Én "leder"?

Hej, alle;

Jeg har to Maine Coon killinger (næsten 6 måneder gamle) som begge er begyndt at komme meget til mig når de vil kæle eller skal have hjælp til at åbne en dør eller er sultne) fremfor min kæreste eller min roommate. Jeg har hørt, at nogle katteracer har tendens til at udvælge sig en leder i “flokken” og jeg undrer mig lidt over om det er det der sker. Hvis vi alle tre sidder i sofaen kommer begge katte op og sidder på skødet hos mig, synes da vi behandler dem ligeværdigt :smiley: Det er også mig der giver dem mad, ved ikke om dette kan være årsagen?

Det kan sagtnes være fordi du er madmor, men nogen katte foretrækker et menneske frem for et andet i familien/husstanden. Men helt normalt vil jeg sige !

Hjemme hos os, er der helt sikkert også opdeling. Når kæresten og jeg sidder i sofaen(har vær vores sofa) Ligger der 3 katte hos mig og de sidste to ligger hos kæresten. De har helt sikkert udset sig et favorit-menneske.

Katte vælger nu ikke ledere, men de kan sagtens have forskellige yndlingsmennesker :slight_smile:
May herhjemme er absolut helt klart MORS kat, ligesom Diego bestemt foretrækker min kæreste :slight_smile:

Her er det tydeligt misserne anser mig som chefen (hvad jeg også er)
Men mange af missepigerne foretrætter også min gemal og Især Mandalay og hendes to døtre La-Toya og Tabita elsker deres Poul.
Når Dusty (gammel husmis der inden længe runder 15 år) skal nullerputte er det Poul det “går ud over” og når Cedille går i selvsving og stanger er det ofte også stakkels Poul der burde have styrthjelm på, for Cedille kan nogen med sin pande og der er jo størrelse og vægt bag. MEN, fanger hun mig ved symaskinen går jeg nu ikke ram forbi, så får jeg en tur så stor så jeg flere minutter efter ser sole og måner.
Men INGEN af vores mis forbinder Poul med GUF-givning d.v.s. når de skal have andet end dèt madskålene er fyldt med nemlig tørkost. Her er det kun mig der deler guf ud iform af kyller, vådfoder, råfoder og hvad vi nu finder ud af.

[QUOTE=zephsoph;905806]Hej, alle;

Jeg har to Maine Coon killinger (næsten 6 måneder gamle) som begge er begyndt at komme meget til mig når de vil kæle eller skal have hjælp til at åbne en dør eller er sultne) fremfor min kæreste eller min roommate. Jeg har hørt, at nogle katteracer har tendens til at udvælge sig en leder i “flokken”[/QUOTE]

Jeg tror ikke, man kan tale om ledere i menneskelig forstand, når vi taler om katte. Blandt andet har mange katte en tendens til at tildele forskellige familiemedlemmer forskellige opgaver, sådan at de henvender sig til én, hvis de vil lege, til en anden, når de vil putte, en tredje, når de vil fodres osv.
Så egentlig er det vel katten, der leder og fordeler arbejdet :wink:

Katte er ikke flokdyr eller nedstammer fra noget, der har ledere… De er domesticerede - tamgjorte genetisk - men de kan have præferencer - ganske som nogle mennesker kan lide nogle mennesker mere end andre så kan nogle katte lide nogle katte og nogle mennesker mere end andre. Årsagen kan være mange. Hvis du fodrer dem, så er det måske årsagen. Hvor kedelig videnskabelig tør den end lyder, så er katte opportunister de gentager det der betaler sig. At opsøge den der fodrer betaler sig tit i form af mad derfor opsøger de dig oftere da de via læring har gode erfaringer med at opsøge dig.

En mindre kedelig forklaring er, at de elsker dig højere. Måske er jeres kemi bedre?

Den slags kan vi aldrig vide, med mindre vi er katte.

Men flokdyr og lederskab bruger de ikke. De nedstammer fra solitære enspændere, der kun mødes i parringstiden. Mange overføre ukritisk forældede ordvalg og begreber fra hundeverdenen til katteverdenen.

Det er jeg ved at skrive en hel bog om, så katteejere forhåbentlig kan få deres egne begreber at bruge i stedet for at anvende nogle fra andre arter.

Er jeg chefen herhjemme?
Næh jeg er ejeren. Jeg varetager alle attraktive ressourcer fra mad til kæl og kontakt - og jeg guider og sætter grænserne på en gennemsigtig måde.
Men det betyder ikke, at min “magt” er større end dyrenes. Det betyder blot, at de lever trygt her, fordi jeg er nem at gennemskue hver dag i alle situationer.

Her respekterer vi hinanden, som de dyr vi er. Det gælder katte, hunde og mennesker. Og vi er ikke en flok. Vi er en sammensat gruppe af individer, hvoraf en del skal lære at fungere i en menneskeskbt verden, mens en anden del skal lære at afkode og opfylde den enkelte art, men også individs behov dagligt.

Er det fundament på plads, så vil det hele gå ganske nemt. Og når det ikke er, så retter vi det op

Jeg kan bedst lide den teori, der siger, at katte knytter sig til mennesker, fordi vi kan programmeres til at gøre det samme for dem, som deres mor gjorde, da de var killinger.
Efter denne teori knytter katte sig altså til den, der minder mest om deres mor.