Min kæreste og jeg bor i en 60kvm lejlighed med altan, hvor vi indtil videre har haft kæmpe fornøjelse af vores aaaalt for dejlige kattemis Felix.(på altanen sidder han lige så fint i sele og hygger sig, skønt, uden risiko for at ryge udover) Han fylder 1 år til oktober, og skal snart kastereres. Han strinter ikke, har aldrig lavet noget som helst udenfor bakken og er rigtig mors dreng! Men vi synes han skal have sig en legekammerat, da vi nok ikke kan opfylde alle hans sociale behov for snak, leg og putte.
selvom jeg prøver!
Derfor har vi altså besluttet os for at anskaffe os en lille ny dejlig kattemis, en han, der senere skal kastereres også.
- så altså… Hvordan vil I gøre det/har gjort det? mht at føre to katte sammen…
Felix er meget meget tæt knyttet til mig, følger mig ikke blot overalt, men sover PÅ mig, snakker med mig og til mig NON-stop, og brokker sig endda mens jeg er i bad, - for jeg er da for langsom!! Det er jo dejligt! :’) Men tror nu han ville have godt af en kammerat, når vi også er væk. For han er dybt ulykkelig så snart han ikke kan se mig…
- Men vil det gå udover vores meget tætte bånd? jeg fik ham da jeg sidste år gik ned med stress og angst, og han har bogstaveligt talt hjulpet mig ud af en depression. Så jeg er jo også lidt nervøs for, om jeg nu ville blive tilsidesat?
Jeg vil klart anbefale, at du får kastreret Felix nu og venter ca 1 måned med at få ny kat hjem - så er Felix’ hormoner ude af kroppen. Den lille nye killing, kan du få kastreret fra starten (eller før han kommer til dig). Jo før des bedre, så ingen af hannerne får idéer om territoriale kampe.
På nogle måder vil man miste noget - somme tider vil Felix måske vælge at ligge med den nye kat eller lege med den nye. Omvendt er du underholdt når de leger sammen og den nye kat, vil forhåbentlig opsøge dig lige så meget.
Så har du i stedet to skønne katte, at være knyttet til
Jeg er klart af den holdning at “lige køn leger bedst” Drenge leger drengelege, og piger leger pigelege. Ved der er flere herinde der har samme erfaring og derfor også vil anbefale dig en dreng til din dreng
Jeg er enig med de andre …vil dog lige tilføje…hvis du køber en “færdigpakke”…så er killingen både fuldt vaccineret, neutraliseret, fri af sygdomme og med stambog, de fleste racer kan fåes på den måde til 4-5 tusinde kroner…med kontrakt…og så skal du ikke til dyrlægen før om 1 år, når killingen skal have næste vaccination og sundhedstjek…det er lettere og kan være den billigste løsning…i forhold til en gårdkat til 100 kr der kan fejle alt muligt og kan smitte din Felix…jeg ønsker dig og Felix al mulig held og lykke med at finde en legekammerat
Tusind tak for jeres hjælp!
Vi valgte en lille fyr - en dejlig rævemis (han er rød med hvidt pjusket bryst, usædvanlige store ører og spids snude) :’) Lille Vuk, hedder han. Efter børnehistorien om den lille ræv Vuk…
Felix er kommet sig flot over kastrationen og blev en helt anden misser. NU har vi fået lille Vuk hjem, og han er bare så skøn. Inlogeret på badeværelset med lammeskind og det hele, han nyder det! Men Felix er blevet vildt grumpy!! de har kort hilst på hinanden, men blot det at han kan høre den lille fyr kalde på os, gør ham helt gnaven. Synes det er for tidligt han bliver en gammel gnavpot!
når vi vil snakke med ham, går han væk, bakker bagud og stirrer efter os :S
Er det normalt? der er kun gået en dag, så skal han bare have tid? havde forventet lidt hvæsen og “modstand” mod den nye, men ikke mod os ååh det gnaver i mit kattehjerte at han er sådan mod mig, han er jo mit et og alt og har bare ændret sig helt vildt…
Går det over?
Jeg er jo rimelig ny med egen kat og det er min første sammenføring på egen hånd.
Ja, det er absolt helt normalt! Sådan har det også været de første par dage herhjemme. Der begynder som regel at komme fremskridt efter en dag eller tre Tag det stille og roligt, lad være med at ynke nogen af kattene eller blande dig Felix må gerne hvæse og knurre og såmænd også gerne give ham et par på hovedet hvis det er Han skal bare lige fortælle den lille hvor skabet står - og finde ud af at killinger ikke bider
Det er helt normalt. Men måske skal du lukke den lille ud af badeværelset og lade dem snuse til hinanden og selv finde ud af at komme overens? Det er sikkert værre for Felix, at han kan høre den lille uden at kunne se ham og komme i kontakt med ham. Det kan godt være, de så hvæser ad hinanden og slår ud efter hinanden, men med mindre de direkte kommer op at slås og river og flår i hinanden, så er det en naturlig del af sammenføringen.
Men vær forberedt på, at der kan gå nogle dage, før Felix bliver god igen.
Jeg har også her for ca. 1 måned siden fået en lille ny til min gamle pige. Den store går stadig og hvæser af den bette og giver hende nogle klaps når hun kommer for tæt på. Men den store kan sagtens acceptere, at den bette er her (bare hun ikke vil lege med den store). Men nu er der også over 7 års forskel på mine to
Men du skal ikke være nervøs, det er meget naturligt at den store vil være lidt utilfreds det første stykke tid. Som min kæreste sagde til mig; “Ville du ikke også være utilfreds, hvis jeg tog en yngre kvinde med hjem og hun skulle bo her”. Det måtte jeg jo så indrømme at jeg ville, og tager det derfor ikke så tungt med at den store er lidt af en “mokke” til tider, for jeg er helt sikker på, at med tiden, så skal de nok blive gode venner.
Hvis ellers Felix ellers ikke direkte æder killingen synes jeg den skal flytte ud af badeværelset… her hjemme har vi klaret en sammenføring på bare 3 dage - (det mellem en 6½års kat og en 13ugers killing) - killingen blev sat i kattebakken og så klarede de selv resten… jeg har siddet på mine hænder og stukket et æble i munden hver gang jeg har haft lyst til at blande mig det er gået over al forventning!
Lille Vuk har nu været her i 5 dage, og livet herhjemme er nu således: De to kan ligge og putte og slikke hinanden, nusse og vaske… Vuk søger Felix og forsøger at gå ind under ham (virkelig morsomt med str. forskellen) og Felix bliver oftest lidt forvirret men ikke agressiv. Jeg har endda set dem gå på kattebakken SAMMEN (at de kan være derinde begge to med deres ekstreme behov for tildækning er mig en gåde!). De søger hele tiden hinanden og har altid et øje på hvor “den anden” er… Så alt i alt er det jo SKØNT!
Felix er ikke længere sur på mig, han er anderledes, men ikke sur…
dog dog… de leger altså virkelig aggressivt!? Sådan, virkelig :S Eksempel… Felix springer på Vuk og bider sig fast i ham, oftest halsen og får ham ind under sig. Han holder ham nede og den lille piver vildt meget og pisker med halen. Forsøger oftest at slippe væk… den kan virke så voldsomt, så jeg simpelthen er nødt til at råbe eller give et lille pift vand. Men må jeg det? altså, synes virkelig det er voldsomt… den bette har nogle gange gemt sig for Felix og virket meget skræmt, men ender alligevel med at ligge på lur og springe på Felix’ hale…
Der står ikke totter og blod ud til alle sider, men det virker som om Felix ikke kan skelne mellem at markere et bid og faktisk at bide for hårdt? Så missemor her er jo helt nervøs for at lade dem være sammen alene for længe… hvor voldsomt må de lege? og opvejer deres kæle-nusse-pusse-øjeblikke deres højlydte og voldsomme kampe?
Det lyder som leg - især når den lille selv vender tilbage efter mere af samme slags. Og det kan virke meget voldsomt, når de ligger og bider efter hinanden og tager halsgreb og brydegreb og ruller rundt og sparker hinanden med bagbenene.
[QUOTE=Buffi;630839]Først tusind tak for alle de GODE svar!
Lille Vuk har nu været her i 5 dage, og livet herhjemme er nu således: De to kan ligge og putte og slikke hinanden, nusse og vaske… Vuk søger Felix og forsøger at gå ind under ham (virkelig morsomt med str. forskellen) og Felix bliver oftest lidt forvirret men ikke agressiv. Jeg har endda set dem gå på kattebakken SAMMEN (at de kan være derinde begge to med deres ekstreme behov for tildækning er mig en gåde!). De søger hele tiden hinanden og har altid et øje på hvor “den anden” er… Så alt i alt er det jo SKØNT!
Felix er ikke længere sur på mig, han er anderledes, men ikke sur…
dog dog… de leger altså virkelig aggressivt!? Sådan, virkelig :S Eksempel… Felix springer på Vuk og bider sig fast i ham, oftest halsen og får ham ind under sig. Han holder ham nede og den lille piver vildt meget og pisker med halen. Forsøger oftest at slippe væk… den kan virke så voldsomt, så jeg simpelthen er nødt til at råbe eller give et lille pift vand. Men må jeg det? altså, synes virkelig det er voldsomt… den bette har nogle gange gemt sig for Felix og virket meget skræmt, men ender alligevel med at ligge på lur og springe på Felix’ hale…
Der står ikke totter og blod ud til alle sider, men det virker som om Felix ikke kan skelne mellem at markere et bid og faktisk at bide for hårdt? Så missemor her er jo helt nervøs for at lade dem være sammen alene for længe… hvor voldsomt må de lege? og opvejer deres kæle-nusse-pusse-øjeblikke deres højlydte og voldsomme kampe?[/QUOTE]
Jeg tror det ser MEGET værrer ud end det er …Så længe der ikke flyver totter, så ville jeg ikke blande mig
Har du set en missemor opdrage sine killinger, det ser VIRKELIG drabelig ud …En missemor griber osse ofte killingen om nakken / struben som led i opdragelsen, og der sker ikke noget killingen tager skade af. Jeg tror bare at Felix viser at han er den største og stærkeste, og det må han gerne
Så er jeg endelig tilbage på KG igen! - Vil bare lige med stolt stemme fortælle, at Felix og Findus (navnet Vuk duede bare ikke til ham) nu er blevet fuldstændig uadskillelige!! Felix har nærmest “adopteret” Findus, vasker ham, giver ham førsteret til mad og vand og leger og opdrager på ham. Det er bare skønt. Mor her er en smule jaloux til tid og anden, da Felix ikke længere er lige så mor-glad i samme grad. Men til gengæld har jeg nu to “mors drenge”, og som oven i det også er bedste venner.
[QUOTE=Buffi;659352]Så er jeg endelig tilbage på KG igen! - Vil bare lige med stolt stemme fortælle, at Felix og Findus (navnet Vuk duede bare ikke til ham) nu er blevet fuldstændig uadskillelige!! Felix har nærmest “adopteret” Findus, vasker ham, giver ham førsteret til mad og vand og leger og opdrager på ham. Det er bare skønt. Mor her er en smule jaloux til tid og anden, da Felix ikke længere er lige så mor-glad i samme grad. Men til gengæld har jeg nu to “mors drenge”, og som oven i det også er bedste venner.
Tak for jeres hjælp ! :)[/QUOTE]
Hvor dejligt
Det kan godt være, du får lidt mindre opmærksomhed, men tænkt på, hvad du får i stedet: At få lov at observere, hvor glade de er for hinanden - for deres kattefællesskab, hvor de kan snakke kattesprog og få afløb for deres kattebehov sammen. Det synes jeg er en stor gave, som jeg får SÅ stor fornøjelse af
Drenge leger drengelege, og piger leger pigelege. Ved der er flere herinde der har samme erfaring og derfor også vil anbefale dig en dreng til din dreng 
ååh det gnaver i mit kattehjerte at han er sådan mod mig, han er jo mit et og alt og har bare ændret sig helt vildt…