Kaere kattemennesker!
Her kommer en laengere beretning, som jeg haaber I vil tage jer tid til at laese. Jeg har virkelig brug for hjaelp.
For 1,5 aar siden fandt min kaereste et kuld killinger der var blevet forladt af deres mor. De havde lige faaet oejne og var total hjaelpeloese. Han tog dem alle fire til sig, og flaske fodrede dem til de blev store og staerke. To af dem flyttede til nye familier og han beholdt to selv, en hunkat og en hankat. Det var Puttemus og Mintie. Jeg har vaeret med hele vejen igennem, men det var svaert at vaere helt taet paa da han boede i Belgien og jeg i Danmark.
I sommers flyttede jeg saa herrtil og havde glaet mig som et barn til at bo sammen med katte igen. Jeg har vaeret kattemenneske hele mit liv, men har ike haft mulighed for at have mine egne i Danmark. Sommeren gik og jeg var saa taet knyttet til Hunkatten Mintie, som var min lille pige siden jeg saa hende foerste gang da hun var flaske killing. Hun sov hver nat paa min pude og var en af den slags katte som man bare foeler er en del af en selv. Hankatten Puttemus er mest min kaerestes, og de to har et meget taet forhold. Vi bor i et hus, og kattene har faerdes ude til daglig undtaget naar moerket faldt paa, saa kom de ind.
En dag i september kunne vi pludselig ikke finde Mintie, og hun kom ikke naar jeg kaldte som hun plejede. Jeg ledte hele grunden igennem, og gik til sidst ud for at lede i beboelsesomraadet omkring os. Et stykke vaek loeber toget, og ved siden af skinderne fandt jeg min elskede Mintie stiv, livloes og med et smadret kranie. Jeg faar stadig kuldegys naar jeg skriver om det, og det syn vil forfoelge mig altid. Jeg gik helt i panik, skreg og graed paa samme tid. Min kaereste bar hende vaek og samtidig var der en mand og han mor der bor naer skinderne der fulgte det hele. Moderen proevede at troeste mig, og manden sagde at mange katte blev taget af toget. Da vi kom hjem vaskede vi Mintie og lagde hende til hvile paa hendes favorit taeppe, en gammel badekaabe som hun blev svoebt i naar hun fik maelk som kiling. Men vi kunne ikke faa det til at haenge sammen. Hendes hovedskader og det fakta at en kat aldrig bliver taget af et tog, da de kan hoere det lang tid foer det kommer. Vi tog hende til dyrlaegen og han konkluderede at hun var blevet slaaet ihjel af et voldsomt slag med et skarpt redskab oppefra, der havde knust hendes kranie i to. Et haveredskab. Efter at have talt med naboerne omkring, blev det klart at det er manden som kom med han mor, der bor i naerheden af skinderne der har gjort det, og det er ikke et enestaaende tilfaelde!
Jeg kontaktede naeste dag politiet, og de aflagde ham et besoeg. Han indroemmede at han ikke kan lide katte og ikke vil se dem paa sin grund, men benaegtede dog at have gjort det da det er strafbart i Belgien at slaa en kat ihjel.
Det naeste lange stykke tid og stadigvaek, var jeg totalt i sorg. Taarerne ruller ned af mine kinder som jeg skriver dette. Puttemus hendes bror var ligeledes i sorg og kaldte og kaldte paa hende dagen lang. Vi turde simpelthen ikke lukke ham ud laengere da jeg er saa bange for den kattemorder. Puttemus har efterfoelgende ikke vaeret sig selv. Han har kradset en masse ting i stykker, tisser over det hele og har en adfaerd der fortaeller mig at han keder sig, hvilket er helt forstaaeligt. Vi har proevet med Feliway, Zylkene og masser af opmaerksomhed samt legetoej. Han sover hver nat hos os i vores seng.Efter et paar maaneder kom der lidt mere ro paa ham, og vi lukkede ham ud i haven naar vi var med og kunne holde oeje med ham. Dog sad han meget ved doeren og ville ud naar vi lukkede den igen.
For 1,5 maaned siden opstod en ny situation og det er her mit spoergsmaal til jer kommer. Paa vej hjem en aften fandt vi en forkommen hankat. Han var saa tynd og forpjusket og henvendte sig til os med en hoejlydt miaven. Vi tog ham til os, fodrede ham op, behandlede ham for orm og mider. I Belgien bruger man ikke oeremaerker eller chips, og jeg tror at hans tidligere ejere har forladt ham. Han er den skoenneste kat man kan taenke sig og han hedder nu Pluisje. Vi holdt Puttemus og Pluisje separerede indtil Pluisje havde faaet det bedre. Han er blevet min lille oejesten og ligger hos mig hver aften og spinder, ligenu ved min side.
Men… Puttemus vil ikke acceptere ham. Jeg havde haabet at det ville blive godt for ham at faa en ven, men det er bestemt ikke tilfaeldet. Jeg har fulgt alle raad og regler om sammenfoering af katte, men situationen er helt umulig. Puttemus opholder sig nu paa vores foerste sal og loft, og Pluisje i stueetagen. Engang imellem bytter vi rundt. Hvis Puttemus saa meget som ser ham i to sekunder hvaeser, sprutter og knurrer han uafbrudt i halve og hele timer. Vi har proevet bag en glasrude, med oeren paa klem og alt hvad man skal. Vi har byttet taepper, kattebakker det hele uden resultat. Puttemus vil ham ikke! Hvis vi lader dem komme i naerheden af hinanden uden at vi holder dem opstaar et stort slagsmaal. Idag bar jeg Puttemus gennem stuen og han knurrede og hvaesede saa meget at Pluisje sprang paa ham i mine arme. Hele stuen er raseret og jeg har faaet et stort saar paa min haand.
Hvad sal jeg dog stille op? Det er vel uholdbart at have to katte paa hver deres etage, eller? De gaar jo rundt og er utrykke naar de ved at den anden er i samme hus? Er der noget haab for min sammenfoering?
Selvom jeg er meget foelsesladet og for alt i verden ikke vil miste nogle af dem, er det altid hensynet til mine katte der maa komme foerst. Men hvad skal jeg saa goere med den anden? Jeg kan ikke lide at skulle finde et nyt hjem til Pluisje da jeg ikke stoler paa folk hernede mere. Aflivning vil ogsaa vaere helt forfaerdeligt. Hjaelp hjaelp hjaelp, jeg er saa fortvivlet. Er stadig i stor sorg over Mintie, oensker det bedste for baade Puttemus og Pluisje, og har samtidig et stort behov for at have en kat i min naerhed som vil putte og kaele med mig saa meget som jeg vil med den. Det er virkelig ikke nemt, og jeg haaber I kan hjaelpe mig.
Mange hilsner fra Marie
:surrender1: Det er nok den længste og mest besværlige sammenføring jeg og mine katte har været igennem. Han gik til angreb på alle mine katte, undtagen en - min dengang aldrende og fysisk svækkede men psykisk højdominante skovkat. De mødtes godt nok kun tilfældigt et par gange, men den kat skulle ham RedNeck’en ikke have klinket noget hos 
