Nogle gange er den største tjeneste man kan gøre sin ven, at lade dem gå i forvejen.
Det valg blev truffet i dag for min kære Yasha - min første kat og bedste “ven” igennem 10 år.
Der har været flere kampe med sygdom, hvor jeg hver gang frygtede at “nu var det nu”, men hver gang kæmpede han lige lidt mere og kom igennem.
I dag måtte jeg gøre ham den største og sidste tjeneste for ham…
10 år gammel og mæt - mæt af dage, oplevelser og livet.
Til sidst tog tre cancerknuder energien fra ham og i dag var det eneste rette at gøre; at lade ham gå i forvejen.
På turen til dyrlægen var det som om, han godt vidste at “det var ok” - blikket var forandret og på klinikken forsøgte han til det sidste at berolige og trøste mig. Til det sidste krammede hans pote min hånd.
Som han altid gør, når jeg har været ked af det eller syg. I dag er jeg begge dele. Fysisk syg af kedelig sygdom og fuldstændig revet over af sorg.
Han har været min tro væbner, den evige skygge bag min venstre fod, min højre hånd - han var min makker i ordets fineste betydning.
Vi har haft mange snakke, når ingen andre forstod mine tanker, han har svaret igen, lyttet og gået sin vej, når jeg blev for meget.
Han har hjulpet mig gennem studiet - først det ene og så det andet. Været der gennem flyttekaos flere gange og altid haft en blød pote med i spillet, når jeg trængte til, at få at vide hvad der nu skulle ske.
Hans akrobatiske stunts fik altid et smil frem på læben og han vidste lige, hvordan han kunne manipulere mig til, at få præcis det han ville.
Han var min første kat, og han flyttede ind med Devouee. Hun gik i forvejen for nogle år siden og jeg lovede hende at passe godt på ham dengang. Jeg har gjort mit bedste for at holde det løfte.
Nu er det hendes tur til at passe godt på ham for mig. Nu er Yasha hendes “vagt”; hun får nu ansvaret for den store blide blå Yasha.
Jeg er nødt til at tro på, at de to nu er genforenet et eller andet sted. Om det er på den anden side af regnbuebroen eller hvad man skal kalde det - jeg er lige nu nødt til at tro på, at de er sammen et sted igen. Uden smerter og sygdom, kun deres yndlingsmad, store græsplæner at løbe om kap på og en masse bløde senge at putte i sammen.
Yasha faldt i søvn i dag kl 15.20 - uden smerter, uden frygt. Han var rolig og afslappet, han holdt mig i hånden lige til hjertet stoppede og han krydsede til den anden side.
Han var min rolige blå makker til det sidste og han kom herfra som jeg vil huske ham - værdig og helt fantastisk <3
Yasha - “han som beskytter mennesket”.
Hvad havde jeg været uden dig til at beskytte mig?
Sov godt makker.
Du vil blive mere end savnet.
"
So close no matter how far
Couldn’t be much more from the heart
Forever trusting who we are
And nothing else matters
Never opened myself this way
Life is ours, we live it our way
All these words I don’t just say
And nothing else matters
Trust I seek and I find in you
Every day for us something new
Open mind for a different view
And nothing else matters
So close no matter how far
Couldn’t be much more from the heart
Forever trusting who we are
No nothing else matters "
Mit absolutte yndlingsbillede af Yasha 
Han elskede at være i det fri - hos mine forældre gik vi mange lange ture på græsplænen og fodermarken
Når ikke han sov i arm eller pote, så havde han én særlig sovestilling, når alt var godt.
Når han sov sådan, så vidste jeg, at han var tryg og glad.
Lige fra han var killing, var “proptrækkeren” den bedste stilling.
Jeg er så lykkelig for, at Rappe fik den tid med Yasha, som hun gjorde.
Det var tydeligt den dag Rappe flyttede ind, at Yasha genfandt lidt liv igen i hende - burmeserkærligheden han voksede op med.
Jeg håber virkelig de to her har genfundet hinanden.
90% af alle mine billeder af Yasha er ham sammen med Devouee - han elskede den hunkat mere noget andet.
Nu er han gået i forvejen - og jeg fatter ikke, at det er sidste gang, jeg skal tage et “slænger mig i græsset”-billede af ham
til dig Pia.
Det gør mig rigtig ondt Pia 
. Jeg er sikker på din elskede burmeserveninde, har taget kærligt imod dig på den anden side.
God tur blå dreng 