Min gamle mor har en u steriliseret hunkat som vi har haft i 5 år, katten har aldrig været glad for fremmede, men har ellers aldrig været aggressiv, bare reserveret. For et lille måned siden fik vi så en han killing (vi fik at vide det var en hun kat) og det gik fint efter de første dage hvor de skulle finde ud af hvem der bestemte. Killingen leger selvfølgelig meget og det har måske virket stressende på den ældre kat. Men de leger fint, det virker nærmest som om det har været godt for den gamle kat at have nogle at lege med og det er en stor lejlighed så der burde være plads til alle. Det var min mening at få ham kastreret tidligst muligt. Da min mor er oppe i alderen og ikke fortjener at komme på plejehjem er jeg ofte hjemme hos hende og overnatter det til tider hvis jeg har mulighed til det eller hun har det ekstra dårligt.
Men så for to uge siden kom jeg til at træde den gamle kat over halen en nat hvor jeg havde hørt en af dem kaste op. Den gamle kat går til angreb på mig, ikke bare lidt. Hun hoppe på mig over flere omgange, hun kom helt op og flår mig i ansigtet. Jeg bliv naturligvis meget chokeret
Jeg tænkte det var stress, hun havde kastet op og havde følt sig sat op i en krog. Men så en uge efter gjorde hun det samme da jeg kom til at larme i køknet. Samme morgen da jeg rejste mig fra sengen fløj hun på mig igen. Den kommer med strube lyde og posere med aggressiv kropsprog selv efter den er sikker på det er mig hun angriber. Senere på dagen lage hun an til at hoppe på mig igen men jeg nåede at lukke en dør i mellem os.
I et af de sidste angreb fik hun kradset mig dybt nok til at jeg fik en infektion der har kostet mig de sidste 4-5 dage på hospitalet tilsluttet et drop med antibiotika (billeder haves hvis nogen er interesseret i at se hvad et katte kras kan udvikle sig til i løbet af et par dage) og jeg skal være på antibiotika i mindst en uge, nu efter jeg er blevet udskrevet.
Hun har ikke vist nogen aggressivitet mod min mor, men jeg tør ikke tage chancen, så katte kommer til dyrlægen i morgen mandag og bliver aflivet. Jeg vil dog lige lade dyrlægen se hende igennem for evt. fysiske årsager til hendes ekstreme adfærd. Men som tingene er nu tør jeg ikke engang at være i samme rum som katten. Min mor har haft katten i den anden ende af lejligheden og søret for alle hendes behov og forkælet hende i hvad der sikkert bliver hendes sidste tid.
Det fylder mig med stor sorg at hun skal ende sine dage på den måde, da hun ellers er en sund kat i sin bedste alder. Det gør det ikke bedre at jeg ved det sikkert er vores egen skyld at det ender sådan, ved at tage en ny kat i lejligheden uden at tænke tingene igennem. Stakkels kat 
Jeg tror ikke at årsagen til angrebene på dig skyldes den nye kat
Kan din mor komme til at undersøge katten - det lyder som om at den har smerter ?
Kan halen være blevet skadet da du trådte på den ?
Først og fremmest, så ja hun kan være stresset over den nye kat, men det lyder som en utroligt voldsom reaktion (også mere voldsom end I kunne have forestillet jer!), og også lidt underligt at den kommer efter at det egentlig er gået nogenlunde med hende og den nye. Så jeg tænker især om hun 1. kan have en svulst eller andet i hjernen, eller 2. kan have smerter - så har I fået hende undersøgt for disse to ting ved dyrlægen? Evt. kørt en periode med smertestillende?
Det sagt, så kan jeg også godt forstå hvis skrækken for flere alvorlige angreb sidder i kroppen, således at aflivning er løsningen for jer.
Min mor har ingen problemer med at komme nær katten og kæle med den. Hun har undersøgt katten for evt. steder der er ømme eller andre anormaliteter som knuder, hævninger osv. men der intet at se eller mærke, så vi er begge mere og mere overbevist det er psykiske eller neurologiske årsager der har fået hende til at regere så voldsomt. Hun spiser normalt, både mad og kattegræs, har normal afføring osv. Men det er svært ikke at se den nye killing som -i det mindste- medårsag, da det er den eneste ændring der har været i hendes liv i lang tid.
Ps. Tak for de hurtige og brugbare svar, det luner lidt i denne møg situation.
Får du den rette antibiotikabehandling ??
Der er flere herinde, der er blevet bidt af en kat - og det er ret vigtigt at få den rette medicin.
Jeg prøver lige at finde linket til dig, hvis ikke der er andre der gør det.
Trist situation for jer alle - jeg har ondt af katten - for den har det da ikke godt, når den føler at den er nødt til at angribe dig.
Det kan højst sandsynligt hjælpe at få begge katte neutraliseret, hvis dyrlægen ikke kan finde noget galt med hunkatten. Har hunkatten fået p-piller for at undgå killinger? Disse giver en meget høj risiko for livmoder og mælkekirtelkræft, specielt hvis de er givet i mange år. Hvis det er kræft, så kan den evt. have bredt sig til hjernen…
Jeg kan godt forstå, at du blev forskrækket over pludselig at blive overfaldet af en ellers rar og omgængelig kat.
Jeg hæfter mig så ved, at katten ikke er steriliseret…får hun så p-piller ?
De kan ændre en totalt fredelig kat…så mit forslag vil være, at få katten steriliseret omgående og samtidig få hende undersøgt hos dyrlægen…evt røntgen, der må være en årsag til den opførsel, smerter, men hvor…her skal en dyrlæge på banen.
[QUOTE=wrigsted;1169252]Min mor har ingen problemer med at komme nær katten og kæle med den. Hun har undersøgt katten for evt. steder der er ømme eller andre anormaliteter som knuder, hævninger osv. men der intet at se eller mærke, så vi er begge mere og mere overbevist det er psykiske eller neurologiske årsager der har fået hende til at regere så voldsomt. Hun spiser normalt, både mad og kattegræs, har normal afføring osv. Men det er svært ikke at se den nye killing som -i det mindste- medårsag, da det er den eneste ændring der har været i hendes liv i lang tid.
Ps. Tak for de hurtige og brugbare svar, det luner lidt i denne møg situation.[/QUOTE]
Gør jer selv den tjeneste at få den forbi en dyrlæge og undersøgt grundigt. Det vil nok også give jer mere ro i sindet fremover, selv hvis beslutningen bliver aflivning, at den så er taget på et ordentligt grundlag. Hvis du evt. skriver hvor I landet I bor, så kan vi nok anbefale en kyndig katte-dyrlæge til jer
[QUOTE=Tante Tut;1169255]
Får du den rette antibiotikabehandling ??
Der er flere herinde, der er blevet bidt af en kat - og det er ret vigtigt at få den rette medicin.
Jeg prøver lige at finde linket til dig, hvis ikke der er andre der gør det.
Trist situation for jer alle - jeg har ondt af katten - for den har det da ikke godt, når den føler at den er nødt til at angribe dig.[/QUOTE]
Man kan i hvert fald finde noget om behandlingen her under katte- og hundebid Ugeskriftet.dk
Tak, Hønse - (ja, det hedder du altså nu, hvis det ikke gør dig noget) 
Jeg ledte efter det herinde - men kunne desværre ikke finde det… 
[QUOTE=Tante Tut;1169255]
Får du den rette antibiotikabehandling ??
Der er flere herinde, der er blevet bidt af en kat - og det er ret vigtigt at få den rette medicin.
Jeg prøver lige at finde linket til dig, hvis ikke der er andre der gør det.
[/QUOTE]
Katten har ikke bidt ejeren, men revet med kløerne Det er ikke sikkert at det er samme type behandling der skal til
Start hos dyrlægen - udeluk fysiske årsager - herunder smerter - sæt eventuelt på smertestillende i en periode og se om det gør en forskel.
Er katten rask, så sæt hende på Anxi Calm og få hende steriliseret
Og så ring til en rådgiver, der kan udrede situationen og give jer de fornødne redskaber at arbejde med i stedet for at vi gætter løs i en sag om liv og død på et forum. Jeg kan henvise dig til en tæt på dig, hvis du er interesseret - [email protected]
Ovenstående ville være at vise ansvarlighed nu.
Jeg forstår godt at du overvejer at få missen aflivet, og det er bare pisse hårdt. Min kar angreb også mig i en periode, hvor han sprang efter mit ansigt med kløerne først, men lenschow ( ovenstående) der er dyre adfærdsterapeut, hjalp mig, så han nu slet ikke angriber mig mere og kun har gjort det en enkelt gang siden hun var her for et år siden, og det var umiddelbart efter :). Så det kunne måske være en mulighed, samtidig med at få hende neutraliseret, men du må også vurdere om du nogensinde vil kunne stole på hende igen, og hvis ikke, så er det nok bedre at få hende aflivet. det er ikke synd for en kat at være død.
Der er kommet nogle fine indlæg om hvad du kan gøre, så det vil jeg ikke gentage. Jeg vil dog sige, at det efter min mening er helt i orden at vælge aflivning i stedet for. Jeg har tænkt på hvad jeg mon selv ville gøre. Hvis jeg blev decideret angrebet af en af mine katte, så tror jeg ikke at jeg ville begynde på adfærdsbehandling mm. Jeg ville formentlig lade dyrlægen undersøge om der var en fysisk årsag når der er tale om en pludselig ændring. Jeg kan sagtens leve med (og har også gjort det) gnavne katte, og katte der siger “lidt” voldsomt fra og her prøve med adfærdsbehandling, men det er også noget andet end et rigtigt angreb.
Jeg er blevet angrebet af et kæledyr - en pony. Fra den ene dag til den anden blev den tosset og jeg ved at jeg ikke turde nærme mig den overhovedet. Hvis jeg fik det sådan med en af mine katte, så ville det betyde at den ikke kunne være mit kæledyr mere ligesom ponyen også måtte væk. Så min pointe er at hvis du/I vælger aflivning, så synes jeg ikke du skal have dårlig samvittighed selvom man kunne have prøvet andre ting først.
[QUOTE=Nevadaisy;1169374]Der er kommet nogle fine indlæg om hvad du kan gøre, så det vil jeg ikke gentage. Jeg vil dog sige, at det efter min mening er helt i orden at vælge aflivning i stedet for. Jeg har tænkt på hvad jeg mon selv ville gøre. Hvis jeg blev decideret angrebet af en af mine katte, så tror jeg ikke at jeg ville begynde på adfærdsbehandling mm. Jeg ville formentlig lade dyrlægen undersøge om der var en fysisk årsag når der er tale om en pludselig ændring. Jeg kan sagtens leve med (og har også gjort det) gnavne katte, og katte der siger “lidt” voldsomt fra og her prøve med adfærdsbehandling, men det er også noget andet end et rigtigt angreb.
Jeg er blevet angrebet af et kæledyr - en pony. Fra den ene dag til den anden blev den tosset og jeg ved at jeg ikke turde nærme mig den overhovedet. Hvis jeg fik det sådan med en af mine katte, så ville det betyde at den ikke kunne være mit kæledyr mere ligesom ponyen også måtte væk. Så min pointe er at hvis du/I vælger aflivning, så synes jeg ikke du skal have dårlig samvittighed selvom man kunne have prøvet andre ting først.[/QUOTE]
Tak, jeg glad for at læse jeg ikke er den eneste der ser tingene på den måde. Hvis kattens reaktion ikke var så voldsom og farlig så ville jeg nok også ha’ overvejet en adfærdsterapeut. Men når hun kan give mig – en gut på små hundrede kg.- sådan nogle røvfulde og sætte mit immunforsvar på sådan en prøve så kan jeg ikke vente til terapi evt. hjælper. Udover min mors bekendte, så kommer min datter og niecer her også jævnligt. Jeg ville aldrig tilgive mig selv hvis der skete pigerne noget, så alt taget i betragtning så er det heldigt at det er mig katten så sig sur på.
Og det er voldsomt når hun tænder af! Jeg har arbejdet på ridecenter , tilredet heste, passet ”biske” hunde inden de skulle aflives og boet sammen med mange hunde og katte. Men jeg har aldrig blevet angrebet af et dyr så voldsomt som denne gang.
Her er et billede af mit lår efter det blev tømt for pus. Før denne oplevelse troede jeg faktisk ikke klør fra indekatte var så farlige og det kun var bid der kunne give den slags infektioner. Som i kan se tog jeg fejl. Så hvis i får varm rødme efter et katte kras, så gør jer selv den tjeneste at tage på skadestuen.
Tak for alle de gode svar, nu ved jeg hvor jeg skal hente hjælp næstegang jeg har katte problemer eller vil vide mere om de kære katte.
Du milde himmel den misling har ikke lagt fingrene (poterne) imellem… den har ment business… kan den ikke også have bidt dig uden at du i forvirringen har lagt mærke til hvad der var hvad ?
katteklør er noget sygeligt farligt stads… jeg er en af dem der har lidt frygteligt af det vi herinde kalder “boksebylder” - det er når katten ælter på vores hud og dels presser bakterierne på huden samt fra kattebakke og eventuelle byttedyr ind i vores blodbaner
det er virkelig en farlig ting…
jeg forstår RIGTIG udemærket hvis i vælger aflivning efter sådan en omgang… for det er meget meget svært at se bort fra og ikke være bange… det kan katten mærke lige på stedet og det plejer ikke at være befordrende for interaktionen mellem kat og ejer
Jeg er dog enig med de andre… det der er ikke normalt… så hvis der ikke er en ydre fysisk årsag ville jeg lige som Neva ikke betænke mig… så ville jeg også aflive. Det du beskriver i første indlæg med gentagne angreb - der ville jeg tage konsekvensen lige på stedet for det må altså ikke ske… hverken med hunde eller katte…
Man kan ikke have et kæledyr hvor små uheld skaber så store konsekvenser… og man kan især ikke have et kæledyr der angrber så voldsomt uden videre… stress eller ej…
Jeg kan kun tilslutte mig koret af de, der forstår, hvis der vælges aflivning.
For 13-14 år siden havde jeg en kat, der pludselig en dag angreb min søn på 5-6 år. Jeg så det ske, men kunne ikke nå at reagere.
Min søn kom gående ind i stuen iført shorts. Ud af det blå kom katten susende, og sprang direkte med kløerne fremme på min søns ben/lår.
Han havde slet ikke set katten, og overhovedet ikke været i nærheden af den. Angrebet kom fuldstændig umotiveret (IMO) og jeg kan tydeligt
huske, hvordan min søn skreg af forskrækkelse og smerte.
Katten var en smuk, sort blandingskat og jeg husker tydeligt, hvor ked af det jeg var, da jeg kørte til dyrlæge med den, for at få den aflivet.
Der var dog ingen tvivl i mit sind. Den skulle aflives, for et så uberegneligt dyr, hverken vil eller tør jeg have.
[QUOTE=wrigsted;1169417]Tak, jeg glad for at læse jeg ikke er den eneste der ser tingene på den måde. Hvis kattens reaktion ikke var så voldsom og farlig så ville jeg nok også ha’ overvejet en adfærdsterapeut. Men når hun kan give mig – en gut på små hundrede kg.- sådan nogle røvfulde og sætte mit immunforsvar på sådan en prøve så kan jeg ikke vente til terapi evt. hjælper. Udover min mors bekendte, så kommer min datter og niecer her også jævnligt. Jeg ville aldrig tilgive mig selv hvis der skete pigerne noget, så alt taget i betragtning så er det heldigt at det er mig katten så sig sur på.
Og det er voldsomt når hun tænder af! Jeg har arbejdet på ridecenter , tilredet heste, passet ”biske” hunde inden de skulle aflives og boet sammen med mange hunde og katte. Men jeg har aldrig blevet angrebet af et dyr så voldsomt som denne gang.
Her er et billede af mit lår efter det blev tømt for pus. Før denne oplevelse troede jeg faktisk ikke klør fra indekatte var så farlige og det kun var bid der kunne give den slags infektioner. Som i kan se tog jeg fejl. Så hvis i får varm rødme efter et katte kras, så gør jer selv den tjeneste at tage på skadestuen.
Tak for alle de gode svar, nu ved jeg hvor jeg skal hente hjælp næstegang jeg har katte problemer eller vil vide mere om de kære katte.
[/QUOTE]
Hold da op… og AV !
Er enig med de andre i, at sådan en kat kan man da ikke leve med ---- MED MINDRE den bliver lukket i et andet værelse, når der er gæster.
Nu er det jo din mors kat - og hun har ikke problemer med den - så det må være hendes valg, hvad der skal ske med katten
Jeg har selv haft en kat, der var helt almindelig overfor mig - men når der kom gæster gik han AMOK på dem - overfaldt dem alle.
Det levede jeg med i 3 år, men da min søn og svigerdatter kom med deres 5 dage gamle søn og katten Morgan røg direkte op i babyliften - (hvis ikke min søn havde grebet ham i farten - og det blev så min søns ben det gik ud over)-----
Da opgav jeg kampen og gik ned og fik ham aflivet - det var svært, men jeg havde ikke noget valg, synes jeg 
Rigtig god bedring - og hjerteligt velkommen herinde - jeg håber, at du bliver her - her er godt at være
Det ser vildt ud!
jeg kan godt forstå, hvis i vælger aflivning.
Jeg tror, jeg ville gå og være bange efter sådan et angreb, og det ville jeg ikke kunne leve med.
Der er er jo tydeligvis et eller andet galt med katten.
Hvad siger din mor ?
Jeg må tilslutte mig koret af dem de synes aflivning er en ok vej. Jeg havde for nogle år siden en kat der gik amok på mig - og de andre katte.
Hun startede med at banke de andre katte umotiveret, og da de var gået i dækning så jeg hende ud af øjenkrogen går frem og tilbage i den anden ende af stuen. Jeg prøvede at snakke til hende for at får hende til at falde ned, og lige pludseligt sad hun i ansigtet på mig. Jeg rejste mig hurtigt op og fik hende ned hvor efter hun gik til angreb på mine ben. Hun blev lukket for sig selv natten over med bakke, mad og vand og et håb om at hun var faldet ned til dagen efter. Det var hun desværre ikke så hun blev aflivet - og det var højst sandsynligt en blodprop i hjernen der var skyld i det. ( dyrlægens ord)