvokset i en stald?
I så fald er alle “indelyde” jo unormale for ham, så hvis han i forvejen har et lidt følsomt sind, er det nok årsagen.

Jeg håber det går over med tiden :slight_smile:

[QUOTE=Vivi_Fletcher;717166]Er det ham, der er opvokset i en stald?
I så fald er alle “indelyde” jo unormale for ham, så hvis han i forvejen har et lidt følsomt sind, er det nok årsagen.

Jeg håber det går over med tiden :-)[/QUOTE]

Nej de er begge købt på internat :slight_smile:
Jeg ved at sky lille Dexter er indleveret af en privat og super sociale Conan er fundet på en rasteplads :S

godbidder, godbidder, godbidder :wink: