En muggen madamme

:s:S:S

Afledt af et indlæg i en anden tråd :

Kender du en muggen madamme eller dum mandsling på dit job eller andre steder ??

:S

På en tidligere arbejdsplads havde jeg sådan én til at sidde lige bag ved mig.

:S

Hold da op, en sær, ældre gammeljomfru - der INTET glædeligt kunne finde i livet.

:S

Vi var alle på kontoret påvirket af hendes luner, men ingen sagde noget til madammen.

:S

Hvorfor er der bare nogen, som altid er negative ?

:S

Og hvorfor tænder sådan en person mig helt af, så det nærmest var et mareridt at gå på arbejde hver dag ?

:S

Uf den type kender jeg godt.
Mogens og jeg arbejdede i rengøringen på en skole og der var en af den type. Hun var leder af fritidsordningen, tynd som et siv, ca 60 år, mandehader så det gjorde noget og svarede kun hvis hun synes det var et fornuftigt spørgsmål man kom med, ellers gik hun bare.
Mogens kom en dag til at spørge hende om noget, hun kiggede på ham med foragt og gik sin vej.
Jeg fatter ikke den dag idag hvordan hun kunne være så afholdt af børnene, for det var hun, når hun ellers ikke kunne se noget som helst godt i alle andre mennesker.
Knus Elin

vi havde også en på mit første job - det værste var - han var chefen…

Han var ALTID sur, han fandt altid fejl ved vores arbejde og han kritiserede altid sin mor, sin kone, sin far og alle os andre i alles påhør… det var forfærdeligt…

hans kone var verdens sødeste dame og de havde en lille pige på 5 som var overjordisk kær og hans familie knoklede i hans dumme lille isbiks… og det eneste han havde til overs for nogen af os var kritik…

jeg holdt en sommer - og kom ikke igen…

De findes overalt…ikke kun på arbejdspladser.
Tænk…en masse energi de bruger på at være dumme mod andre :doh:

jeg har haft en rigtig muggen og usædvanlig dum chef som ødelagde alt humør osv i firmaet, han var forhadt af de fleste i firmaet, men pga af en alt for slap topledelse blev han ikke sparket ud, for den afdeling han styrede havde jo overskud og havde de største besparelse i hele firmaet, desværre bare på omkostning af personalet.
den dag idag er han stadig ansat der og har endda fået endnu mere magt.

jeg ku fortælle en masse om hvordan han opførte sig osv, men har ikke lyst til at få det frem, mest for min egen skyld, for jeg får det squ dårligt når jeg tænker på det

Livet er for kort til negative personer, og psykopatiske ledere :S Jeg har prøvet at arbejde for en psykopatisk leder og det var skræmmende… der er kun et at gøre hvis man kommer ud for den slags ledere, og det er at komme væk så snart man finder ud af hvad man er udsat for… ellers går det ud over ens helbred, og det er ingen arbejdsplads værd :S

ku du ikke ha fortalt mig det for 5 år siden:)

Nej desværre ikke Johnny, jeg forlod selv sådan en arbejdsplads for 4 år siden… og må selv leve med nogle mén efter den tid, desværre :S Men, nu kender jeg adfærden, og håber jeg kan spotte sådan en person i tide en anden gang :kryds:

:s:S

Jeg har været ansat et par steder, hvor der har været nogle lede ledere - og det er bare ØV !

Både kollegaer og ledere, der har sådan et ondt lune burde afskaffes !!

BASTA !

:):slight_smile:

Men hvorfor får de lov ??

Kan de ikke selv se det, så må de gøres opmærksomme på det - for sådan en negativitet/dominans ødelægger SÅ meget på en arbejdsplads, i vennekredsen og i andre sammenhænge.

:S

Jeg har “prøvet” både den psykopatiske leder og en kollega, der simpelthen osede af negativitet… heldigvis ikke samtidig eller samme sted!

Lederen gav mig et knæk, som det har tager år at komme mig over… trods at jeg faktisk udmærket godt vidste HVAD der foregik og at det IKKE havde noget at gøre med mig eller min faglighed…

Den negative kollega… uff - sådan en dræner al energi ud af en personalegruppe! Intet, absolut intet er godt nok, inspirerende nok, sjovt nok, osv osv i samme dur… Det var på en institution, som året før var blevet sammenlagt med en anden… den oprindelige havde haft et maget lavt medlemstal, mens den anden nærmest havde sprængt deres fysiske rammer, for at få plads til deres medlemmer. Man havde haft enorme forventninger til sammenlægning - og det formåede denne kollega fuldstændigt at dræne ud af en ellers meget engageret personalegruppe! ½ år efter sammenlægningen var der kun lederen tilbage fra den “succesfulde” klub… og hun forsvandt efter yderligere 4 måneder!!! Og overlod klubben til en helt ny og nyansat sous-chef, totalt uden nogen form for ledelseserfaringer… MIG!!! Jeg havde fordelen af ikke at have haft nogen fortid eller lignende med “den negative”, så til min stolthed tog det kun ca to måneder, inden jeg fik hende verfet ud :wink: Som “gammel” tillidsrepræsentant og fællestillidssuppleant vidste jeg præcist, hvordan jeg skulle bære mig ad… Vedkommende troede vist ikke at jeg havde n*sser nok til at håndhæve de direkte påbud, som jeg havde pålagt personen - det havde jeg! :slight_smile:
Efter at være kommet af med hele den negative stemning, der havde gennemsyret institutionen kunne vi så gå igang med at redde resterne - nu med en helt anden positiv og optimistisk holdning og tilgang til jobbet fra den samlede personalegruppe… Det tog ca 2 år - men så var skuden endelig vendt!!! Endda uden at have skiftet andre medarbejdere ud, kun ansat to nye… :thumbup:
(Som kuriosum kan nævnes at “den negative” fik job i en anden af kommunens institutioner… noget af det bedste der vist var sket for vedkommende - der igen genfandt glæden ved sit arbejde og var utroligt vellidt :slight_smile: )

Ja, man undres…
Min forrige arbejdsplads bar præg af en personalegennemstrømning uden lige - fordi mange af mellemlederne var halv- eller hel-psykopater. Og fordi den øverste ledelse lod sig charmere af “nydelige unge mennesker” med en smuk facade og a temper from Hell!
P t har jeg sådan en chef, frem til 30/6. Så stopper det. Hun er en gammel ven, der har forandret sig voldsomt. Jeg har set den samme proces ske for min søster, og forstår det ikke.
Men når folk bliver hidsige, urimelige, og magtsyge - så handler det bare om at komme ud af klappen, gerne med en eller anden grad af øk. sikkerhedsnet.
Det er, som om de ikke kan skelne. De ser ikke, at nogle mennesker er parat til at yde en indsats på jobbet, mens andre skal bosses lidt med. Alle skæres over een kam som idioter. Og samme chef vil kun høre ja og amen.
Jeg ved ikke, hvordan man kan ændre på, at sådanne mennesker bliver chefer. Trangen til magt over andre starter måske med kontrol-behov, fordi begivenhederne har løbet dem over ende, og derpå kan de ikke få kontrol nok?

Min moster, som jeg kendte som både lovlig stram og lidt sød, fik en e25 års gave på sit job: En kop med inskriptionen “Se glad ud, Olsen” !
De kendte hende vist ret godt -høhø