En svaer situation, haaber paa at I kan hjaelpe mig

Kaere kattemennesker!

Her kommer en laengere beretning, som jeg haaber I vil tage jer tid til at laese. Jeg har virkelig brug for hjaelp.

For 1,5 aar siden fandt min kaereste et kuld killinger der var blevet forladt af deres mor. De havde lige faaet oejne og var total hjaelpeloese. Han tog dem alle fire til sig, og flaske fodrede dem til de blev store og staerke. To af dem flyttede til nye familier og han beholdt to selv, en hunkat og en hankat. Det var Puttemus og Mintie. Jeg har vaeret med hele vejen igennem, men det var svaert at vaere helt taet paa da han boede i Belgien og jeg i Danmark.

I sommers flyttede jeg saa herrtil og havde glaet mig som et barn til at bo sammen med katte igen. Jeg har vaeret kattemenneske hele mit liv, men har ike haft mulighed for at have mine egne i Danmark. Sommeren gik og jeg var saa taet knyttet til Hunkatten Mintie, som var min lille pige siden jeg saa hende foerste gang da hun var flaske killing. Hun sov hver nat paa min pude og var en af den slags katte som man bare foeler er en del af en selv. Hankatten Puttemus er mest min kaerestes, og de to har et meget taet forhold. Vi bor i et hus, og kattene har faerdes ude til daglig undtaget naar moerket faldt paa, saa kom de ind.

En dag i september kunne vi pludselig ikke finde Mintie, og hun kom ikke naar jeg kaldte som hun plejede. Jeg ledte hele grunden igennem, og gik til sidst ud for at lede i beboelsesomraadet omkring os. Et stykke vaek loeber toget, og ved siden af skinderne fandt jeg min elskede Mintie stiv, livloes og med et smadret kranie. Jeg faar stadig kuldegys naar jeg skriver om det, og det syn vil forfoelge mig altid. Jeg gik helt i panik, skreg og graed paa samme tid. Min kaereste bar hende vaek og samtidig var der en mand og han mor der bor naer skinderne der fulgte det hele. Moderen proevede at troeste mig, og manden sagde at mange katte blev taget af toget. Da vi kom hjem vaskede vi Mintie og lagde hende til hvile paa hendes favorit taeppe, en gammel badekaabe som hun blev svoebt i naar hun fik maelk som kiling. Men vi kunne ikke faa det til at haenge sammen. Hendes hovedskader og det fakta at en kat aldrig bliver taget af et tog, da de kan hoere det lang tid foer det kommer. Vi tog hende til dyrlaegen og han konkluderede at hun var blevet slaaet ihjel af et voldsomt slag med et skarpt redskab oppefra, der havde knust hendes kranie i to. Et haveredskab. Efter at have talt med naboerne omkring, blev det klart at det er manden som kom med han mor, der bor i naerheden af skinderne der har gjort det, og det er ikke et enestaaende tilfaelde!

Jeg kontaktede naeste dag politiet, og de aflagde ham et besoeg. Han indroemmede at han ikke kan lide katte og ikke vil se dem paa sin grund, men benaegtede dog at have gjort det da det er strafbart i Belgien at slaa en kat ihjel.

Det naeste lange stykke tid og stadigvaek, var jeg totalt i sorg. Taarerne ruller ned af mine kinder som jeg skriver dette. Puttemus hendes bror var ligeledes i sorg og kaldte og kaldte paa hende dagen lang. Vi turde simpelthen ikke lukke ham ud laengere da jeg er saa bange for den kattemorder. Puttemus har efterfoelgende ikke vaeret sig selv. Han har kradset en masse ting i stykker, tisser over det hele og har en adfaerd der fortaeller mig at han keder sig, hvilket er helt forstaaeligt. Vi har proevet med Feliway, Zylkene og masser af opmaerksomhed samt legetoej. Han sover hver nat hos os i vores seng.Efter et paar maaneder kom der lidt mere ro paa ham, og vi lukkede ham ud i haven naar vi var med og kunne holde oeje med ham. Dog sad han meget ved doeren og ville ud naar vi lukkede den igen.

For 1,5 maaned siden opstod en ny situation og det er her mit spoergsmaal til jer kommer. Paa vej hjem en aften fandt vi en forkommen hankat. Han var saa tynd og forpjusket og henvendte sig til os med en hoejlydt miaven. Vi tog ham til os, fodrede ham op, behandlede ham for orm og mider. I Belgien bruger man ikke oeremaerker eller chips, og jeg tror at hans tidligere ejere har forladt ham. Han er den skoenneste kat man kan taenke sig og han hedder nu Pluisje. Vi holdt Puttemus og Pluisje separerede indtil Pluisje havde faaet det bedre. Han er blevet min lille oejesten og ligger hos mig hver aften og spinder, ligenu ved min side.

Men… Puttemus vil ikke acceptere ham. Jeg havde haabet at det ville blive godt for ham at faa en ven, men det er bestemt ikke tilfaeldet. Jeg har fulgt alle raad og regler om sammenfoering af katte, men situationen er helt umulig. Puttemus opholder sig nu paa vores foerste sal og loft, og Pluisje i stueetagen. Engang imellem bytter vi rundt. Hvis Puttemus saa meget som ser ham i to sekunder hvaeser, sprutter og knurrer han uafbrudt i halve og hele timer. Vi har proevet bag en glasrude, med oeren paa klem og alt hvad man skal. Vi har byttet taepper, kattebakker det hele uden resultat. Puttemus vil ham ikke! Hvis vi lader dem komme i naerheden af hinanden uden at vi holder dem opstaar et stort slagsmaal. Idag bar jeg Puttemus gennem stuen og han knurrede og hvaesede saa meget at Pluisje sprang paa ham i mine arme. Hele stuen er raseret og jeg har faaet et stort saar paa min haand.

Hvad sal jeg dog stille op? Det er vel uholdbart at have to katte paa hver deres etage, eller? De gaar jo rundt og er utrykke naar de ved at den anden er i samme hus? Er der noget haab for min sammenfoering?

Selvom jeg er meget foelsesladet og for alt i verden ikke vil miste nogle af dem, er det altid hensynet til mine katte der maa komme foerst. Men hvad skal jeg saa goere med den anden? Jeg kan ikke lide at skulle finde et nyt hjem til Pluisje da jeg ikke stoler paa folk hernede mere. Aflivning vil ogsaa vaere helt forfaerdeligt. Hjaelp hjaelp hjaelp, jeg er saa fortvivlet. Er stadig i stor sorg over Mintie, oensker det bedste for baade Puttemus og Pluisje, og har samtidig et stort behov for at have en kat i min naerhed som vil putte og kaele med mig saa meget som jeg vil med den. Det er virkelig ikke nemt, og jeg haaber I kan hjaelpe mig.

Mange hilsner fra Marie

Puh en møgsituation.
Bare lige en ting: katte bliver i stort tal kørt over af tog, så det kan altså sagtens ske.

Er kattene kastrerede? Har du forsøgt med Feliway i stikkontakterne? Zylkene?

Hej Trekkiegrrl!

Tak for dit svar. Vi har hele hjemmet plastret ind i Feliway og begge katte har faaet Zylkene. De er begge kastererede. Det hjaelper bare ikke. Er ked af det med katte og toge, men i Minties tilfaelde var det desvaerre regulaert mord. Og morderen lever stadig lige om hjoernet :frowning:

Hilsen Marie

Hm når du har prøvet Feliway og Zylkene er de nemme løsninger jo brugt op. Har du mulighed for at sætte en netdør op så de kan se og snuse til hinanden uden at kunne komme op og slås?

Indret dit hjem efter at katte er flugtdyr. De skal kunne komme væk fra hinanden og dig :slight_smile: En tråddør er vejen frem, om end det kan tage mange måneder :slight_smile:
Skjulesteder og masser af positiv kontakt med dig. Det koster blod sved og tårer og en engels tålmodighed :slight_smile:
Måske lærer de at acceptere hinanden måske ikke. Der er ingen garantier :slight_smile:

er de begge fixet ?

Nogle gange må man desværre indse, at to katte bare ikke passer sammen :frowning:
Helt ligemeget, hvor meget man selv er indstillet på at få det til at fungere og hvor mange tiltag man end tager…
Det er uendelig trist og det gør hjerteskærende ondt, at måtte indse at situationen i ens hjem er uholdbar for kattenes trivsel - men det er den erkendelse, som man er nødt til at komme frem til nogle gange…
Når kattene som her direkte slås, er der ikke så meget mere at gøre…
Så… jeg ville anbefale en omplacering af den ene kat… hvilken - tja, det er kun du og din kæreste som kan afgøre dette.

Jeg vil også lige anbefale dig og din kæreste at kigge på denne side www.katteindhegning.dk for at få ideer til, hvordan I måske kan indhegne enten hele jeres have eller blot noget af den…

De er begge kastrerede ja! Tusinde tak for jeres svar. Jeg vil prove at tale med min kaereste om en traadoer, der er ikke noget der er for besvaerligt naar det drejer sig om vores katte. Dilemmaet er ogsaa bare hvornaar er nok nok? Hvor paavirkede bliver de af at vaere paa hver sin etage? I oejeblikket vil Puttemus slet ikke i naerheden af Pluisje, saa snart han hoerer doeren blive aabnet til stuen gemmer han sig. Det har varet 1,5 maaned nu, og jeg taenker paa hvor hensynet skal ligge hvis I forstaar.

Det er kun dig og din kæreste som kan sige at nok er nok…
Men jeg ville også kigge meget på de to katte… trives de, når de er på hver etage?
Jeg har levet med et zoneopdelt hus - ikke kun i to zoner men i hele tre. :slight_smile:
Til den ene kat var der en hermetisk lukket dør - det var simpelthen ikke gået med en netdør! Hun ville have angrebet alt med puls og være blevet enormt stresset af hele tiden at blive konfronteret med mine andre katte…
Mellem de to andre havde jeg et gitter - og det fungerede faktisk udmærket. De kunne se hinanden, men den ene (den som IKKE ville slås) lærte hurtigt at holde en vis afstand til gitteret, så hun ikke kom ud for at den anden (der kun ville slå hende ihjel, hvis muligheden bød sig :S ) opførte sig truende. Det fungerede faktisk vel omkring tre års tid. Så måtte vi omplacere først den ene af kattene - og dernæst den anden, da det viste sig at hun bare overførte sin aggression på både vores gamle hund og en af vores andre katte, da hendes udvalgte fjende flyttede :frowning:

Vi har siden med en anden kat ( en hankastrat) levet med en netdør i vel omkring 1 års tid… Han viste sig at være racist - kunne kun lide katte af sin egen race :venter: :surrender1: Det er nok den længste og mest besværlige sammenføring jeg og mine katte har været igennem. Han gik til angreb på alle mine katte, undtagen en - min dengang aldrende og fysisk svækkede men psykisk højdominante skovkat. De mødtes godt nok kun tilfældigt et par gange, men den kat skulle ham RedNeck’en ikke have klinket noget hos :wink:

For mig har det fungeret fint at have et zoneopdelt hjem - og det har altid været mit indtryk at mine katte har trivedes med det også… I hvert fald lige så snart de har opdaget at nu er det sådan det er, og at de IKKE (som i aldrig nogensinde!) kommer til at møde den kat, som tidligere har overfaldet dem flere gange.
Men man skal være indstillet på at ens hjem er opdelt!
For os varede det 11 år inden vi endelig kunne have alle døre og vinduer åbne som det passede os… og ikke længere var nødt til at få et større puslespil til at gå op bare for at lufte ud…

Hej Ann!

Tusinde tak for dit indlaeg.
Dejligt at hoere at der ogsaa er andre der lever zoneopdelt. Nogle gange tror jeg at alle med katte lever i fred og spinderi og at det er mig der goer det hele forkert. Efter det store slagsmaal idag, vil jeg ogsaa konkludere at nu skal de have lidt fred og IKKE moede hinanden, og slet ikke naar det er os der bestemmer det. Jeg vil satse paa at faa dem begge til at trives opdelt og saa senere forsoege med en traaddoer.
Det vaerste ved zonerne er at jeg har konstant daarlig samvittighed, jeg kan jo ikke vaere alle steder paa en gang. Hvordan goer du det?

Hilsen Marie

Og forresten, kommer jeg ogsaa fra Roedovre :slight_smile:

Da huset var delt i tre zoner, gjorde vi det sådan at den kat, Saga, som levede alene også var den som boede i vores soveværelse - hun var desuden fritgående og havde mulighed for at være ude hele morgenen/formiddagen, inden hun blev kaldt ind og lukket inde. Om natten sov hun med os - og naturligvis fik hun altid et nus, hvis vi skulle i soveværelset (der ligger i et lille anneks, der er sammenbygget med huset) for at hente noget.
Den “aggressive” hunkat, Tia/Kludetæppet, boede i vores lille værelse, som er meget lille! Men når Saga kom ind, blev der åbnet så hun kunne komme ud i udestue og en indhegnet løbegård, hvor hun som regel fik selskab af mine to hankastrater. Det lille værelse rummer også vores pc, og er/var vores kontor, hvor jeg dengang læste lektier og forberedte mig til undervisning.
Den tredje, der ikke ville slås, Namacoola, boede primært i resten af huset, dvs stue og køkken. Om sommeren byttede vi af og til om på de to katte, for at Namacoola også skulle have mulighed for at nyde solen i udestuen eller løbegården… Selv om de to katte tydeligt kunne lugte hinanden, var de begge helt trygge og rolige - netop fordi vi gjorde MEGET ud af at de ikke skulle have en chance for at komme op at slås! De så aldrig hinanden uden at der var et gitter imellem dem!

Sikke et arrangement! Hvad man dog ikke goer for de smaa pus. Men jeg er glad for at hoere at det kan fungere. Hedigvis er vores hus ret stort, og de har begge masser af plads. Puttemus paa foerste salen har ogsaa hele loftet at boltre sig paa. Saa nu, ro paa situationen og de skal ikke se hinanden mere forloebig, de smaa vilddyr :slight_smile:

Her har vi PT også zoneopdelt.

Vi købte en ungkat der var tiltænkt som puttekammerat til vores burmeser. Dette var hun IKKE enig i! Hun var rædsenslagen for ham og angreb ham ved enhver lejlighed hun fik til det. Vi gav op efter noget tid og fandt et nyt hjem til ungkatten.
Pga. forskellige ting er han nu tilbage igen og bor PT i vores køkken med netdør ind til stuen.

Første gang byttede vi rundt på dem så de kunne blande duft og alle sådanne ting. Og vores burmeser blev utroligt stresset.
Denne gang er ungkatten KUN i køkkenet. Han kommer ikke ind i de andre rum og ikke ud i den indhegnede have. Denne gang er vores burmeser ikke stresset. Hun ved hvor han er hele tiden. Han kan ikke pludselig være et sted og overraske hende. De andre 3 kommer alle i alle rum.

Det lyder lidt som her Piv C, men bliver du ikke ogsaa stresset af situationen og foeler dig utilstraekkelig? Det goer jeg, specielt i en travl hverdag. Dog kan jeg ikke finde ud af hvor meget opmaerksom hed de egentlig har brug for. Jeg skifter ogsaa med at sove paa sofaen med Pluisje og i sengen med Puttemus. Ikke helt godt for parforholdet, men saa slipper man ogsaa for snorken :slight_smile:

Det gjorde vi første gang, men det stressede bare kattene yderligere.

Vi spiser morgenmad i køkkenet hos ungkatten og skovkatten.
Når vi er væk hjemmefra er de i køkkenet og resten er i stuen.
Når vi kommer hjem så tager vi en nussetur i køkkenet og jeg sætter mig med min bærbare derude mens skovkatten kommer en tur ind i stuen til de andre.
Så laves der mad og vi spiser i stuen og er der om aftenen.
Inden sengetid får ungkatten og skovkatten vådfoder i køkkenet og en sidste nussetur.

Jeg har valgt at det ikke nytter at stresse over det, for når jeg er stresset så er mine katte det også. Forskellen er måske også at det er sjældent nogen er alene her. Da der er de andre katte.

Når alt det er sagt. Så regner vi ikke med at ungkatten skal blive her. Men han er en lidt særlig kat og vi skal lige bruge lidt tid på at finde den helt rigtige løsning for ham og for os

Marie, jeg håber, at det kommer til at fungere med jeres to katte :kryds:

Og med hensyn til den kat I mistede - det er altid frygteligt at skulle tage afsked med en elsket kat - men når det sker, som i dette tilfælde på grund af menneskelig ondskab, så er det næsten ikke til at holde ud og jeg forstår godt, at det har taget hårdt på både dig og din kæreste,

:kram:

God idé med en tråddør. Det kán muligvis hjælpe, men det vil nok tage sin tid, da kattene desværre har haft en gevaldig slåskamp, og uvenskabet mellem dem er tilspidset.
Lad dem skiftes med et par dages mellemrum til at være på hver sin side af døren, for så kan de snuse til hinanden uden nærkontakt.

Når to voksne katte skal sammenføres, er den optimale måde at lade det ske på et sted, der er ukendt for dem begge, for så har ingen af dem territoriefølelse. Det er bare sjældent, man har mulighed for denne løsning.

Det er helt sikkert, at Puttemus blev stresset, da han ophørte med at kunne komme ud til det frie liv, han var vant til.
Man kan altid nemt give en kat noget, men sjældent tage noget fra den, den er glad for og vant til, især frihed udenfor.
Og dette samtidig med sorgen over at have mistet sin ven har givet vis gjort hans aggressionstærskel meget lav, hvilket så er kommet til udtryk, da en ny kat “invaderede” hans i forvejen indskrænkede territorie.

Jeg ville under alle omstændigheder indhegne haven, alternativt lave en løbegård op til en dør eller vindue med kattelem, så Puttemus igen kan komme ud. Måske vil det hjælpe, måske ikke, for han kender jo stadig “verden” udenfor, og det gør Pluisje nok også.

Lykkes projektet “sammenføring” ikke, skal I nok allerede nu tænke over, hvad I så vil gøre.
Det vil nok være en noget drastisk løsning, at I alle flytter, men at en af kattene skal skifte hjem, kan blive nødvendigt for kattenes skyld.

Det er min erfaring, at voksne “flaskekatte” sjældent kan omplaceres, så jeg ville selv prøve på at finde et godt hjem til Pluisje, men hvordan reagerer Puttemus ellers normalt, når der kommer gæster? Er han kontaktsøgende og tillidsfuld, eller fordufter han?

Held og lykke!

Er i bund og grund meget enig med Hanne (Mega). En eller anden form for udegang vil nok være en god ide, især pga. den reaktion du så fra Puttemus, da hans udegang blev indskrænket, det lyder nemlig som en stressreaktion fra ham over at udeadgangen er blevet indskrænket. Om han vil kunne leve med begrænset udeadgang kan du kun finde ud af ved at prøve det af. Jeg har selv en kat herhjemme som opfører sig fuldstændig et dyr i zoologisk have når hans udeadgang bliver indskrænket og sågar også hvis det er udeadgang kun med løbegård eller meget begrænset plads. De 2 andre jeg har kan meget bedre acceptere at blive begrænset i deres adgang til udelivet selvom de er vant til at løbe frit - som nævn det er meget individuelt. Vi går også pt. med planer om at få haven hegnet ind så vores de bliver i den, og jeg er meget spændt på hvad ham den frie fugl siger til det. ’

Hvis dine katte har bare en lille smule venlig kontakt skal du endelig belønne den - kæl/godbidder - og en masse ros, således at de lærer at det belønnes at være venlig mod den anden. Du kan evt. gøre det med en klikker eller et bestemt ord som du bruger hver eneste gang de opfører sig positivt overfor hinanden (klikkertræning). Jeg har selv brugt det herhjemme og har også fået 2 katte til at blive gode venner igen på den måde - omend det kun var den ene kat der var uvenner og den anden der drillede ham i stor stil - tag evt et kig på denne artikel , bladr frem til s. 18. Det er en del af historien om mine katte. Ham det handler om er enormt sart og han vælter meget lidt. Hver eneste gang det sker har jeg fået ham på ret køl igen vha. klikkertræningen og ros, nus og kæl, og det både med stress jeg selv har fået fremprovokeret eller noget der har stresset ham på hans vej ude i det frie liv. Det vil sandsynligvis tage dig tid (måske også lang tid), men hvis du er villig til at give det den tid og arbejde for det så er der absolut en mulighed, men det kan også være som andre skriver at det løb er kørt mht. at få dem til at blive gode venner. Hvis der er nogle godbidder eller mad som de er rigtig glade for så brug det som belønning.

Held og lykke med det :slight_smile:

Tusinde tak for jeres konstruktive og empatiske indlaeg allesammen!

De sidste par dage er der kommet lidt mere ro paa. Puttemus holder sig til foerste salen og loftet, som er indrettet som et aktivitetsrum til ham. Her er gemmesteder, bjaelker at kravle rundt paa og masser af legetoej. Han sover stadig i vores seng hver nat. Pluisje hygger sig i stueetagen og nyder godt af vores selskab naar vi sidder i sofaen. Saadan maa det fortsaette et stykke tid endnu.

Det har vaeret rigtig rart at hoere at der ogsaa er andre der lever saadan, og mine tanker om at Pluisje skal flytte er paa retur. Det kan jeg simpelthen ikke holde ud.

Men… Det der nager mig mest og som jeg godt kunne taenke mig jeres synspunkter omkring, er hvad jeg skal stille op med morderen? Han lever i huset lige bag os og de har en stor grund. Han har hoens og en hund der ofte staar bundet i haven og goer. Det er oprindeligt hans mor der bor der, men efter sygdom og konkurs med et firma er han nu flyttet ind. Jeg har MEGET svaert ved at acceptere at saadan en psykopat som ham (store ord, jeg ved det, men efter hvad han har gjort ved har jeg intet tilovers), bare kan gaa frit rundt og sikkert fortsaette sine gerninger.
Sommeren kommer snart igen, og der bruger han hele sin dag i haven. Vi har mange katte i omraadet, vilde og fra naboerne, og jeg taenker at naar man er saa kold som ham vil han sikkert goere det igen uden skrubler. Gennem aarene er der ligeledes mange katte der er forsvundet paa mystisk vis.
Jeg har svaert ved at haandtere min vrede, og ved ikke hvad jeg skal stille op. Der er ingen tvivl om hvad jeg helst ville goere ved ham, men det er desvaerre ikke lovligt. Jeg har overvejet at sende ham et brev, men hvordan skal jeg formulere det?

Hvad taenker I?