En mandags tanke

Sidder lige og læser en tråd om indhegning om haver. Pludselig træder et indlæg af Denise frem.

Jeg kendte ikke Denise personligt, men min mave trak sig sammen og jeg blev ked af det.

Hvor er det underligt og sørgeligt at en så sprutlende kvinde ikke er blandt os mere.

Som mange gør, når de bliver konfronteret med døden, tænker jeg på om jeg får det ud af livet jeg gerne vil. Svaret er et rungende nej, men samtidig ved jeg også at jeg får det optimale ud af livet, som nu engang er nødt til at indeholde arbejde, pligter mv.

Når vi møder sygdom eller i værste fald døden i vores liv, stopper vi ofte op og ser på vores eget liv, ændre det måske i en tid og ryger så tilbage i gamle fortravlede vaner for vi har jo tid nok…det bilder vi os jo konstant ind.

Jeg gik ned med stress sidste år, og udover det ubehagelige i at have stress, var det også vældig befriende. Jeg befandt mig pludselig i en situation, hvor jeg ikke havde kontrollen over mig selv og det var angstprovokerende, men også en personlig rejse, hvor jeg måtte gøre op med mig selv, hvad der er vigtigt for mig her i livet.

Jeg har lært på den hårde måde at sige fra, når noget ikke føles rigtig. Vægte nærhed med min familie fremfor altid at have så mange andre gøremål. Nu´et er blevet en stor del af mit liv og jeg nyder det.

Vel er der lidt mere rodet end der var for et år siden, men støvet er der også den dag solen ikke skinner, min datter ikke er hjemme osv.

Jeg er blevt enormt lyststyret, fremfor pligtopfyldende og hvor er det dejlig befriende.

Denises alt for tidlige død, minder mig om at vi alle bør gribe hver evig eneste dag og få det bedste ud af den. Vægte vores kampe og ikke lade os irritere over bagateller i hverdagen, for livet er flygtigt men også vidunderligt.

God dag til jer alle.

:hjerte::hjerte:

Sikke et dejlig indlæg.

Jeg har det som dig :

Jeg kendte ikke Denise personligt, kun gennem et par kattefora og Pb’er.

Det gibber også lidt i mig, når der pludselig er et indlæg fra hende i en tråd - men jeg bliver glad, for Denise var et dejligt menneske som jeg vælger at tænke på med glæde og ikke med sorg.

:hjerte::hjerte:

Og jeg er så taknemmelig for, at hun ikke er blevet slettet herinde - hun skal ikke gemmes væk, fordi hun ikke er her mere - det ville jeg personligt blive slemt ked af.

:hjerte::hjerte:

Ja Denise var et dejligt menneske, jeg savner hende utrolig meget, men bliver jeg for ked, så kan jeg se hende for mig, sige * ja ja tudefjæs, tænk på alle vores sjove timer *
og jeg ender med at gå og små-grine for mig selv. Ind imellem hvis jeg ser eller hører noget, så kan jeg samtidig høre hendes sjove, måske lidt skarpe kommentarer, og så kan man altså ikke være ked :slight_smile:

Hvor underligt…

Sad lige og læste et gammelt gammelt indlæg og faldt over et billede af Denise og tænkte den kvinde gjorde altså KG til noget helt særligt…Jeg fik lige et stik af savn og sad og reflekterede lidt over at en kvinde man aldrig har mødt IRL får brændt sig så meget fast i en som Denise gjorde det hos mig…

Jeg skulle lige tjekke noget i mine egne tråde ifb. med det andet gamle indlæg og så faldt jeg over denne her tråd meget apropro…

Denise lever jo videre uanset om man tror på et liv efter døden eller ej, for hvor må vi være mange som bærer hende hos os, selv om jeg ikke er mig det bevidst så dukker hun op fra tid til anden i mine tanker.

[QUOTE=Mai;884368]Hvor underligt…

Sad lige og læste et gammelt gammelt indlæg og faldt over et billede af Denise og tænkte den kvinde gjorde altså KG til noget helt særligt…Jeg fik lige et stik af savn og sad og reflekterede lidt over at en kvinde man aldrig har mødt IRL får brændt sig så meget fast i en som Denise gjorde det hos mig…

Jeg skulle lige tjekke noget i mine egne tråde ifb. med det andet gamle indlæg og så faldt jeg over denne her tråd meget apropro…

Denise lever jo videre uanset om man tror på et liv efter døden eller ej, for hvor må vi være mange som bærer hende hos os, selv om jeg ikke er mig det bevidst så dukker hun op fra tid til anden i mine tanker.[/QUOTE]

jeg havde den store ære af at ha mødt denise 2 gange og hun var ligeså pragtfuld irl som hun var på katteforums, jeg tror alle som “kendte” hende tænker på hende nu og da

enig Johnny…jeg tænker i alt fald på hende …hun var pragtfuld…og hudløs ærlig…det er i min verden dejlige egenskaber…hun var en gæv kvinde

[QUOTE=Mai;884368]Hvor underligt…

Sad lige og læste et gammelt gammelt indlæg og faldt over et billede af Denise og tænkte den kvinde gjorde altså KG til noget helt særligt…Jeg fik lige et stik af savn og sad og reflekterede lidt over at en kvinde man aldrig har mødt IRL får brændt sig så meget fast i en som Denise gjorde det hos mig…

Jeg skulle lige tjekke noget i mine egne tråde ifb. med det andet gamle indlæg og så faldt jeg over denne her tråd meget apropro…

Denise lever jo videre uanset om man tror på et liv efter døden eller ej, for hvor må vi være mange som bærer hende hos os, selv om jeg ikke er mig det bevidst så dukker hun op fra tid til anden i mine tanker.[/QUOTE]

Ja Denise har sat sit fodspor, og der går ikke en dag hvor jeg ikke savner hende :frowning: der er altid et eller andet jeg gerne ville dele med hende, og engang imellem når jeg læser herinde, så kan jeg næsten høre hendes kommentarer, sådan rigtigt Denise-agtigt :inlove: