Endnu en efterladt kat(Horsens)

Endnu en kat er bare blevet efterladt. Dog i det mindste ved Bygholm dyrehospital. Ejeren er blevet efterlyst gennem Horsens Folkeblad:

http://hsfo.dk/horsens/hf129850/kaelen-kat-efterladt--hvor-er-ejeren

[QUOTE=solveig;821664]Endnu en kat er bare blevet efterladt. Dog i det mindste ved Bygholm dyrehospital. Ejeren er blevet efterlyst gennem Horsens Folkeblad:

http://hsfo.dk/horsens/hf129850/kaelen-kat-efterladt--hvor-er-ejeren[/QUOTE]

Hvordan kan man dog få sig til at efterlade sådan en dejlig kat - jeg begriber ikke, hvad der foregår i knolden på folk :brist:

Stakkels fyr. Han er 3-4 år og kastreret, så det virker underligt, hvis ejeren vil skille sig af med ham på den måde… :frowning:

Og så er han også en smuk kat, så mon ikke, der kommer henvendelser om, hvor han kommer fra… :kryds:

Jeg håber da snart ikke, de finderen ejeren, hvis det er for at give katten tilbage til ham/hende. Og straffe dem kan man vel ikke? Det er ikke forbudt at efterlade sine katte, vel? Så jeg håber bare, at de videreformidler ham :kryds: :kryds:

Han kunne jo f.eks. være stjålet - eller der kan være sket et eller andet, der har fået en ellers ansvarlig ejer til at handle uansvarligt…

Og elllers så vil det jo bare være rimeligt, om dyrehospitalet får opkrævet det, man normalt skal betale for at aflevere sin kat. :slight_smile:

Update på smuksakken:
Missen har skiftet køn, og er nu en hunkat :tihi:
Det blev hun efter at min søn var ude for at besøge hende. Han kunne med det samme se, at det der var i hvert fald ikke en hankat, for hun lignede ikke de to han har derhjemme i forvejen, set bagfra :høhø:

Hun er en rigtig kælepotte, fortæller han, og hun flytter hjem til ham onsdag eller torsdag, hvis ikke ejeren dukker op :thumbup:

:thumbup::thumbup::thumbup:

Det er lidt sjovt hvordan nogle katte bare går under huden på en. Min søn havde bare set den artikel i avisen, men vidste med det samme at den kat måtte han eje. Så i går kørte han ind og spurgte om han måtte besøge katten. Det måtte han gerne, og så var han helt solgt. Han siger hun er velnæret nok, men pelsen er meget kedelig og mat, i forhold til hans andre katte.

Jeg har ellers advaret ham om at det kan være vanskeligt og meget tidskrævende, at sætte voksne katte sammen, men lytter han?! Nej det gør han ikke. Men han har jo også prøvet det før, med de to han har derhjemme. Den ene er en bengal, Djengis, og den anden en rød hittekat, Mikkel, der mente han skulle bo hos min søn. Det er en stor flot rød hankat, som helt klart er den der styre huset med hård pote.

Der var også en del hvæsen og sprutten, og også lidt urenlighed i starten. Men nu lever de i fredelig sameksistens og fordragelighed. Mon ikke den lille røde dame nok også finder sin plads i flokken :smiley:

Sikken dejlig opdatering :wehu:

Vidunderlig opdatering :smiley: - og det lyder, som om din søn er lige den rette til hende. Med kærlighed og tålmodighed skal det nok gå. :ok:

Tror også det nok skal gå. Johnny er ikke den der let giver op, så det skal nok lykkes

Her er fortsættelsen i avisen: http://hsfo.dk/horsens/hf130355/efterladt-kat-faar-nyt-hjem-paa-onsdag

Åh, sikke en god afslutning på historien!

Sikke en dejlig afslutning…juble

[…] Og så har historien i øvrigt en sjov lille krølle - den kælne, kastrerede hankat har ved nærmere eftersyn vist sig at være en dame.

:høhø:

Netop. Og det var endda min søn som måtte påpege det :tihi:

Så er lillemissen flyttet ind hos min søn og barnebarn. Katten er blevet døbt Tilde af mit barnebarn
Indtil nu er det gået over al forventning. Han satte kassen ned på gulvet, og Djengis og Mikkel kom straks hen og snuste. Med det resultat at Tilde begyndte at hvæse og knurre som en gal. Så lukkede min søn lågen op, og Tilde hvæste og knurrede endnu mere. Djengis mente hun var meget farligt og flygtede op i vindueskarmen, mens Mikkel bare satte sig og kiggede på hende.

Nu er hun på opdagelse i hele huset, mens Djengis holder sig lidt i baggrunden og Mikkel bare ligger midt på gulvet og spinder. Djengis vil frygtelig gerne tættere på hende, men tør ikke rigtig fordi hun siger grimme lyde hvis han kommer for tæt på :tihi:

Og så har hun endda kun været der en lille time. Det lader til at blive en meget nem sammnføring :wehu:

Dejlig opdatering. :thumbup:

Lige til at blive i påskehumør af

Må hellere lige smide linket til den sidste artikel om katten Tilde og hendes nye ejer :thumbup: http://hsfo.dk/horsens/hf131116/hittekat-skal-hedde-tilde

Tak. Dejligt at se, at avisen også mente, historien skulle følges til dørs. :smiley:
Den slags gode, positive historier med ansvarlige katteejere kan vi aldrig få nok af. :thumbup: