[QUOTE=DK Zaphy;472448]Min veninde skrev lige i dag, at de skulle af med deres kat, som de havde haft i 4 år… Grunden til de skal af med Nemo, som katten hedder, er at de har fået en klage…
De må ikke rigtig have kat der, hvor de bor, men alligevel har de haft Nemo i de 4 år i den lejlighed. Der er mange andre, der har har kat, der hvor de bor, selvom reglen er der…
Det er åbenbart nogen, der har fået “ondt i røven” over det… Heldigvis vil en veninde tage katten, hvis det vil fungere. Ellers har jeg sagt, at jeg evt. vil tage ham. Men alligevel har jeg heller ikke råd til flere katte osv. Så jeg håber virkelig, at det med veninden vil virke…
Kan godt se, at nogle bliver mobset over, at man har kat, når reglen er der, men katten har været der i 4 år… Og der har aldrig været noget med ham… Overhovedet… Hvad synes I?[/QUOTE]
[ol]
Hvis du mener, at der er en komplet unfair behandling og klagen er grundløs eller bygget på et enkeltstående tilfælde, så ignorer truslen fra udlejeren og lad dem lave en boligretssag mod dig. Mange tror, at det vil koste en formue, men ikke hvis du selv eller et familiemedlem fører sagen.
I et dokument, der hedder “§kat i lejlighed§”, som jeg ikke kan finde ud af at sætte ind i emnet her?, står følgende
“Advokatudgiften kan blive både dyr og langvarig”. Men uden advokat taler vi om et mindre beløb, typisk 1500 til 2500 kr inkl sagsomkostninger, hvis man taber. Desuden kan kattene være lovligt i lejligheden, mens retssagen kører.
Nogle er af den opfattelse, at man kan vinde sagen, hvis viceværten er bevidst om husdyret, men det mener jeg ikke, da ejendomsselskabet sådan set har juraen i orden i forhold til lejekontraken.
Det kan blot hjælpe lidt på ens sag - ofte vil ideen med det hele også være at trække det hele i langdrag (formodentlig et år) og ikke nødvendigvis vinde sagen, så man stille og rolig kan finde et nyt sted at bo frem for 10 dages frist til at aflive dem.
Jeg er i dog tvivl om, hvor lang tid en sådan sag tager, hvis udlejeren ønsker det hurtigt overstået? Selvfølgelig også mulighed for at tage den i landsretten, hvis man taber.
Jeg fandt nemlig aldrig selv ud af det, da jeg nåede at købe et hus, inden jeg var nødt til at anlægge sagen. Men jeg fik mange “klager” fra folk, der var sure over, at jeg fjernede kattene, mens jeg fandt et hus og forberedte mig på retssagen – de var virkelig savnet af de andre beboere, der slet ikke kunne forstå, hvem der havde klaget og hvorfor…
Pointen er blot, at hvis man står og skal vælge mellem at aflive eller kæmpe for sin kat, så koster det ikke meget - jeg skal i hvert tilfælde nok sætte mig ind i alverdens jura for at redde min kat, og det tror jeg også andre ville, hvis de ikke havde en formue til en advokat.
[/ol]